Bill Gates i Bella Center: Computeren får øjne

De næste tre-fire år vil byde på meget store omvæltninger på web og i hjemmene, sagde Bill Gates til de danske studerende

Indhold

Af Lars Michael Sørensen

Det var en afslappet og hyggeonkel-agtig Bill Gates, der med den karakteristiske nørdede tot strithår i nakken, og i ly af de lige så karakteristiske sikkerhedsvagter indtog podiet i Bella Center for at tale om "The Web Lifestyle".

- Måden vi arbejder og udveksler informationer vil blive meget anderledes på grund af PC´en og Internet indenfor de næste ti år. I, der sidder her, vil være ledere af denne omvæltning, sagde han til de cirka 1000 fremmødte studerende.

- Der har tidligere været store omvæltninger i vores livsstil, biler og telefoner for eksempel. Men dette medium er langt kraftigere end noget andet. Muligheden for at finde informationer og produkter, muligheden for at holde kontakt med hinanden på globalt plan. Men tidsrummet det er sket i, er langt kortere. I USA gik vi i løbet af en tre-årig periode fra 3 millioner til 100 millioner brugere.

De som allerede lever "The Web Lifestyle" har en tendens til at promovere den overfor sine venner og overtale dem til at hoppe med på vognen, sagde Gates.

- Mange virksomheder har for eksempel fået deres websider, fordi børnene er gået hjem til deres forældre og har spurgt dem, hvordan det kunne være, at deres virksomhed ikke var online.

Gates fremhævede den teknologiske udvikling indenfor talegenkendelse, som noget af det, der vil være med til at påvirke vores computere i fremtiden.

- Computerens interface vil i høj grad blive påvirket af den research, som Microsoft og andre er i gang med, der skal få den til at se og høre og læse og lære. Dagens computere er ikke istand til at genkende tale. Softwaren har ikke det, der skal til, for at folk har lyst til at bruge det. Det vil ændre sig i løbet af de næste tre-fire år.

Han mente, at om ganske få år ville fjernsynene blive istand til at genkende deres brugere og deres foretrukne valg af programmer.

Som eksempel på nye teknologier, der kunne gøre det sjovere at være computerbruger, viste han et videoklip på storskærmen fra Vision Research-laboratorierne, hvor man forsker i at få en computer til at "se" sin bruger.

- Kameraet kan spore om brugeren er glad eller skuffet over softwaren, så vi kan forbedre den, sagde Gates efter fremvisningen. Den skulle tilhørerne lige tygge på et sekunds tid, inden det gik op for dem, at det var en spøg.

- Jeg er meget begejstret over det her, sagde Gates.

Det var tilhørerne nok også. Der kom i hvert fald ingen kritiske spørgsmål fra salen, og det tætteste på oprør mod Microsoft-imperiet var en tilhører i en t-shirt med en Linux-pingvin, som ville vide noget om Cascading Style Sheets.

Flere af spørgsmålene fra salen havde en social vinkel; Hvordan løser man IT-kløften mellem rige og fattige lande, ville en anden vide?

Gates sagde, at det var vigtigt at holde orden i prioriteterne

- Spørg en person i et fattigt land, hvad han helst vil have - skoler og læger eller en computer? Computeren er nok på ønskelisten, men sikkert ikke særligt højt, sagde han.

Danmarks Radio har lagt Bill Gates-besøget online på http://www.dr.dk/gates/

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S