Pentium M-bundkort til stationære pc'er

Firmaet DFI er snart klar med et Pentium M bundkort til stationære pc'er. Det vil betyde lavere strømforbrug og bedre mulighed for at overclocke pc'en.

Indhold

Intels Pentium M-processor er designet specielt til brug i bærbare pc'er, men nu har bundkortfabrikanten DFI valgt at lancere et bundkort til stationære pc'er, som kan bruge den mobile processor.

Hele tankegangen bag Pentium M er vidt forskellig fra Pentium 4-platformen, hvor Intel udelukkende satsede på clockfrekvensen.

I stedet er Pentium M designet til at kunne udføre flere instruktioner per clockcyklus uden at strømforbruget løber løbsk. Det medfører, at clockfrekvensen såvel som strømforbruget ikke skal være lige så høj for en Pentium M som for en Pentium 4, for at de kan udføre det samme stykke arbejde.

Og det er netop det lave strømforbrug, som DFI håber at kunne udnytte med 855GME-MGF-bundkortet, der er produceret til micro ATX-formatet.

Bundkortet understøtter AGP 4X og 333 MHz DDR-RAM, og selv om de specifikationer måske ikke ligefrem imponerer, er DFI overbevist om at bundkortet kan klare sig i kampen mod "rigtige" desktop-bundkort.

855GME-MGF er nemlig fremstillet til at kunne overclocke i stor stil, og en Pentium M overclocket til 2,8 GHz løber faktisk fra både en Athlon 64 4000+ samt Intels Pentium 4 3,4 GHz Extreme Edition i actionspillet Doom 3, vser tal fra DFI.

DFI 855GME-MGF vil blive sat til salg fra den 8. november. Prisen er endnu ikke fastlagt.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S