Sikker, men besværlig Blackberry
Amerikanernes mobil-vaner er lige så bizarre som deres boldspil. Derovre opfattes SMS stadig som nyt og eksotisk.
I stedet har amerikanske forretningsfolk i årevis brugt de såkaldte Blackberry-terminaler, der automatisk modtager kontor-pc'ens mail og kalender-oplysninger via en tilhørende server på arbejdspladsen.
Det her er altså ikke en mobil, man typisk køber til sig selv - men derimod en brik i en samlet løsning, som store virksomheder kan investere mange hundrede tusinde kroner i. Fordi den tekniske opsætning og administration håndteres af virksomhedens it-afdeling, oplever brugeren Blackberry-mobilen som let og ligetil i forhold til gængse mobiltelefoner, der giver ham mere frihed - og dermed mere bøvl.
Den centrale styring er også et plus for sikkerheden - men ikke nødvendigvis brugervenligheden, viser vores første seance med sortebærret.
For eksempel er det trættende at blive afkrævet et kodeord, hver eneste gang man skal bruge mobilen. Da vi ville slå den hysteriske tastaturlås fra, viste det sig, at den pågældende indstilling var låst af administratoren. Af samme grund måtte vi opgive at hente spil og ekstra programmer ned i apparatet. Dette er ikke en ulempe ved Blackberry. De fleste it-afdelinger vil tværtimod se det som systemets største fordel. Men som gammel it-nørd synes man nu nok, det var bedre, om man selv kunne råde over sin mobil.
Blackberry "Pearl" ligner ellers en almindelig mobiltelefon. Den er mindre (10,7 x 5,0 x 1,3 cm - 89 gram) end de ældre Blackberry-modeller og ser ganske fiks ud, selv om "metalrammen" viser sig at være af plast. Tastaturet er lagt ud i det kendte pc-format (QWERTY), men de fleste knapper har to bogstaver, så det betjenes som et mobil-tastatur.
Det viste sig overraskende svært at vænne sig til denne usædvanlige sammenblanding. Til en decideret "mail-mobil" som denne havde vi foretrukket et rigtigt tastatur. Skærmen er også lovlig lille til tekstlæsning, selv om den virker klar og skarp.
Apparatet har de sædvanlige genvejsknapper til lydstyrke, stemmestyring og kamera. Den lydløse profil har sin egen knap på toppen, hvilket er praktisk, når man går til og fra møder.
Menuerne udforskes med en lille kugle, der fungerer som en trackball. Det er en genial manifestation af pearl-navnet, for den hvid-lysende kugle ligner faktisk en lille perle. Desværre falmer perlen lidt i praksis, for den er lidt for løs og upræcis. En klassisk fire-vejs kontakt er nemmere at dosere.
Kun EDGE og GPRS
Pearl tilbyder de sædvanlige pda-funktioner, og det fungerer fint. Man kan læse - men ikke redigere - Office-dokumenter. Vi oplevede en vis træghed i betjeningen, men vores eksemplar var en tidlig testversion, så det kan være rettet i den færdige udgave.
Vi har ikke testet musikafspilleren, for test-eksemplaret blev leveret uden hovedsæt, og stikket til hovedtelefoner har desværre ikke standardmål. En anden ulempe er, at hukommelseskortet (MicroSD) skal monteres under batteriet. Fraværet af afspilningsknapper bidrager også til at gøre Pearl uegnet som mp3-afspiller. Som kamera falder den også lidt igennem - med blot 1,3 megapixel og ingen autofokus. Det er ikke muligt at optage videoklip.
Batteritiden opgives til 15 dages standby, hvilket er glimrende, eller 3,5 times tale, hvilket kan være i underkanten til målgruppen. Lydkvaliteten er god i begge ender af samtalen. Telefonen har naturligvis GPRS (og EDGE) - men hverken 3G eller wi-fi, hvilket må siges at være en svaghed i et apparat, der i den grad er beregnet til at overføre data. Det hjælper dog, at dokumenter automatisk konverteres til ren tekst, ligesom fotos hentes ned i et passende miniformat.
Det er den slags tricks, man kan lave, når kommunikationen går gennem en ekstra server. De samlede omkostninger til en løsning med software, licenser osv. betyder, at Blackberry ikke er relevant for den almindelige, private mobilbruger. Men for større virksomheder kan det være en smart platform. Har man virkelig brug for mail på farten, vil vi dog foreslå en model med større skærm og tastatur.
