EU siger nej til cookies

Europa-Parlamentet har stemt for at gøre det sværere for e-handlende at benytte cookies, et værktøj, der bruges til at registrere brugeradfærd. Parlamentet ønsker, at brugeren skal spørges, hver gang et website lægger en cookie på brugerens harddisk.

Europa-Parlamentet stemte sidste tirsdag for et forslag fra EU-Kommissionen, der skal sikre EU-borgernes privatliv, når de kommunikerer elektronisk. Forslaget indebærer blandt andet et forbud mod at udsende uønskede SMS-beskeder til brugerne. Det lykkedes derimod ikke at blive enige om et tilsvarende forbud mod spam via e-mail.


Cookies: Digitale garderobemærker

En cookie er et lille stykke information, der bliver gemt som kodet tekst på brugerens pc, når han besøger et web-sted. Det fungerer på mange måder ligesom et garderobemærke, der kan identificere brugeren, når han benytter sig af en tjeneste på internettet. Mange web-steder bruger derfor cookies, fordi det er den letteste måde at genkende en bruger.

Cookies er en del af HTTP-protokollen og bruges til at gemme oplysninger, der er unikke for kommunikationen mellem netop denne bruger og web-stedet.

Eksempelvis fungerer de fleste indkøbskurve i e-handelsbutikker med cookies. Hver enkelt vare gemmes i cookien, der først slettes, når handlen er gennemført eller annulleret.

Cookies bliver også brugt til at gemme brugerens foretrukne indstillinger på et web-sted, ligesom for eksempel Computerworld Online bruger dem til at holde styr på, at brugeren kun ser bestemte reklamer et begrænset antal gange.

Under normale omstændigheder kan en cookie kun åbnes og læses af den webserver, der har udleveret cookie?en.

En del af forslaget handler om et forbud mod de såkaldte cookies. Når medlemmerne af Europa-Parlamentet bekymrer sig om cookies, skyldes det, at de kan bruges til at spore og kortlægge brugernes aktiviteter. Som cookies virker i dag, bliver brugeren ikke spurgt, om han eller hun ønsker at modtage en cookie.

Det vil Europa-Parlamentet gerne have ændret, så det bliver lovpligtigt for webstederne at spørge brugerne, om de ønsker en cookie. Samtidig skal de informere om, hvad de bruger cookie?en til og hvor længe, den bliver liggende.

Reklamesmåkager

På internettet har reklamebranchen taget cookie-teknologien til sig og bruger den flittigt til at styre bannerreklamer, så den samme bruger kun bliver udsat for den samme reklame et begrænset antal gange.

? Uden cookies vil det svare til, at du på TV2 ville se den samme Bamseline-reklame 20 gange i træk, siger marketingchef Martin Thorborg fra Jubii.

Jacob Lachmann, direktør i annonce-netværket Ad Pepper Media, mener, at det vil genere brugerne mere end reklamebureauerne, selvom det vil gå ud over nogle typer af kampagner.

? Hvis man i EU er bange for, at vi skal tracke forbrugernes adfærd, så er forslaget i orden. Men tracking kræver et andet system end det, annonce-netværkene bruger, siger han.

E-handel afhængig af cookies

Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget med de ændringer, der blev vedtaget i sidste uge, kan det få betydning for e-handelsvirksomheder. Hvis virksomhedens Customer Relationship Management-system bygger på, at brugeren skal genkendes med cookies, som det for eksempel er tilfældet hos Amazon.com, kan det betyde en større ændring i systemet, hvis man skal til at spørge brugeren om tilladelse, hver gang man vil lægge en cookie.

Hos Jubii er man bestemt ikke begejstret ved tanken om, at EU vil regulere brugen af cookies:

? Man skal ikke forbyde et værktøj. Man forbyder jo ikke en hammer, fordi der er én, der slår en anden ihjel med én. Jeg synes, deres krumme agurker, og hvad de ellers har fundet på, er vand i forhold til det her. Brugerne ville kaste op i lårtykke stråler, hvis cookies forsvandt, siger Martin Thorborg.

Annonceindlæg fra Immeo

Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

AL Sydbank

Automation Developer - Digital & Processes

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Fullstack softwareudvikler i PET

Københavnsområdet

Statens IT

Teknisk stærk IT-konsulent

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse