Smartphonen elsker viden om din fysiske placering

Det stigende antal smartphones med GPS'er, applikations-butikker og hurtigt internet er baggrunden for, at de lokationsbaserede tjenester nu for alvor står til et gennembrud.

Artikel top billede

Efter mange års snak ser det nu endelig ud til, at de lokationsbaserede tjenester er ved at få et kommercielt gennembrud.

Det er analysehuset Juniper Research, der netop har offentliggjort en undersøgelse, der konkluderer, at markedet for lokationsbaserede tjenester i 2014 kan omsætte for 12,7 milliarder dollars, omkring 71 milliarder kroner.

"… forbedringer i telefonernes brugergrænseflader - eksemplificeret med iPhone - sammen med lettere forbruger-adgang til en række distributionskanaler for applikationer har ført til en større interesse fra tjenesteudbydere for at tilbyde lokationsbaserede applikationer," skriver Juniper-analytiker Windsor Holden blandt andet i rapporten.

Samtidig nævnes det, at udrulningen af højkapacitets-netværk er med til at øge mulighederne med de browserbaserede tjenester.

Smartphonen trodser krisen

Gartner offentliggjorde i går sine tal for mobilmarkedet i 2009, og selvom også dette marked er påvirket af finanskrisen, så er smartphone-segmentet undtagelsen. Salget af smartphones voksede i hele 2009 med 23,8 procent i forhold til året før, så der i alt blev solgt 172,4 millioner enheder på verdensplan.

Den vækst skyldes ikke mindst, at anvendelsesmulighederne er øget kraftigt. GPS'en i smartphonen udnyttes i stadig flere applikationer, så den information, brugeren præsenteres for på skærmen, tager udgangspunkt i personens fysiske placering.

250 250

To eksempler på lokationsbaserede applikationer, hvor informationen er baserede på brugerens fysiske placering.

Juniper forventer i rapporten "Mobile Location Based Services," at tjenesterne for alvor vil finde vej til forbrugernes smartphones i de kommende år. Det skyldes ikke mindst, at mange virksomheder vil kunne se et kommercielt formål med at tilbyde den slags tjenester.

"Lokationsbaserede applikationer er ekstremt interessante for brands og forhandlere i og med, at de lader de virksomheder lede forbrugerne til forretninger nærheden og samtidig give dem information om produkter på tilbud," skriver Juniper.

Smartphonen baner vej for teknologier

Lokationsbaserede tjenester er nært beslægtede med augmented reality - koblingen mellem det fysiske og det virtuelle - der er et andet teknologi-område, der også står til et gennembrud som følge af smartphonens øgede popularitet.

"Vi har ventet på, at der var håndholdte apparater, som var kraftige nok til at afvikle sådan nogle programmer med 3D-grafik. Det er først nu med de relativt kraftige smartphones, at det begynder at kunne få en reel kommerciel impact," forklarede Peter Krogh, forsker i augmented reality og pervasive computing, for nylig til Computerworld.

Junipers forudsigelser om de lokationsabaserede tjenesters fremtid bekræftes af Gartners hype cycle, hvor "location-aware applications" er placeret længst til højre, hvor hype-hysteriet er overstået, og teknologien nu er ved finde et mere naturligt niveau, så det egentlige potentiale bliver indfriet.

540
Gartners hype cycle.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune