Joost-TV er flot og krævende

Betaudgaven af Joost æder alt, hvad en mellemstor cpu kan præstere, og indholdet er stadig lidt sparsomt. Alligevel ligner programmet et hit, for interaktivt net-tv har aldrig set bedre ud.

Joost-TV er flot og krævende

Der foregår så meget interessant på nettet, og for de, der kan lide at se tv, er Joost noget af det allermest spændende.

Joost er gratis tv-udsendelser og film leveret i noget nær fuldskærmskvalitet direkte til pc'en. Man installerer bare et lækkert lille program, som giver nem adgang til et stort peer-2-peer-netværk fyldt med video. Og der er ikke tale om små klip med copyrightproblemer, som man ser det hos YouTube, men derimod hele udsendelser fra blandt andre National Geographic og MTV. Blev det nævnt, at det er gratis?

Det er de to serie-entreprenører Nicklas Zennström og Janus Friis, der står bag Joost. Hvis navnene lyder bekendte, så er det fordi, de selv samme it-entreprenører tidligere har givet verden fildelingstjenesten Kazaa og ip-telefonisystemet Skype. Kazaa er baseret på p2p-netværk, men fik musik- og filmbranchen på nakken, da brugerne udnyttede netværket til at bytte illegale kopier af musik og film.

Skype er også baseret på p2p-netværk, og har i dag millioner af aktive brugere, der ringer gratis til hinanden. Det er noget, der har fået den etablerede telebranche til at vågne op og gå i gang med ip-telefoni.

Men Zennström og Friis er allerede på vej videre ud over prærien, og denne gang er det tv-land, de vil invadere. Joost er stadig i beta-fasen, men fungerer allerede så godt, at man sagtens kan se sig de muligheder og konsekvenser, der ligger i programmet. Interaktiv tv for eksempel.

Bygger sin succes på indhold

Film og tv via bredbåndsforbindelsen er ikke noget nyt, heller ikke i rimelig fuldskærmskvalitet og med mulighed for, at man selv kan bestemme, hvornår man vil se en given udsendelse. Herhjemme kan fremhæves TV2 Sputnik og DR.dk TV samt SF-Anytime, og lignende webtjenester eksisterer også i andre lande.

Forskellen på disse og Joost er dog, at Joost netop ikke er en webtjeneste. Man skal ikke bruge en browser, men derimod Joost's egen brugergrænseflade, som mest af alt ligner et stykke mediecenter-software.

For alle, der har haft koblet deres pc til den store fladskærm i stuen, er dette særdeles kærkomment nyt. Det er nemlig uholdbart at sidde i sofaen og surfe og klikke sig frem via diverse websider for at få startet noget net-tv.

Websidernes indhold bliver alt for småt på afstanden mellem tv'et og sofaen, og der er lang vej til det normale kanal-klikkeri, som man kender fra almindeligt fjernsyn. Med Joost får man en nem brugergrænseflade, der nærmest tigger om at blive kontrolleret med en fjernbetjening.

Men det er hverken p2p-netværket, interaktiviteten eller brugergrænsefladen, der kan sikre Joost succes. Det er derimod de aftaler, Joost indgår med etablerede indholdsleverandører. Allerede nu kan man se programmer fra National Geographic og MTV (og mange andre) på Joost, og den 20. februar annoncerede Joost, at man havde indgået aftale med Viacom om at sende deres indhold. Det betyder blandt andet udsendelser fra Comedy Central og film fra Paramount Pictures og meget mere. Alt sammen lige ind på pc-skærmen - eller stuens tv, hvis man altså har et mediecenter.

Det ligner et mediecenter

Man skal have en konto hos Joost for at starte tv-kiggeriet, og selv om Joost-konti er gratis, bliver de i betafasen ikke uddelt automatisk. Der skal udfyldes en formular, hvor man beder om at blive betatester, og efter en rum tid vil Joost svare tilbage med et login - eller ej. Men er man så heldig at få adgang, er det blot at downloade et knap 10 megabyte stort program, og så er man i gang.

Brugergrænsefladen ligner ved første øjekast intet, man har set før.

Der spilles en reklamevideo på midten af skærmen, og bevæger man musen, kommer der en lille grafik i venstre side af skærmen, en anden grafik i højre side af skærmen, og noget der kan ligne en medieafspiller i bunden.
Medieafspilleren styrer selvfølgelig videoen, hvilket vil sige tænd/sluk af programmet, billedets størrelse, opsætning af programmet, pause/play og skift til forrige/næste program samt lydstyrken. Man kan også se, hvilket program der spiller lige nu, hvad det næste program hedder, og hvad den næste kanal hedder samt en søgefunktion.

Kanaler? Ja, der er faktisk kanaler i Joost, men ikke på samme måde som på tv. Ved at klikke på grafikken i venstre side af skærmen åbnes kanalvælgeren i transparent grafik midt på skærmen. Det er meget flot, og her kan man vælge mellem forskellige kanaler, som i virkeligheden bare er menuer og undermenuer, hvor man kan vælge den udsendelse, man vil se.

I skrivende stund er antallet af udsendelser og film ikke så stort, at det ikke er nemt overskueligt, men med tiden skulle der gerne komme rigtig meget at vælge imellem. Så bliver søgefunktionen i medieafspilleren pludselig rigtig interessant. Men Joost er mere interaktiv end som så.

Betaudgaven æder alle cpu-kræfterne

Grafikken i højre side dækker over alle de spændende, interaktive påfund, som Joost-udviklerne nu og fremover vil tilbyde brugerne. Man kan allerede chatte med andre, der ser samme udsendelse, man kan give programmet karakterer, man kan få sine rss-nyheder vist på skærmen og meget andet. Det er med disse og kommende funktioner, at Joost for alvor vil vise verden forskellen på fremtidens interaktive net-tv og den gammeldags envejs-kommunikation, der kommer ind via kabel, antenne og satellit i dag.

Hvis Joost lyder pragtfuldt, så er det ikke helt forkert. Det er en tv-revolution, der ikke kan undgå at sætte fut i tv-branchen, og det vil vi alle nyde godt af.

Men Joost er ikke i mål endnu. Der skal meget mere indhold til, før programmet kan konkurrere med de 20-30-40 kanaler, som mange har i stuen. For at Joost kan nå ud over pc-skærmen og ind i stuen, skal den ganske befolkning også lige have et mediecenter, som Joost kan installeres på. Desuden skal billedkvaliteten forbedres, for selv om den er god, er den ikke helt god nok.

Vi testede Joost på en 2 gigahertz AMD Athlon 64 3200+ med en gigabyte DDR400 hukommelse og et Asus PCI Express-monteret grafikkort baseret på et Nvidia 6600LE chipsæt med 256 megabyte hukommelse. Bredbåndsforbindelsen var en to megabit ADSL fra TDC forbundet direkte til pc'en via Ethernet, og pc'en kørte Windows XP Pro med alle opdateringer og alle irrelevante baggrundsprocesser slået fra. Alligevel hakkede billedet, ja nogle gange frøs det i flere sekunder, men selv når det kørte, lignede det en stærkt forstørret mpeg-fil med en del utydeligheder.

Joost oplyser, at programmet downloader cirka 320 megabyte i timen, hvilket giver godt 700 Kbit/s - altså ikke noget, der skulle volde testmaskinens to megabit ADSL problemer. Windows netværksmåling bekræftede da også dette, idet kun omtrent 0,10 procent af pc'ens 100 Mbit Ethernet-interface blev udnyttet. Et kig på cpu-bruget afslørede derimod, at den mellemstore 64 bit cpu ofte ramte loftet med 100 procent, hvilket selvfølgelig er lidt vanvittigt for at se streaming video.

Det må antages, at Joost vil forbedre ydelsen betragteligt under betatesten, og når det er gjort, er der lagt op til en tv-succes. Sandsynligvis i løbet af 2007.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS