Tips og tricks til videochat

Dårlig lyd og billede er et rygte, som webkameraer og videochat har døjet med alt for længe. Video­­kommunikation kan dog være helt genialt, hvis man gør sig lidt umage, og pludselig vil venner, familie og kolleger få ekstra lyst til at ringe

Tips og tricks til videochat

Videochat er en uhyre underkendt fornøjelse i den henseende, at de færreste har prøvet det, og de fleste har dårlige erfaringer med kvaliteten.

Men det er ingen grund til at afskrive, hvad der faktisk er en strålende kommunikationsform – især hvis man har familie langt væk eller arbejder meget hjemmefra.

Med et ordentligt webkamera, den rette software og en fornuftig indretning af området omkring pc’en og webkameraet, bliver videochatning og videokonferencer meget sjovere.

Vælg et godt webcam

Forskellen på et godt og et dårligt webkamera er billed- og lydkvaliteten. Alt andet er sekundært, og derfor er det faktisk kun nogle få parametre, man skal holde øje med, når man investerer.

Hvad angår billedkvaliteten, bør man kræve, at webkameraet som minimum kan levere 30 billeder i sekundet. Det giver en helt flydende optagelse uden hakker, og intet mindre er tilfredsstillende.

Opløsningen bør være mindst 320 × 240, og vær i den sammenhæng opmærksom på, at mange nye webkameraer med USB1-stik praler med at kunne optage i VGA-kvalitet, som altså er 640 × 480 punkter.

Derimod glemmer producenterne at fortælle, at antallet af billeder per sekund samtidig halveres, så man skal altså ikke lade sig forføre af smart markedsføring. Vil man have høj opløsning og mange billeder per sekund, skal man over i en USB2-model.

Et andet aspekt af billedkvaliteten er webkameraets lysfølsomhed. Man har ikke altid optimale lysforhold, og nogle webkameraer klarer sig dårligt under for lidt eller for meget lys.

Desværre kan man ikke måle billedkvaliteten ved at kigge på æsken, men ofte kan man finde billedeksempler på nettet – eksempelvis hos Frank Harrell alias Cowboy Frank (www.cowboyfrank.net/webcams/webcam.htm), der er lidt af en autoritet inden for webkameraer.

Der er selvfølgelig også en lydside, der skal være i orden, og i den forbindelse skal man vælge mellem indbygget mikrofon eller headset.

Fordelene ved en indbygget mikrofon er, at man altid kan besvare et videoopkald uden at skulle finde sit headset frem. Ulempen er, at lydkvaliteten ikke er lige så høj som med headsets, som desuden har den fordel, at man kan føre en mere privat samtale.

Det smarteste valg er dog at vælge et webkamera med indbygget mikrofon og så supplere med et headset, hvis man finder det nødvendigt. Så har man det bedste af begge verdener.

Software

Med ethvert webkamera følger drivere og software, og mens driverne er svært nødvendige, bør man ikke ukritisk installere alt det medfølgende software.

Til videochat er det ikke webkamera-fabrikantens egen software, man bør bruge, men derimod udbredte standardprogrammer som Skype og Windows Messenger.

Hvad angår optagelser af digital­fotos og videoer med webkamera, er det sjældent noget der imponerer. Brug i stedet et rigtigt digitalkamera eller et videokamera.

Undtagelsen er selvfølgelig, når man ønsker at sende et videoklip via e-mail, men den slags skal man passe på med.

Selv få sekunders video fylder nemlig frygtelig meget, og det er de færreste, der påskønner at få 5, 10 eller 20 megabyte video ind via e-mail.

Der er selvfølgelig intet til hinder for at benytte både Skype og Messenger, og det kan faktisk være nødvendigt, hvis man har bekendte i begge systemer. Messengers fordel er, at den er godt integreret i Windows og har ry for at levere den bedste videokvalitet. Skype er dog stadigvæk markedslederen inden for IP-telefoni og findes til andre platforme end Windows. Fælles for dem begge er dog, at de er gratis og nemme at bruge.

Tips til bedre videochat

Nogle ganske basale husketips kan gøre en kæmpe forskel på kvaliteten af det videobillede, du sender ud, når du skal videochatte.

Vælg belysningen med omhu

Webkameraer er normalt meget følsomme over for belysning – især forkert belysning. Med for stærk belysning bliver dele af billedet helt hvidt, og med for svag belysning forsvinder billedet i mørke. Prøv så vidt muligt at holde samtlige lyskilder bag webkameraet, så lyset kastes ind på dig, uden at det rammer direkte ind i linsen. Hvis webkameraet ikke har justeringsmuligheder for lysstyrke, kan det være nødvendigt at tilpasse lyset med et gardin eller en lampe. Det bedste billede får man ved et ensartet lys og så få skyggelagte områder som muligt.

Baggrunden må ikke larme

Forsøg at have så rolig og ensartet en baggrund bag dig som muligt. Undgå planter, reoler, billeder, vinduer eller andre elementer, der kan virke forstyrrende i billedet. Faktisk er en hel neutral væg den bedste baggrundskulisse, og det har også den fordel, at der er færre elementer til at kaste skygge.

Sæt webkameraet i øjenhøjde

Placer så vidt muligt webkameraet i øjenhøjde. Det giver det det mest ærlige indtryk. De fleste webkameraer placeres oven på skærmen, og det giver samtalepartneren en fornemmelse af, at du sidder og kigger ned. Forsøg derfor at kigge ind i linsen, når du taler, og kig ned på skærmen, når der tales til dig. Det kræver lidt selvdisciplin, men resultatet bliver bedre.

Forhold dig i ro

Nogle webkameraer kan dreje og følge et motiv, der bevæger sig. Det sker ved hjælp af en lille motor, men overvurder ikke funktionen. Webkameraet kan ikke følge med hurtige bevægelser, og billederne bliver slørede, hvis webkameraet skal bevæge sig meget. Det kan også ændre på lysindfaldet, når du flytter dig, så forhold dig så vidt muligt i ro.

Zoom ind

Lad være med at opholde dig for langt væk fra webkameraet, selv om det er fristende at sidde henslængt i en lænestol. Billedets størrelse og kvalitet er stadig ikke som et rigtigt videokamera, så placer dig foran kameraet, så du opnår et billede, der svarer til et portrætfoto.

Ingen støj i kulissen, tak

Undgå så vidt muligt at have radioen spillende i baggrunden eller lave anden støj, der kan høres af modtageren. Mikrofonerne i webkameraer er nemlig heller ikke af højeste kvalitet, og de skulle gerne fokusere på din stemme og ikke så meget andet.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S