Sådan bygger du en tidsmaskine til din hjemmeside

Ved at implementere få linjers kode og gemme dine hjemmeside-dokumenter, kan du bygge din egen web-tidsmaskine.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Har du nogensinde tænkt på, hvordan en hjemmeside så ud i internettets stenalder for 15 år siden?

Fortvivl ikke.

For selv om et værktøj som Internet Archive's "Wayback Machine" længe har kunnet fremvise enkelte historiske hjemmesider via et kæmpe HTML-høstearbejde og en tabel-fremviser, kan du med fire linjers kode yde dit til, at folk i fremtiden lettere kan se, hvordan din hjemmeside ser ud præcis lige nu.

Det lover web-forskeren Herbert Van de Sompel ved Los Alamos National-laboratoriet i den amerikanske stat New Mexico til NewScientist.

"I dag behandler vi web'et som et stort bibliotek, hvor du skal vide, hvordan du søger efter ting. Vi har en smartere metode," siger Herbert Van de Sompel til NewScientist.

Http er nøglen til tidsmaskinen

Den smartere metode hedder Memento og går ud på, at forskerne i New Mexico i samarbejde med forsker-kolleger i Old Dominion University in Norfolk, Virginia vil gøre op med høste-metoden og i stedet benytte hypertext transfer-protokollen (http) som indgangsparti til arkivering af gamle hjemmesider.

For i http-protokollen findes der en standardfunktion, content negotion, der blandt andet bruges til at "forhandle" med browseren om forskellige udsendelser af data.

Hvis en web-adresse (URL) eksempelvis bliver tilgået fra en dansk IP-adresse, kan teksten blive valgt på dansk i browseren, mens samme hjemmeside set fra en IP-adresse i USA vil stå på engelsk i browseren.

"Din browser foretager den slags forhandlinger hele tiden, men man lægger ikke mærke til det," forklarer Herbert Van de Sompel til NewScientist.

Indholdet i http's forhandler-funktion er samtidig ikke begrænset til medietyper og sprog, og New Mexico-forskerne har fundet ud af, at hvis man tilsætter dato og tid som parametre, kan hjemmeside-ejerne så at sige tidsstemple deres websites og derefter publicere dem til glæde for fremtidige netsurfere.

For at tidsstemple din hjemmeside kræver det blot få linjers kode, som du kan finde på Memento-hjemmesiden.

Stil uret og flyv tilbage

Når netssurferne skal finde dine tidsstemplede hjemmesider, går de simpelthen ind på dit website og via et plug-in fra Memento-systemet vil det være muligt at indstille tid og dato for den ønskede hjemmeside.

Indtil videre er Memento-plugin'et kun tilgængeligt til Firefox-browseren.

Derudover kræver tidsmaskinen, at hjemmeside-ejerne rent faktisk begynder at gemme tidligere versioner af deres hjemmesider. Det kræver, at den enkelte hjemmesider-ejer kan se det interessante i at tidsstemple, gemme og fremvise gamle versioner af sine hjemmesider ud fra brugernes ønsker om at kunne søge hjemmesider på specifikke tider og datoer.

Web-konsortiet, W3C, har vist sig meget interesseret i, at hjemmesider kan fremvises i sin nuværende form og i tidligere versioner.

"Browseren skulle tillade brugeren selv at vælge," siger talsmand Ian Jacobs fra W3C.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S