Slanke bærbare fra LG

Koreanske LG vil ind på det danske marked for bærbare pc'er, og det sker med en række notebooks, der er tynde, lette og baseret på den nyeste teknologi.

Indhold

Nu kaster den koreanske elektronikgigant LG sig over det danske marked for bærbare pc'er. På næste torsdag starter salget af pc'er fra LG, og firmaet satser på at sidde på mindst fem procent af markedet inden udgangen af 2006. LG vil først og fremmest tage kampen op mod mærkevarer fra firmaer som HP og Fujitsu Siemens.

Der lanceres en række forskellige modeller, der har det til fælles, at de er forholdsvis tynde og lette, og at de er baseret på Intels Sonoma-platform.

Det betyder brug af Intels Pentium M (eller Celeron M) som processor og Intels 915GM/PM-chipsæt, der understøtter PCI Express, DDR2/533 RAM og Serial ATA-harddiske. Computeren har selvfølgelig trådløst netværk.

Topmodellen bliver LW70, der er udstyret med en 17,1 tommer skærm i bredformat. Der er indbygget subwoofer, og der medfølger fjernbetjening. En Instant On-funktion sørger for, at man ikke behøver at vente på, at Windows starter op, hvis man blot vil se en dvd-film eller høre noget musik.

Processoren er Pentium M 760 på 2,0 gigahertz, og der er en gigabyte RAM. Et grafikkort med ATI Radeon X600 og 128 megabyte ram sørger for 3D-ydelsen. Harddisken er på 100 gigabyte, og dvd-drevet kan brænde DVD-R/RW, DVD+R/RW og DVD-RAM, inklusive dobbeltlagsmedier.

Denne model vejer 3,1 kilo inklusive batteri, og højden er 31 millimeter. Det er ikke meget for en pc med de specifikationer. Prisen bliver cirka 18.000 kroner med moms, men computeren fås også billigere med en lidt mere beskeden konfiguration.

De øvrige modeller har mindre skærme på mellem 14 og 15,4 tommer. Til oktober bliver der også lanceret en lille sag på 1,6 kilo med 12,1 tommer skærm i bredformat.

LG har endnu ikke fået etableret en dansk webside, men hvis man kan forstå svensk, kan man læse mere om de nye bærbare pc'er på LG's nordiske websted.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S