EU siger nej til cookies

Europa-Parlamentet har stemt for at gøre det sværere for e-handlende at benytte cookies, et værktøj, der bruges til at registrere brugeradfærd. Parlamentet ønsker, at brugeren skal spørges, hver gang et website lægger en cookie på brugerens harddisk.

Europa-Parlamentet stemte sidste tirsdag for et forslag fra EU-Kommissionen, der skal sikre EU-borgernes privatliv, når de kommunikerer elektronisk. Forslaget indebærer blandt andet et forbud mod at udsende uønskede SMS-beskeder til brugerne. Det lykkedes derimod ikke at blive enige om et tilsvarende forbud mod spam via e-mail.


Cookies: Digitale garderobemærker

En cookie er et lille stykke information, der bliver gemt som kodet tekst på brugerens pc, når han besøger et web-sted. Det fungerer på mange måder ligesom et garderobemærke, der kan identificere brugeren, når han benytter sig af en tjeneste på internettet. Mange web-steder bruger derfor cookies, fordi det er den letteste måde at genkende en bruger.

Cookies er en del af HTTP-protokollen og bruges til at gemme oplysninger, der er unikke for kommunikationen mellem netop denne bruger og web-stedet.

Eksempelvis fungerer de fleste indkøbskurve i e-handelsbutikker med cookies. Hver enkelt vare gemmes i cookien, der først slettes, når handlen er gennemført eller annulleret.

Cookies bliver også brugt til at gemme brugerens foretrukne indstillinger på et web-sted, ligesom for eksempel Computerworld Online bruger dem til at holde styr på, at brugeren kun ser bestemte reklamer et begrænset antal gange.

Under normale omstændigheder kan en cookie kun åbnes og læses af den webserver, der har udleveret cookie?en.

En del af forslaget handler om et forbud mod de såkaldte cookies. Når medlemmerne af Europa-Parlamentet bekymrer sig om cookies, skyldes det, at de kan bruges til at spore og kortlægge brugernes aktiviteter. Som cookies virker i dag, bliver brugeren ikke spurgt, om han eller hun ønsker at modtage en cookie.

Det vil Europa-Parlamentet gerne have ændret, så det bliver lovpligtigt for webstederne at spørge brugerne, om de ønsker en cookie. Samtidig skal de informere om, hvad de bruger cookie?en til og hvor længe, den bliver liggende.

Reklamesmåkager

På internettet har reklamebranchen taget cookie-teknologien til sig og bruger den flittigt til at styre bannerreklamer, så den samme bruger kun bliver udsat for den samme reklame et begrænset antal gange.

? Uden cookies vil det svare til, at du på TV2 ville se den samme Bamseline-reklame 20 gange i træk, siger marketingchef Martin Thorborg fra Jubii.

Jacob Lachmann, direktør i annonce-netværket Ad Pepper Media, mener, at det vil genere brugerne mere end reklamebureauerne, selvom det vil gå ud over nogle typer af kampagner.

? Hvis man i EU er bange for, at vi skal tracke forbrugernes adfærd, så er forslaget i orden. Men tracking kræver et andet system end det, annonce-netværkene bruger, siger han.

E-handel afhængig af cookies

Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget med de ændringer, der blev vedtaget i sidste uge, kan det få betydning for e-handelsvirksomheder. Hvis virksomhedens Customer Relationship Management-system bygger på, at brugeren skal genkendes med cookies, som det for eksempel er tilfældet hos Amazon.com, kan det betyde en større ændring i systemet, hvis man skal til at spørge brugeren om tilladelse, hver gang man vil lægge en cookie.

Hos Jubii er man bestemt ikke begejstret ved tanken om, at EU vil regulere brugen af cookies:

? Man skal ikke forbyde et værktøj. Man forbyder jo ikke en hammer, fordi der er én, der slår en anden ihjel med én. Jeg synes, deres krumme agurker, og hvad de ellers har fundet på, er vand i forhold til det her. Brugerne ville kaste op i lårtykke stråler, hvis cookies forsvandt, siger Martin Thorborg.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,