Musikalsk basestation

Det er en stadig gåde, hvorfor Apple ikke har købt B&O! Apple Airport Express er en basestation med Bang & Apple tendenser.

Hvor er det rart med nytænkning indenfor netværkskomponenter! Apple har indbygget en komplet IEEE 802.1g basestation med printserver og audio streaming i en hvid enhed, der er på størrelse med strømforsyningen til konkurrende produkter.
Det er rigtig smart tænkt af Apple at fremstille en enhed, der designmæssigt kan sidde i en kontakt ved et B&O anlæg.

Airport Express er tilmed en glimrende kompagnon netop til et musikanlæg, da Apple har forsynet enheden med en lydudgang i form af et minijack med både analog og digital udgang.

Lydfiler fra en computer, der kører Apples iTunes, kan derved streames til en eller flere Airport Express enheder. Dermed kan der opbygges musiksystemer udelukkende med disse enheder. Her fedter B&O stadig rundt i lange kabler med analog teknologi.

Der er desuden en USB port på enheden, hvortil der kan kobles en printer. Også her viser Apple nytænkning, idet man kan bruge samme enhed som basestation, musikopkobling og printserver.

Dermed bliver man fri for flere typer af “it kasser”, hvoraf ingen gør sig i et pænt møblement. Det gør derimod diskrete Apple Airport Express.

Set som basestation understøtter enheden 802.1X, PEAP, LEAP, TTLS og TLS. Den kan administreres via Apples egen administrationssoftware, der følger med, eller via SNMP, hvis man har andre præferencer i administrationssoftware.

Selve opkoblingen af basestationen til iTunes på en pc er dog ikke helt enkel, da funktionen til streaming er gemt noget af vejen. Men når man først har fundet funktionen, er det nemt at streame musik rundt i huset. Det kræver dog en del muskler af pc’en – vi oplevede et
cpu forbrug på omkring 20 procent på en tre gigahertz Pentium 4.

Vi havde ikke adgang til flere Airport Express enheder under testen, så vi har ikke haft mulighed for at vurdere, hvordan belastningen øges ved tilkobling af flere enheder, der leverer streaming audio på netværket




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere