Principiel strid om dybe links Sagen om Newsbooster versus Danske Dagblades Forening starter i november 2001, hvor Newsbooster får det første brev fra Danske Dagblades Forenings juridiske konsulent Holger Rosendal. Tiscali Nyhedsradar får også brev, men her beslutter moderselskabet, at man ikke vil bruge tid og kræfter på en principiel retssag. Internetsamfundet og søgemaskinerne bakker nu op om Newsbooster.com, som kun vil give mindre indrømmelser over for DDF, fordi sagen efter Newsbooster og internetsamfundets opfattelse handler om internettets natur, som er dybe links. |
Selv om Danske Dagblades Forening normalt er fortaler for offentlighed i retsplejen, så har deres advokat sendt en fax til Newsboosters advokater, hvor man afviser tv-transmission fra retssagen, fordi ?den foreslåede transmission vil fjerne fokus fra sagens materie.?
Hen til kommoden?
Replikker og duplikker vedrørende begæringen af fogedforbuddet er efterhånden blevet udvekslet i en lind strøm mellem fogedretten, sagens parter og deres advokater siden 5. april.
Danske Dagblades Forening har blandt andet undervejs i processen bedt om udsættelse i otte dage for at kunne formulere et nyt svarskrift i sagen, efter at fogedretten to gange havde bedt om en klarere formulering af begæringen.
Det nye skrift fik fogedretten den 8. maj, og hermed er DDF oppe på sin 3. version til retten af, hvad det er, DDF ikke vil have, at nyhedssøgetjenesten Newsbooster gør med dybe links til deres medlemmers artikler.
Konkurrence om nyhederne Konkurrencestyrelsen har onsdag eftermiddag offentliggjort, at Politiken, Det Berlingske Officin og Jyllands Posten vil oprette et fællesejet aktieselskab, der skal drive online informationssystem, og indkalder derfor bemærkninger til fusionen. Selskabet skal blandt andet virke på markedet for presseovervågning, resumétjenester og andre relaterede tjenester, foruden at betjene det marked, som Polinfo og Avisdata allerede nu betjener. Disse toneangivende aktørers planer for at gå ind på samme marked, som Newsbooster dækker et hjørne af, kunne tænkes at være en del af baggrunden for, at DDF er gået så voldsomt i krig mod dybe links. ? Indirekte er der i hvert fald en sammenhæng, fordi dagbladene ikke ønsker urimelig konkurrence fra folk, der stjæler deres nyheder, bekræfter DDF?s Holger Rosendal. |
?og tilbavs igen
Danske Dagblades Forening har ellers i marts i år i et brev til Newsbooster og dets advokatfirma Tyndeskov & Ulrich skrevet, at DDF ? efter at Newsbooster har fjernet de første 60 bogstaver af artiklerne og udelukkende viser overskrifterne ? ikke længere har noget at indvende mod nyhedssøgetjeneste-delen af Newsbooster.
DDF sagde altså ok til de dybe links på hjemmesiden til medlemmernes artikler. Men ville stadig ikke acceptere udsendelse af nyhedsbreve med de samme dybe links. Det har fogedretten og Newsboosters advokater spurgt så meget ind til forskellen på, at begæringen fra DDF nu igen omfatter dybe links under enhver form.
? Vi har ikke ændret holdning. Vi har blot præciseret, at det da er det samme. Det er der efter min mening ikke noget holdningsskift i, siger juridisk konsulent Holger Rosendal, DDF.
International interesse
Sagen om de dybe danske links omtales livligt i internationale online magasiner, og der synes at være konsensus blandt ophavsretseksperter og net-iagttagere om, at dybe links og europæisk og amerikansk ophavsretslovgivning før eller siden måtte støde sammen.
Hidtil er det imidlertid ikke sket i retten og på en måde, så det har kunnet danne præcedens, men det forventes at blive tilfældet med den danske sag.
I Wired Magazine siger en EU-lovgivningsekspert, Matthew Monk, at eftersom den danske ophavsretslov baserer sig på et EU-direktiv om ophavsret, så vil en dansk dom få indflydelse på retstilstanden for medier i resten af EU.
Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld