Wikileaks efter nedbrud: Vi kan ikke følge med

Det omdiskuterede whistleblower-site Wikileaks gik torsdag i sort. Læs forklaringen her.

Artikel top billede

Sådan ser Wikileaks standard splash-screen ud. Den er fremme, når serverloaden er for høj, fortæller Daniel Schmitt.

"Vi kan ikke censureres. Men vi kan godt gå i sort. Det er problemet. Vi har brug for mere infrastruktur."

Sådan siger Daniel Schmitt fra Wikileaks til Computerworld efter torsdagens nedbrud.

Den omdiskuterede whistleblower-side, som blandt andet lækkede den kontroversielle jægerbog og indholdet af det danske børnepornofilter, gik torsdag eftermiddag i knæ.

Senere forklarede et informationsskilt, en såkaldt splash-screen, at netstedet havde for mange besøgende til at sitet kunne klare presset.

Daniel Schmitt forklarer, at når en del af infrastrukturen bliver for hårdt presset og ikke kan håndtere antallet af forespørgsler skal en fail-over mekanisme automatisk skifte til en splash-side, som fortæller, at Wikileaks har for mange besøgende. På den måde skal noget af presset fjernes fra den overbebyrdede maskine.

Normalt fungerer dette system ifølge Daniel Schmitt ret godt. Men nogle gange overtager maskinen, som viser splash-siden ikke automatisk trafikken efter hensigten, forklarer Daniel Schmitt, som vurderer, at der gik to timer, inden nogen opdagede fejlen og manuelt greb ind.

System er en sandkasse

I øjeblikket er wilikeaks.org stadig en beta-implementering, som skal teste om ideen bag Wikileaks virker, og om de juridiske mekanismer og teknikken bag anonymiseringen fungerer. Derfor er sitet i virkeligheden blot en sandkasse, forklarer Daniel Schmitt.

"V i arbejder i øjeblikket på at udvikle version 1.0, som forhåbentlig ikke har disse problemer. I øjeblikket mangler vi nogle maskiner, og nogen gange kan dem, vi har, ikke håndtere presset," siger Daniel Schmitt.

Dagens nedbrud skete to dage efter, at Wikileaks-medstifteren Julian Assange i København havde annonceret, at internetsiden onsdag ville offentliggøre 573.000 private sms-beskeder fra USA, sendt i timerne omkring angrebet den 11. september 2001 og lækket af en som altid ukendt kilde.

Derfor var det en overgang usikkert, om torsdagens nedbrud havde relation til offentliggørelsen af de hidtil hemmeligholdte beskeder, og internetsiden i denne sammenhæng var blevet ramt af censur. Men det afviser Daniel Schmitt.

"Vi vil aldrig være nede, fordi nogen har censureret os eller fjernet alle maskinerne. Men vi kan gå ned på grund af eksempelvis fejlende hardware, og i så fald vil vi være tilbage efter nogle timer," siger Daniel Schmitt, som vurderer, at interessen for et dokument relateret til Tyskland, delvis er årsagen til torsdagens nedbrud.

SMSer stadig offline

Imidlertid er katastrofe-beskederne slet ikke blevet offentliggjort på Wikileaks endnu, forklarer Daniel Schmitt, og fortæller at Julian Assange måske var lidt for optimistisk tidsramme, da han i København annoncerede offentliggørelsen af det enorme datasæt 24 timer senere.

Problemet er nemlig, at dataene er meget omfangsrige, og det derfor er nødvendigt at sortere i dem og stille et bedre interface til rådighed, forklarer Daniel Schmitt.

Han fortæller, at organisationen har overvejet at offentliggøre de 573.000 katastrofe-beskeder i realtime, så hver eneste besked bliver offentliggjort på det tidspunkt af døgnet, hvor den oprindelig blev afsendt.

"Det vil kræve en enkelt eller to ekstra servere til at håndtere cache og den slags. Og udviklingstiden er ikke engang så dyr, det vil tage et par timer," siger Daniel Schmitt, som forklarer, at Wikileaks af den eller anden ærgerlige grund oftest går ned, når en "højprofileret lækage" er på vej ud i offentligheden, og at nedbruddet dermed bliver årsag til konspirationsteorier, om, at nedbruddet har relation til det offentliggjorte indhold.

Mangler penge

Efter torsdagens nedbrud tweetede Wikileaks, at offentliggørelsen af de 573.000 katastrofebeskeder er forsinket, indtil der er penge til at betale for trafikken.

Daniel Schmitt fortæller, at organisationen ikke har nogen sponsorer, og derfor lever på private bidragyderes nåde.

"Vi mangler ressourcer, hver gang vi har brug for udvikling, som eksempelvis nu," siger Daniel Schmitt.

20 usb-nøgler i DK

I forbindelse med Julian Assanges omtale af de nu allerede berømte katastrofe-smser og netstedets planer om offentliggørelse, uddelte han 20 usb-nøgler med de mange data.

Og indtil Wikleaks får skrabet penge sammen til at offentliggøre beskederne på nettet, er disse 20 uddelte usb-nøgler med samtlige katastrofe-beskeder indtil videre de eneste eksemplarer af dataene som er offentliggjort, fortæller Daniel Schmitt.

"Faktisk er disse usb-nøgler de eneste som er ude. Ingen andre har adgang til dem," siger Daniel Schmitt.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird