Den største nyhed i Opera 8.5 er uden tvivl, at de førhen obligatoriske webreklamer i gratisversionen er fjernet fra skærmen. Opera er dermed ikke blot gratis, men man er også fri for at lægge båndbredde og skærmplads til annoncer.
Siden både Internet Explorer eller Firefox også er gratis, må man finde argumenterne for at vælge Opera blandt programmets funktioner. Og i version 8.5 er der flere nyskabelser at lade sig friste af.
Den første, man lægger mærke til, er oprydningen blandt menuer og ikoner.
Tidligere versioner af Opera har lignet powertools for übergeeks, hvor et forvirrende antal avancerede indstillinger blev præsenteret i programmets gardinmenuer.
Disse er nu blevet flyttet ned i konfigurationsvinduer, hvor de hører hjemme, og resultatet er et langt mere strømlinet og brugervenligt udseende. Opera kan nu også installeres på utekniske brugeres pc’er uden at skræmme.
Bare bedre browsing
For de svagtseende og alle os andre, der dårligt kan følge med webdesignernes miniature trend, er der godt nyt i den nye Opera.
Zoom funktioner er en gammel nyhed i browsere, men hvor begrebet zoom plejer at dække en forstørrelse af websidens tekst og dermed ofte en katastrofal ombrydning af siden, har Opera valgt en langt bedre metode. Med plus og minus tasterne forstørrer og formindsker man simpelthen hele websiden med billeder og links og annoncer og så videre.
Sidens layout og elementernes placering ændres ikke, og med et trylleslag er zoom funktionen pludselig blevet helt brugbar.
Samtidig har Opera også fået indbygget talestyring, så man ikke blot kan afgive verbale kommandoer som “Opera Reload” eller “Opera Next Link”, men man kan også markere et stykke tekst og sige “Opera Speak”, hvorefter teksten læses op. Stemmestyringen fungerer kun på engelsk, men for alle de svagtseende er det altså godt nyt.
Et andet område, hvor Opera brillerer, er tabbed browsing – altså weblæsning i faneblade, hvis man vil have det på kluntet dansk. Styrken ved Operas måde at håndtere weblæsning i faneblade er, at man i modsætning til Firefox benytter Windows’ Multiple Document Interface (MDI) til at styre fanebladene.
Det vil sige, at man ikke kun får en rullegardinsmenu, hvor man kan vælge blandt de åbne websider, men at man også kan gøre fanebladene til selvstændige vinduer og arrangere dem automatisk ved siden af hinanden, over og under hinanden eller oplappende.
Operas valg af MDI til at håndtere flere åbne websider gør browseren til markedsførende inden for tabbed browsing.
Lille og hurtig, men ikke helt fejlfri
Man kan ikke anmelde Opera uden at bemærke programmets klassiske dyder, der især er programmets størrelse og hastighed. Opera 8.5 fylder kun 3,7 megabyte i download, og opstartstiden er kortere end for både Firefox og Internet Explorer.
Dertil kommer, at Opera har ry for at være den hurtigste til at vise websider, og en ganske uvidenskabelig sammenligning af Internet Explorer, Firefox og Opera, der alle indlæste www.pcworld.dk viste, at Opera var flere sekunder hurtigere end Internet Explorer og en lille smule hurtigere end Firefox.
Endelig findes Opera til en hel række styresystemer, lommecomputere, mediecentre og som indlejret teknologi.
Skal man kritisere noget, skulle det være, at ikke alle websider vises 100 procent korrekt.
Men det gør de heller ikke i Firefox, og det skyldes ikke så meget browserne som sløsede webudviklere. Sider med lidt mere avanceret sikkerhed viste også problemer: En stor, dansk netbank blev ved med at crashe sin Java applet, og et forsøg på at logge ind på musik.tdconline.dk og købe musik mislykkedes.
Dette er begge webtjenester, der virker upåklageligt i Internet Explorer og Firefox, så konklusionen må være, at man ikke skal forlade sig på Opera som sin eneste browser.
