I den netop offentliggjorte rapport, The Global Information Technology Report 2009-2010, der måler 133 landes "netværksparathed", mister Danmark førertrøjen og falder ned på en tredje-plads.
Det kan du læse mere om her.
Dette har givet anledning til en krydsildsdebat mellem videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan.
Det kan du læse mere om her.
Meningsudvekslingen gik på det faktum, at Danmark er gået fra en førsteplads til en tredjeplads i evnen til at bruge tele- og informationsteknologi til at skabe en mere økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig verden i kølvandet på en af de mest alvorlige økonomiske kriser i årtier.
Hvordan kan vi forbedre?
Personligt havde jeg hellere set, at diskussionen havde drejet sig om at iværksætte initiativer til at forbedre de faktorer, der har været årsag til tilbagegangen.
Rapporten, der udarbejdes af World Economic Forum i samarbejde med skolen INSEAD, måler på 66 forskellige indikatorer, der blandt andet atter adgang til venture kapital, pressefrihed og statens grad af succes mht. at anvende digitalisering konstruktivt og effektivitetsforbedrende.
I parentes bemærket scorede Danmark højest på pressefrihed, herunder tegnefrihed fristes man til at sige.
I alle lande, herunder Danmark, har statens love, regeringsbeslutninger og ikke mindst statens egne initiativer - i princippet - mærkbar betydning for samtlige 66 indikatorer i det samlede Netword Readiness Index (NRI).
Heraf er der indikatorer, som eksplicit forsøger at måle statens rolle i forhold til udnyttelsen af IKT (information, kommunikation og teknologi.)
De mest iøjnefaldende er gruppen af i alt 17 indikatorer, de såkaldte Usage components, hvor vi er gået fra en første til en 11. plads.
I undergruppen 'government usage' har vi også mistet førstepladsen og ligger nu kun på ottendepladsen.
Danmark har 'glemt' noget helt afgørende
Tilbagegangen skyldes især, at vi, målt på statens evne til at fremme IKT, er gået fra en placering som nummer seks til nummer ni og på IKT-anvendelse og statens effektivitet er gået fra tredje- til ottendepladsen.
Forandringerne fra 2009 til 2010 fortæller, at vi som stat har "glemt" at fokusere på vedvarende at fremme brugen af IKT.
Den rette brug af IKT har en direkte betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed også bibeholdelsen af arbejdspladser.
IKT kan imødegå nedslidningen af arbejdskraften og sikre, at vi i en tid med stadig færre arbejdsduelige danskere kan fastholde vores relativt høje produktionsniveau, konkurrenceevne og dermed statens indtægtsniveau.
Jeg vil i den sammenhæng referere til mine tidligere klummer, hvor jeg har påpeget, at multimedieskatten ikke fremmer en øget brug af IKT, hverken med hensyn til hr. og fru Hansens udvikling af deres it-færdigheder eller for dem og deres arbejdsgivers mulighed for at tilrettelægge fleksible arbejdsvilkår.
Statens manglende udnyttelse af IKT til effektivitetsfremmende formål betyder, at vi går glip af besparelser i form af en effektfuld og besparende digitalisering, som samtidig kan øge statens service over for borgere og virksomheder i form af eGovernment serviceløsninger.
Videnskabsministeren er i Computerworld den 8. april citeret for at have udtalt:
"Vi er stadig med helt i toppen blandt lande, der kan omsætte IKT til social og økonomisk udvikling." Du kan læse hele artiklen her.
The Global Information Technology Report påviser, at vi har været det, men at vi helt tydeligt og bare i løbet af et år er på vej i den forkerte retning.
Charlotte Sahl-Madsen kan ikke gøres ansvarlig for retningen, kun for at få den tilbage på sporet.
Niels Madelung er projektchef hos Fonden Dansk Standard, certificeret informationssikkerhedsleder og medredaktør af revisionen af ISO/IEC-standarden 27002:2005.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
