Dvd-brænder på USB-oktan

Det er ikke helt tilfældigt, at Plextor fortsætter med at være en af vores favoritproducenter, når det kommer til optiske drev. Vi har set nærmere på den eksterne dvd-brænder PX-608CU, som udmærker sig ved at køre rent på USB-stikket.

Dvd-brænder på USB-oktan

Man skulle tro, at med salget af stadigt flere bærbare, så havde de fleste efterhånden en indbygget dvd-brænder.

Men brænder-producenten Plextor overraskede os for nyligt, da de kunne fortælle, at markedet for eksterne brændere faktisk klarer sig godt, og at der især i de nordiske lande var godt gang i salget.

Den slags fakta kan vi selvfølge ikke sidde overhørigt på PC World, hvorfor vi skyndte at kaste os over Plextors seneste transportable eksterne dvd-drev kaldet PX-608CU.

Der er tale om et flot og fint drev i sølv. Samtidig er designet lidt anderledes, og det er således ikke gennem en skuffe, cd’en eller dvd’en indsættes, men ned i selve drevet efter lågen er klappet op. Lågen åbnes nemt med et tryk på en knap, og har du glemt en dvd i drevet og slukket for strømmen, ja så åbnes drevet let med en lille knap i bunden. Det er en smart detalje for undertegnede, som har det med at efterlade dvd-skiver i drev over hele redaktionen.

Oplagt makker til subnotes

Med en vægt på blot 250 gram, så det er sandsynligvis ikke dette drev, der tynger ned i rejsetasken. Tværtimod gør den lave vægt PX-608CU til egnet makker for de mange små såkaldte subnotes, der leveres uden indbygget drev.

Det, der imidlertid gør PX-608CU rigtigt velegnet som makker til subnoten, er imidlertid evnen til at kunne brænde dvd'ere, selv om den kun får strøm leveret fra to USB-porte. Det er en kærkommen nyskabelse. For hvor man tidligere skulle medbringe en strømforsyning med til både den bærbare pc og til eventuelle eksterne drev, kan man nu nøjes med én strømforsyning. En tilsvarende funktion har vi før set på cd-brændere, men ikke på dvd-brændere. Vil du nøjes med at bruge en enkelt USB-port leveres PX-608CU også med en normal 220V-strømforsyning.

Lydløs drift

En anden ting, som PX-608CU udmærker sig ved, er dens lydløse drift. Vi har brændt en række cd’ere og dvd’ere med enheden og måtte et par gange lige kigge ind ad vinduet for at sikre, at skiven nu også snurrede. Netop støjen - eller rettere manglen på samme - er vigtig, hvis du for eksempel vil bruge drevet til at se film i toget, flyet eller andre steder, hvor medpassagererne ikke værdsætter alt for meget støj.

Brænding og læsning af dvd’ere foregår med 8x hastighed, uanset om der er tale om DVD+ eller DVD-. Vil du brænde dobbeltlags-dvd’ere så falder hastigheden dog til 4x, mens cd-læsning og cd-brænding foregår med 24x.

Bagsiden ved mobiliteten er en relativ høj pris. Mens dvd-brændere til indbygning koster fra 300 kroner, så skal du af med 990 kroner for Plextors PX-608CU. Det er mange penge, og gør dermed nok brænderen mest interessant for folk, der absolut skal bruge en stabil og transportabel dvd-brænder.

Med i pakken får du en dvd-brænder, to usb-kabler, en strømforsyning samt Plextors udmærkede, men mindre brugervenlige software til brænding af dvd’ere. Med til prisen får du desudens Plextors garanti, som involverer fragt, hvis skaden er sket.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S