Rigspolitiet delte under det nyligt afholdte klimatopmøde 1.200 mobilnumre ud til særligt vigtige aktører. Det skete som led i en særlig test af den såkaldte prioriterings-ordning, som var aftalt mellem telebranchen og myndighederne.
Prioriteringsordningen gør det muligt for politiet at udelukke opkald og tekstbeskeder fra alle mobiltelefoner, som ikke er opført på en særlig liste. Dermed er hensigten med systemet at sikre, at kommunikationen mellem beredskabsaktører fungerer, selvom mobilnettet udsættes for ekstremt pres, som eksempelvis under kriser og katastrofer.
Prioriteringsordningen, der er en frivillig brancheaftale, trådte officielt i kraft allerede nytårsmorgen, og har været undervejs i årevis gennem forhandlinger mellem branchen og myndighederne.
Pressede på for cop15-test
Men ifølge Computerworlds oplysninger har politiet længe presset på for at få systemet, der er tænkt til brug i nød- og krisesituationer, klar, allerede til det nyligt afholdte COP15-møde i København.
Noget som ifølge Computerworlds oplysninger undrede selskaberne, idet klimatopmødet ikke som sådan falder ind under krisesituationer.
Dermed kan prioriteringsordningen i princippet fungere som en slags back-up for det digitale tetra-baserede radionet SINE, som under samme klimatopmøde gav politiet tekniske problemer.
Imidlertid lykkedes det aldrig partnerne at få den oprindelige test af prioriteringsordning i stand til COP15, hvor alverdens topledere, tusinder af embedsfolk samt aktivister og indkaldte politifolk gæstede landets hovedstad.
Hos IT- og Telstyrelsen fortæller Karin Kubista, som er områdeleder hos IT- og Telestyrelsens Beredskabskontor:
"Vi må konstatere, at de ikke overholder deres egen brancheaftale per 1. januar. Det var sådan set hensigten, at teste systemet under COP15. Og det er ikke lykkedes for alle selskaberne," siger Karin Kubista.
Hellere lidt end intet
Men selvom flere teleoperatører altså ikke havde systemet klar til test under klimatopmødet, ønskede politiet alligevel at teste systemet, med den opsætning som var klar.
1.200 vip-numre uddelt
Derfor aftalte politi og et par af teleselskaberne, herunder Statens telefonileverandør Telenor, at iværksætte en forsøgsordning under COP15, som gav Rigspolitiet råderet over 1.200 mobilnumre under klimamødet, der blev uddelt til aktører som politiet skønnede vigtige under COP15.
"Det er ikke nogen hemmelighed, at politiet selvfølgelig har været meget opmærksomt omkring deres opgave på COP15. Derfor er det også helt naturligt, at man har ønsket, at prioriteringsordningen var klar," siger Karin Kubista.
Katastrofe-knap
Prioriteringssystemet virker ved at forfordele tusinder af telefonnumre på en særlig liste i forhold til andre telefoner i nettet.
Politiet kan med 30 minutters varsel starte prioriteringen, som i 90 minutter vil betyde, at kun telefonerne på listen får lov til at foretage opkald og sende sms'er via teleselskabernes tusinder af antenner. I særlige tilfælde kan Rigspolitiet dog forlænge driften udover denne tidsramme.
Det er kun delvist muligt at benytte systemet i et afgrænset geografisk område. Det skyldes at prioriteringen sker på centralniveau, og der er på grund af individuelle forskelle i opbygning af telenettene stor forskel på, hvor stort et område sådan en central dækker hos de forskellige televirksomheder.
Back-up af radio-sendenet
Henrik Mai, der er politikommissær ved NOBC (Nationalt Operations- og BeredskabsCenter) hos Rigspolitiet, fortæller, at Politiet dog aldrig fik brug for prioriteringssystemet under klimatopmødet i København.
"Der var ikke så meget belastning på nettet, at vi fik behov for at gøre brug af de her særlige numre," siger han. Så man kan sige, at det ikke er prøvet af i virkeligheden, om det virker," siger han.
Var der nogen særlig grund til at afprøve det under COP15?
"Ja, det tør siges, det var en forholdsvis stor operation og alle myndigheder var i sving. Så man skulle i hvert fald have en eller anden form for kommunikationsapparat, som kunne virke. For en stor del af de myndigheder som var i funktion under COP15, var telefon ikke den primære kommunikationskilde. Så man kan kalde det en form for back up-system, hvis vores sendenet skulle gå ned," siger Henrik Mai.
