Interaktivt instrumentbræt

Vi skal vænne os til at se LCD-skærme langt flere steder end i stuen og arbejdsværelset. Bilen bliver også snart proppet med skærme.

Under IFA-messen i Berlin i september trådte Samsungs topchef, Gee Sung Choi, op på talerstolen og kom med sin fremtidsvision. Sydkoreanerens krystalkugle pegede på, at vi i de kommende år vil få langt flere LCD-skærme. Ikke kun i stuen og arbejdsværelset. Men også mange andre steder som eksempelvis bilen. Det bliver en naturlig ting at have en LCD-skærm inden for rækkevidde.

Og noget kan tyde på, at Gee Sung Chois spådom går i den rigtige retning. Sharp er i hvert fald klar med en otte tommer LCD-skærm, som integreres i instrumentbrættet på ens bil.

Skærmen viser hastigheden via et computerskabt speedometer, og når bilen parkeres, kan samme skærm bruges til at fremvise direkte optagelser fra et kamera, som er installeret i bagenden af bilen.

På den måde kan man følge med på skærmen og forsigtigt liste bilen på plads uden at krølle kofangeren på sin egen og de andre parkerede biler.

LCD-skærmen kan også bruges til at vise kort. Det er lidt uklart, om det er en decideret GPS-funktion, hvilket ellers vil være oplagt.

Ifølge Sharp er skærmens konstastforhold på 1.500:1, og det skulle være det højeste konstrastforhold inden for sin klasse - og en tredobling i forhold til andre skærme på bilmarkedet.

Skærmen kan tåle ned til 30 minusgrader, og der kan blive mere end almindeligt smålummert i kabinen, før skærmen står af, nærmere bestemt 85 grader.

Der er ingen pris på skærmen, som forventes at blive integreret i nyere bilmodeller.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S