Gartner: Cloud computing er vigtigst

Året går på hæld, og analysehuset Gartner udpeger atter de vigtigste it-tendenser. 2010 kommer til stå i skyens tegn.

Artikel top billede

Hvert år udstikker analysehuset Gartner ruten, der skal føre verdens it-chefer gennem teknologi-junglen. Hvilke tendenser og teknologier er vigtige at kigge på, og hvilke
fører ud i vildnisset?

Analytikerne præsenterede i går Gartners friske bud på de mest hotte tendenser i 2010.

Øverst på listen står cloud computing, som afløser virtualisering, der stod øverst på listen i 2009.

Virtualisering er langt fra ude af billedet, men har i årets løb knopskudt sig i forskellige former, som client computing, ombygning af datacentre og virtualisering for tilgængelighed, som Gartner mener for alvor kommer på banen i løbet af et år eller to.

Virtualisering for tilgængelighed handler om, at processer og opgaver kører videre på de virtuelle maskiner, selvom opgaverne flyttes fysisk fra en maskine til en anden.

Kører to virtuelle maskiner synkront, kan den ene overtage, hvis den anden svigter, og dermed skulle risikoen for nedbrud være minimeret, fortalte Gartner-analytiker Carl Claunch på Gartner-symposiet.

Alle skal overveje skyen

Cloud computing skal it-cheferne ofre særlig meget opmærksomhed på i 2010, mener Garner.

Hvilke services i skyen kan virksomhederne høste størst udbytte af? Skal man satse på at bygge sine egne skyer og køre sine applikationer internet-style bag virksomhedens firewall?

Eller skal man vælge den fulde pakke og entrere med Salesforce.com. Der er mange muligheder, men virksomheder skal vælge, hvilke der passer til deres behov.

Skyen fjerner ikke omkostningerne til it-løsninger, men cloud computing vil omarrangere visse udgifter og minimere andre, mener Gartner.

Modeller og simulering

Business intelligence (BI) lå i 2009 på listens andenplads, og gør det for så vidt stadig, nu under navnet advanced analytics.

I 2010 vil behovet for at optimere de analytiske værktøjer og simulere forretningsmodellerne blive større. Beslutningsprocesserne skal i højere grad understøttes, så ledelsen i virksomhederne får et skarpere billede af, hvilke tiltag der sandsynligvis vil virke bedst i markedet.

De nye analytiske BI-værktøjer vil hjælpe med at gøre billedet i krystalkuglen klarere, når beslutningstagerne ikke blot præsenteres for en række informationer, men for en decideret model, der simulerer og forudsiger et hændelsesforløb.

Grøn it i rød zone

Grøn it er rykket gevaldigt op på listen, men handler mindre om, at udstyret skal være klimavenligt. Det er der ved at komme styr på.

I 2010 drejer grøn it sig mere om, hvordan it-anvendelsen kan spare omverdenen for klimagasser.

Det kan den bedst ved at spare på rejseaktiviteten og bruge video- og telepresence-systemer, og sørge for, at dokumenter er elektroniske og ikke papirbaserede.

It kan derudover bidrage med analyseværktøjer, som virksomheden kan bruge til at finde ud af, hvor der kan spares på ressourcerne.

I samme boldgade vil interessen for flash-hukommelse stige betragteligt i løbet af næste år. Den teknologi er ganske vist ikke ny, men priserne er på vej ned, og flash-hukommelse og SSD (solid state drive) har mange fordele i form af lavt strømforbrug og høj stabilitet.

Se på mobile applikationer

Endelig kommer it-cheferne ikke uden om programmer til de 1,2 milliarder mobile enheder, som folk vil bære rundt på i slutningen af 2010.

Der er allerede tusindvis af applikationer til mobile platforme som Apples iPhone, selvom markedet stadig er begrænset. Den massive udbredelse af mobile applikationer kommer, når de gnidningsløst kan afvikles både på pc'er og i miniature-udgaver på de mobile enheder, og der er vi ikke helt endnu, siger Gartner.

"Denne liste skal virksomhederne bruge som et udgangspunkt, og tilpasse den efter deres egen branche, specifikke forretningsbehov og modenhed," siger Gartners vicepræsident, Carl Claunch.

"Når virksomheden skal beslutte, hvad der er rigtigt for den at satse på, har det måske slet ikke noget at gøre med en bestemt teknologi. Nogle skal måske bare fortsætte med at udvikle det, de har, mens andre måske opdager, at de bør afprøve nye teknologier."

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S