På Ellemarkskolen i Køge har 9 ud af 10 lærere valgt at deponere deres arbejds-pc, når de forlader skolen. Fordi de ikke behøver den til forberedelsen af næste dags undervisning? Nej, fordi, de ikke synes, de har råd til at blive beskattet af det arbejdsredskab, der nærmest kan sammenlignes med den røde kuglepen, min lærer i sin tid følte sig nøgen uden.
Denne sag er desværre endnu et eksempel på de utilsigtede konsekvenser af multimedieskatten. Særligt i lyset af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der anbefaler, at lærerne tilegner sig it-kompetencer gennem praksisnær og anvendelsesorienteret kompetenceudvikling i tæt relation til de faglige mål.
En mere langsigtet konsekvens er, at beskatningen modarbejder et politisk erklæret mål om offentlig digitalisering, hvor man ønsker, at Danmark skal erobre førertrøjen for udbredelsen af ny teknologi, herunder adgang til internettet samt tilbud om hjemmearbejdsplads.
At vi allerede var godt på vej, viser en dugfrisk rapport fra Højhastighedskomiteen. Her kan man blandt andet læse, at Danmark er det næststørste land i EU med hensyn til udbredelsen af bærbare computere og internetadgang fra 1. til 6. klassetrin.
Den udvikling risikerer vi at sætte i stå. For selvom knap 85 procent af Danmarks 2,5 millioner husstande har bredbåndsforbindelse og internetadgang, så har 40 procent af danskerne ingen eller kun svage it-færdigheder.
Dette svarer til næsten én person per husstand. Kunne man forestille sig, at der blandt disse 40 procent befinder sig et familiemedlem, som har haft glæde af at skærpe sine it-færdigheder på familiens private computer, mens skolelæreren brugte sin arbejdscomputer til at forberede næste dags undervisning?
Det har positive sideeffekter at opgradere de to millioner it-svage. I en rapport fra EU-Kommissionen fra 2009 konstateres det, at personer med it-kompetencer har større mulighed for at finde eller fastholde arbejde. Dertil kommer de store offentlige besparelser, hvis vi vel at mærke lykkes med velfærds-it og den offentlige digitalisering ved at give borgerne de relevante it-færdigheder.
Hvorfor skal lærerne beskattes, hvis de tager skolens bærbare computer med hjem for at forberede deres undervisning og skærpe deres it-færdigheder? Hvor galt ville det være, hvis lærerne bruger deres arbejdscomputer til at besvare deres private e-mails i stedet for at benytte deres egen computer?
Jeg er sikker på, at min skolelærer også brugte den røde kuglepen til at skrive indkøbsseddel med en gang imellem.
Sagen fra Ellemarkskolen er desværre endnu et eksempel på, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke gjorde deres hjemmearbejde grundigt, da de besluttede at fremlægge loven.
Der bliver snart behov for en bekendtgørelse fra Skatteministeriet med undtagelserne fra loven. Hvis fornuften skal sejre, var det måske bedre at nøjes med at henvise til de få tilfælde, hvor loven forsat skal gælde.
<a href="mailto:nm@ds.dk">Niels Madelung</a> er projektchef hos Fonden Dansk Standard, certificeret informationssikkerhedsleder og medredaktør af revisionen af ISO/IEC-standarden 27002:2005.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
