Det er primært it-professionelle, som er medlemmer af den danske udgave af Piratpartiet, som netop har fået godkendt partinavnet herhjemme.
Det fortæller Ole Husgaard, som er formand for partiet.
"Vi er mange forskellige mennesker. Vi har sågar også medlemmer, som ikke har netadgang hjemmefra. Men de fleste af os bruger nettet meget," siger Ole Husgaard.
Formanden fortæller, at mange medlemmer bruger nettet professionelt. Selv arbejder han professionelt med at vedligeholde servere, som står rundt omkring i verden.
"Jeg lever af det," siger Ole Husgaard, som er uddannet indenfor software, og fortæller, at han livet igennem har arbejdet med hardware og software, men nu mest arbejder med drift af servere.
Ophavsret giver rettighedshavere problemer
Ifølge partiformanden er den anden store medlemsgruppe i Piratpartiet mennesker, som arbejder i kreative fag.
"Det er faktisk folk som arbejder kreativt, og bliver tiltrukket af os, fordi de kan se, at ophavsretten begrænser deres kreative muligheder, og ofte er et problem," siger Ole Husgaard.
Dermed er der tale om folk, som lever af den ophavsret, som partiet som helhed har som mission at reformere, fortæller formanden.
Selv om det umiddelbart kan virke overraskende, er tendensen den samme i andre landes Piratpartier, fortæller Ole Husgaard.
Han forklarer, at der i debatten i andre lande er eksempler på, at kunstnere, der i debatten har forsvaret ophavsretten, er blevet modsagt af en lang række kunstnere, som er medlemmer af Piratpartiet.
Her har formålet været at vise, at kunstnere, som forsvarer ophavsretten, ikke taler på vegne af alle kunstnere.
"Formanden for Piratpartiet i Frankrig er komponist og arbejder, så vidt jeg ved, som koncertpianist. Det er jo ikke, hvad man umiddelbart vil tro er målgruppen for Piratpartiet. Men de har altså også deres problemer med ophavsretten," siger formanden.
Handler det kun om at få ophavsrettighederne væk og få gratis musik?
"Det handler det også om, men vores programpunkt er ikke væk med ophavsretten, men at den skal reformeres, så det er tilladt at kopiere og distribuere værker, hvis det foregår ikke kommercielt."
Digitale borgerrettigheder
Derudover handler partiprogrammet ifølge Ole Husgaard i høj grad om beskyttelsen af personlig integritet.
"Det vil sige vores menneskerettigheder og borgerrettigheder specielt i informationssamfundet. Det virker som om, at andre politikere ser internettet som et stykke legetøj, hvor man godt kan lave undtagelser på de her meget vigtige rettigheder, som tidligere generationer har kæmpet hårdt for," siger Ole Husgaard.
Jæger-sagen som eksempel på kampen mellem ytringsfrihed og ophavsret sammen med logningsbekendtgørelsen er klare politisk sager for Piratpartiet, der har retten til privatliv som et vigtigt punkt på programmet.
"Vi har ikke noget i mod at kriminelle eller mistænkte bliver aflyttet, hvis der er en dommerkendelse. Men vi har meget imod, at man aflytter alle," siger formanden.
Udover en reformation af ophavsretten og kampen for borgerrettighederne vil partiet også afskaffe patentsystemet.
Digital kommunisme og ultra-liberalister
"Vi mener ikke, at patenter er gavnlige for vores samfund. De kan måske være gavnlige for ejeren, men det er fordi, at vedkommende kan begrænse konkurrencen. Vi kan jo se, at når et område dækkes af patenter, så falder innovationen på området," siger Ole Husgaard.
Men det lyder jo kommunistisk?
"Det kunne nogen måske sige, ja.
Er I digitale kommunister?
"Sådan har Richard Falkvinge (grundlæggeren af moderpartiet i Sverige, red.) jo kaldt sig selv i stort set samme sætning, som han kaldte sig ultra-kapitalist."
Pirater er lilla
Ifølge Ole Husgaard kan partiet ikke placeres på den politiske farveskala. Det betyder, at partiet tiltrækker folk fra begge sider.
Fælles er, at tilhængerne vurderer partiet som en del af deres egen politiske fløj, mens modstandere af partiet ser partiet som tilhørende modstanderens fløj.
Ifølge Ole Husgaard er der dog intet nyt i, at et nystiftet parti har besvær med at placere sig på den gamle politiske akse.
Han peger på, at Socialdemokratiet havde samme besvær, da de under den industrielle revolution havde svært ved at placere sig på den politiske akse, som udgjordes af de konservative og de liberale.
"På samme måde som vi vi ike kan placere os på højre/venste-aksen, gav det ikke mening for dem, hvis de blev spurgt om, de var mest liberale eller konservative," siger Ole Husgaard.
Vi er nødt til at have sat jer fast alligevel med nogle hurtige spørgsmål… Rød eller blå?
"Hverken eller… vi er lilla."
Microsoft eller Linux?
Der foretrækker vi jo open source, primært fordi der er større mulighed for konkurrence.
Thorning eller Løkke?
Det afhænger af, hvem der bedst vil understøtte vores mærkesager.
Hvad med klima?
Det er da vigtigt, vi passer på den verden, vi nu har. Men det betyder ikke, at vi skal gå på kompromis med vores mærkesager."
Offentligt eller privat sundhedssystem?
"Det har vi ingen holdning til."
Hvem skal så bestemme det, hvis i sidder med?
"Det skal så dem, som har flertallet. Når vi kommer ind, håber vi jo på, at vi sidder som det lille parti i midten, og så støtter den blok, som vil støtte vores politik mest muligt. Det er jo nogle forholdsvis komplekse problemstillinger, som vi har valgt ikke at være eksperter i, fordi vi ikke synes, der er den store forskel på, om det er en rød eller blå regering. Det er den samme politik der bliver ført."
Ifølge Ole Husgaard gælder svaret som sådan alt, hvad der har med fordelingspolitik at gøre. Eksempelvis også socialpolitikken.
Hvis partiet tager stilling til disse ting, placerer partiet sig på højre-venstre skalaen, hvilket vil gøre det svært at samle digitale kommunister og ultra-liberalister, siger formanden.
Før partiet får parlamentarisk indflydelse, venter dog stadig en indsamling af knap 20.000 underskrifter, inden partiet kan stille op til et Folketingsvalg.