Auktionssted Bid2Day - ejet af Scandinavia Online (SOL) - bliver de facto overtaget af den svenske konkurrent Tradera, selvom SOL betegner det som en fusion. Webauktionsstedet Tradera har eksisteret siden 1999, og Traderas oprindelige ejer får 51 procent af det fusionerede selskab. SOL får en aktiepost på 25 procent. Det skriver Dagens Industri.
Tradera´s administrerende direktør siger i en pressemeddelelse, at sammenlægningen af de to auktionssteder giver en fantastisk mulighed for at byde store internationale konkurrenter på seriøs konkurrence på det skandinaviske marked.
En af de store konkurrenter er britiske QXL, der i Danmark kører via Jubii´s portal.
Hovedauktionærer i det nye selskab bliver Scandinavia Online, IT Provider, Spark og Kaplans Auktioner.