I morgen går din nye digitale postkasse i luften

I fremtiden skal det være slut med papirpost fra det offentlige. Onsdag går det offentliges helt nye Digitale Postkasse i luften.

Artikel top billede

Natten mellem tirsdag og onsdag bliver det første store spadestik taget i et projekt, der for alvor skal sætte gang i digitaliseringen af den offentlige kommunikation.

Her lancerer Økonomistyrelsen den såkaldte Digitale Postkasse, der skal virkeliggøre regeringens plan om en fuldstændig digitalisering af den offentlige kommunikation inden 2012.

Når projektet i løbet af få år er fuldendt, kan du kommunikere 100 procent digitalt med lægerne på de danske sygehuse, kommunens sagsbehandlere og lærerne på dit barns skole.

Sanders vision bliver virkelighed

Visionen om en fuldstændig digitalisering af det offentliges kommunikation blev lanceret af daværende videnskabsminister Helge Sander i et
interview med Computerworld
i 2006.

Helge Sanders vision bliver dog ikke fuldført onsdag, men den kommer et skridt nærmere, fortæller Michael Busk-Jepsen, kontorchef i Økonomistyrelsens Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb.

"Det er et stort skridt på vej mod den fulde digitalisering, men foran os ligger der fortsat et meget stort arbejde med at få de offentlige myndigheder med på løsningen," siger Michael Busk-Jepsen til Computerworld.

Det første stykke tid skal borgerne ifølge Michael Busk-Jepsen dog ikke forvente stor aktivitet i den digitale postkasse.

Fra onsdag kan borgerne blot oprette deres egen postkasse og give tilsagn til, at de gerne vil modtage digital post fra det offentlige.

Men først i løbet af efteråret vil der langsomt dumpe flere og flere forsendelser ind gennem den digitale brevsprække.

Michael Busk-Jepsen oplyser, at alle offentlige myndigheder senest 1. november skal være kontaktbare og skal kunne udsende masseforsendelser gennem løsningen. Og frem til 2012 vil der langsomt blive skruet op for kommunikations-mulighederne.

Sikkerhed har begrænet kommunikation

Indtil videre har offentlige myndigheder af sikkerhedshensyn ikke sendt personfølsomme oplysninger ud med e-mail. Men det bliver nu muligt, fordi sikkerheden bliver væsentlig forbedret, når du logger ind med den Digitale Signatur via borgerportalen, borger.dk.

Postkassen er et resultat af et samarbejde mellem staten, (KL) og regionerne, mens Økonomistyrelsen er ansvarlig for gennemførelsen af projektet.

Selve postkassen leveres af e-Boks.

Derfor vil du, hvis du har en e-Boks, også få adgang til den via den Digitale Postkasse. Men i modsætning til din almindelige e-Boks-konto, kan du ikke kun modtage post, men også afsende post fra den nye postkasse.

Projektet har ifølge Økonomistyrelsen kostet 37 millioner kroner fra 2007 - 2010.

Annonce

Semler IT

IT Operations Specialist til Semler IT

Københavnsområdet

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

Københavnsområdet

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

Brian Davidsen

Netip A/S