HP fjerner 9.000 stillinger fra jordens overflade

Med en gennemgribende automatisering gør Hewlett-Packard 9.000 stillinger overflødige. Ansatte i tusindvis skal ud.

Artikel top billede

Amerikanske Hewlett-Packard fjerner op mod 9.000 stillinger som led i en stor restrukturering, som selskabet venter vil komme til at koste op mod en milliard dollar.

Restruktureringen kommer som en af de sidste etaper i HP's integrering af EDS, som HP købte for 20 måneder siden. Det kan du læse mere om her.

Siden har selskabet arbejdet på at integrere EDS. Og tiden er altså nu nået til en gennemgribende modernisering og konsolidering af datacentre og platforme, som anvendes til at levere tjenester til erhvervslivet.

I denne forbindelse vil HP automatisere væsentlige dele af processerne.

Tilsammen vil konsolideringen og automatiseringen af datacentrene føre til, at HP eliminerer 9.000 stillinger i divisionen.

Samtidig vil selskabet dog tilføre 6.000 stillinger i andre divisioner, hvilket altså fører til en netto-nedgang i stillinger på 3.000 styk.

Fjernes over en årrække

De 9.000 stillinger i service-divisionen vil dog ikke blive økset på én gang, men over en årrække, lyder det fra selskabet.

I alt forventer HP, at manøvren vil udløse besparelser på omkring fire milliarder kroner.

I den første del af integrationen af EDS blev vægten lagt på at fjerne al redundans i systemerne og nå til bunds i de forskellige systemer.

Allerede da HP købte EDS - hvilket tilførte selskabet 137.000 nye medarbejdere - fyrede selskabet 24.600 ansatte som en direkte konsekvens af opkøbet. Det kan du læse mere om her.

HP understreger dog, at de 9.000 stillinger, der nu skal fjernes, ikke er en del af de oprindelige mandskabs-reduktioner i forbindelse med EDS-opkøbet, men at de derimod kommer oveni de 24.600 fyringer, der tidligere er blevet meldt ud.

Hewlett-Packard er overbevist om, at automatisering vil blive et væsentligt konkurrenceparamater i hele services-industrien i løbet af de kommende år.

De ventede besparelser vil HP i stedet anvende i fremstød mod eksempelvis cloud infrastruktur-tjenestert og desktop-as-a-service, lyder det fra selskabet.

HP varslede sidst massefyringer i maj sidste år. Det kan du læse mere om her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank