Nokia har den sociale verden som sin målgruppe

Sammensmeltningen af sociale tjenester og GPS-oplysninger skal være den mest naturlige indmad i Nokias fremtidige telefoner. Kunderne skal have et personligt internet i lommeformat.

Artikel top billede

I Nordsjælland går en mand alene rundt og finder kantareller i den efterårsvåde skovbund. Når han har fundet en god svampeåre, tager han sin mobiltelefon frem og geotagger stedet.

Senere på ugen kan han, bevæbnet med kurv og via mobilens GPS, genfinde kantarellerne og plukke på livet løs.

Den svampeinteresserede mand er Nokias produktchef Niels Kjelstrup, der siger, at personers oplevelser specifikke steder på kloden skal kunne deles over sociale netværk som eksempelvis MSN og Facebook.

"Vores tjenester skal være sociale og lokationsbaserede således, at man automatisk kan dele sine oplevelser fra det sted, hvor man nu befinder sig," fortæller Niels Kjelstrup, der dog af hensyn til sin egen gane har slået den sociale videndeling fra sin på GPS, lige når det kommer til de hemmelige kantarelsteder.

Integrationen af fysiske placeringer og sociale netværk er Nokias nyeste teknologitræk, der skal fastholde selskabets millionvis af smart- og såkaldte featurephone-brugere samt lokke nye kunder til biksen.

Siden Nokia i efteråret 2007 langede godt otte milliarder kroner over disken for at få fingrene i den digitale kortproducent Navteq har den finske mobilgigant nemlig satset benhårdt på at få kort- og loka­tionsbaserede tjenester implementeret i sine telefoner.

Samtidig ser mobilfabrikanten i lighed med konkurrenterne en tendens til, at især yngre brugere benytter mobiltelefonerne til konstant at gå på nettet med som den mest naturlige ting i verden.

"Brugergrænsefladen i vores smartphones går derfor mod personaliserede widgets, der hele tiden bliver pushet ud til mobilbrugeren, så de konstant har et socialt internet i realtid, og man kan se, hvilken kontekst de binder sig i," forklarer Niels Kjelstrup til Computerworld.

Han understreger, at kombinationen af sociale og geografiske applikationer med et personligt interface går skridtet videre end pc'en, fordi folk altid har mobilen tændt og inden for rækkevidde.

Nye markeder og partnere

For at imødegå sammensmeltningen af internet-surferiet og mobilbrugen er Nokia dog for nyligt også hoppet ind på pc-markedet med sin Booklet 3G-netbook, hvor finnerne har forsøgt at overføre deres over 20-årige viden fra mobilfabrikation til pc-miljøet.

"Vi har en stor indsigt i forskellige former for mobilitet som eksempelvis batteri-levetid og netværksteknologier," forklarer Niels Kjelstrup som baggrund for udviklingen.

Booklet 3G'en har efter sigende en 12 timer lang batteritid og har blandt andet integreret 3G/HSPA og WiFi samt indbygget GPS.

Konkurrenter i strategisk samarbejde

Den lille Nokia-pc har mødt anerkendende nik blandt analytikere og blandt andet analysehuset IDC peger på, at med det stagnerende mobilmarked in mente har Nokia set rigtigt med lanceringen af sin første bærbare computer, der kører på Microsofts Windows-platform.

Netop Nokia og Microsoft har for nylig indgået et strategisk partnerskab på leveringen af Office Mobile-suite til Nokias E-serie smartphones.

Samarbejdet skal først og fremmest styrke begge parter på det nordamerikanske mobilmarked, hvor Nokia indtil videre har haft svært ved at bide sig fast i konkurrencen mod blandt andre Research In Motions BlackBerry og Apples iPhone.

Selv om Nokia og Microsoft konkurrerer på henholdsvis Symbian- og Windows Mobile-platformen til selskabernes smartphones peger IDC på, at de to teknologigiganter kan udnytte hinanden til at få udbredt kendskabet til hinandens produkter: Nokia kan lukrere på amerikanernes kendskab til Microsoft Office, og Microsoft kan få udbredt sin Office-platform til endnu flere brugere.

Den tredje verden

Men Nokia er langt fra kun leverandør af smart- og featurephones til velbeslåede europæere og amerikanere.
Faktisk sælger den finske mobilfabrik flest telefoner til tredjeverdenslande som Indien og Kina, som dog i flere tilfælde er mobilmodeller uden de store armbevægelser.

"Vi dækker alle segmenter i hele verden, og jeg har eksempelvis selv siddet og interviewet kinesiske bønder angående deres mobilvaner," forklarer Nokia Danmarks landechef Ruhne Fiala.

På trods af, at de store mobilavancer ligger på smartphones og applikationer, forklarer Ruhne Fiala, at markedssegmenterne i tredjeverdenslandene er ekstremt vigtige markeder for den finske producent.

"Indernes første møde med internettet foregår som regel via mobiltelefonens GPRS-teknologi, og derfor har vi arbejdet på at gøre det nemt at sætte eksempelvis mail-konti op i telefonen," siger Nokia-direktøren.

Tredjeverdenslandene har samtidig også fungeret som inspiration til Nokias fremtidige satsninger på mobilbetalinger.

Mobil betaling

Nokia har allerede været særdeles aktiv i arbejdet med RFID-teknologien NFC (near field communication), hvor en chip i telefonen sættes i forbindelse med en læser i eksempelvis supermarkedet eller taxien, så betalingen kan foregå ved blot at vifte med mobilen foran læseren.

Teknologien er kæmpestor i Asien og Afrika og forventes at ramme mainstream-Danmark inden for de næste fem år.

I begyndelsen af 2010 regner Nokia med at have stablet sin egen mobile betalingsform, Nokia Money, på benene i samarbejde med sit nyindkøbte selskab Obopay, som allerede samarbejder med flere andre mobilselskaber i blandt andet Asien og Afrika.

"Der er jo flere telefoner end bankkonti i verden, og derfor er det en perfekt måde for rigtig mange mennesker uden en bankkonto at betale deres regninger på," siger Ruhne Fiala om Nokias kommende betalingsservice, der vil blive rullet ud på "udvalgte markeder".

Det anslås, at der på verdensplan findes omkring 1,4 milliarder bankkonti og små fire milliarder aktive mobiltelefoner, hvoraf der står Nokia på cirka 1,5 milliarder af dem.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS