I Nordsjælland går en mand alene rundt og finder kantareller i den efterårsvåde skovbund. Når han har fundet en god svampeåre, tager han sin mobiltelefon frem og geotagger stedet.
Senere på ugen kan han, bevæbnet med kurv og via mobilens GPS, genfinde kantarellerne og plukke på livet løs.
Den svampeinteresserede mand er Nokias produktchef Niels Kjelstrup, der siger, at personers oplevelser specifikke steder på kloden skal kunne deles over sociale netværk som eksempelvis MSN og Facebook.
"Vores tjenester skal være sociale og lokationsbaserede således, at man automatisk kan dele sine oplevelser fra det sted, hvor man nu befinder sig," fortæller Niels Kjelstrup, der dog af hensyn til sin egen gane har slået den sociale videndeling fra sin på GPS, lige når det kommer til de hemmelige kantarelsteder.
Integrationen af fysiske placeringer og sociale netværk er Nokias nyeste teknologitræk, der skal fastholde selskabets millionvis af smart- og såkaldte featurephone-brugere samt lokke nye kunder til biksen.
Siden Nokia i efteråret 2007 langede godt otte milliarder kroner over disken for at få fingrene i den digitale kortproducent Navteq har den finske mobilgigant nemlig satset benhårdt på at få kort- og lokationsbaserede tjenester implementeret i sine telefoner.
Samtidig ser mobilfabrikanten i lighed med konkurrenterne en tendens til, at især yngre brugere benytter mobiltelefonerne til konstant at gå på nettet med som den mest naturlige ting i verden.
"Brugergrænsefladen i vores smartphones går derfor mod personaliserede widgets, der hele tiden bliver pushet ud til mobilbrugeren, så de konstant har et socialt internet i realtid, og man kan se, hvilken kontekst de binder sig i," forklarer Niels Kjelstrup til Computerworld.
Han understreger, at kombinationen af sociale og geografiske applikationer med et personligt interface går skridtet videre end pc'en, fordi folk altid har mobilen tændt og inden for rækkevidde.
Nye markeder og partnere
For at imødegå sammensmeltningen af internet-surferiet og mobilbrugen er Nokia dog for nyligt også hoppet ind på pc-markedet med sin Booklet 3G-netbook, hvor finnerne har forsøgt at overføre deres over 20-årige viden fra mobilfabrikation til pc-miljøet.
"Vi har en stor indsigt i forskellige former for mobilitet som eksempelvis batteri-levetid og netværksteknologier," forklarer Niels Kjelstrup som baggrund for udviklingen.
Booklet 3G'en har efter sigende en 12 timer lang batteritid og har blandt andet integreret 3G/HSPA og WiFi samt indbygget GPS.
Konkurrenter i strategisk samarbejde
Den lille Nokia-pc har mødt anerkendende nik blandt analytikere og blandt andet analysehuset IDC peger på, at med det stagnerende mobilmarked in mente har Nokia set rigtigt med lanceringen af sin første bærbare computer, der kører på Microsofts Windows-platform.
Netop Nokia og Microsoft har for nylig indgået et strategisk partnerskab på leveringen af Office Mobile-suite til Nokias E-serie smartphones.
Samarbejdet skal først og fremmest styrke begge parter på det nordamerikanske mobilmarked, hvor Nokia indtil videre har haft svært ved at bide sig fast i konkurrencen mod blandt andre Research In Motions BlackBerry og Apples iPhone.
Selv om Nokia og Microsoft konkurrerer på henholdsvis Symbian- og Windows Mobile-platformen til selskabernes smartphones peger IDC på, at de to teknologigiganter kan udnytte hinanden til at få udbredt kendskabet til hinandens produkter: Nokia kan lukrere på amerikanernes kendskab til Microsoft Office, og Microsoft kan få udbredt sin Office-platform til endnu flere brugere.
Den tredje verden
Men Nokia er langt fra kun leverandør af smart- og featurephones til velbeslåede europæere og amerikanere.
Faktisk sælger den finske mobilfabrik flest telefoner til tredjeverdenslande som Indien og Kina, som dog i flere tilfælde er mobilmodeller uden de store armbevægelser.
"Vi dækker alle segmenter i hele verden, og jeg har eksempelvis selv siddet og interviewet kinesiske bønder angående deres mobilvaner," forklarer Nokia Danmarks landechef Ruhne Fiala.
På trods af, at de store mobilavancer ligger på smartphones og applikationer, forklarer Ruhne Fiala, at markedssegmenterne i tredjeverdenslandene er ekstremt vigtige markeder for den finske producent.
"Indernes første møde med internettet foregår som regel via mobiltelefonens GPRS-teknologi, og derfor har vi arbejdet på at gøre det nemt at sætte eksempelvis mail-konti op i telefonen," siger Nokia-direktøren.
Tredjeverdenslandene har samtidig også fungeret som inspiration til Nokias fremtidige satsninger på mobilbetalinger.
Mobil betaling
Nokia har allerede været særdeles aktiv i arbejdet med RFID-teknologien NFC (near field communication), hvor en chip i telefonen sættes i forbindelse med en læser i eksempelvis supermarkedet eller taxien, så betalingen kan foregå ved blot at vifte med mobilen foran læseren.
Teknologien er kæmpestor i Asien og Afrika og forventes at ramme mainstream-Danmark inden for de næste fem år.
I begyndelsen af 2010 regner Nokia med at have stablet sin egen mobile betalingsform, Nokia Money, på benene i samarbejde med sit nyindkøbte selskab Obopay, som allerede samarbejder med flere andre mobilselskaber i blandt andet Asien og Afrika.
"Der er jo flere telefoner end bankkonti i verden, og derfor er det en perfekt måde for rigtig mange mennesker uden en bankkonto at betale deres regninger på," siger Ruhne Fiala om Nokias kommende betalingsservice, der vil blive rullet ud på "udvalgte markeder".
Det anslås, at der på verdensplan findes omkring 1,4 milliarder bankkonti og små fire milliarder aktive mobiltelefoner, hvoraf der står Nokia på cirka 1,5 milliarder af dem.
