Stor oversigt: 19 GPS-navigatorer i test

Der er rigtigt mange GPS-navigatorer på markedet. Vi har samlet 19 af vores senest testede modeller og deres resultater i én nem oversigt. Find netop den model som passer til dig og din pengepung.

*Opdateret 31. december 2007*

Vi er ret vilde med GPS-navigatorer på PC World. Så vilde at vi prøver at komme igennem de populæreste modeller og mærker, når der kommer nyt.

Men det kan være lidt uoverskueligt at finde netop den model, som passer til dig og din pengepung.

Vi har derfor samlet de seneste 17 test af GPS-navigatorer i oversigten nedenfor. Oversigten er for aktualitetens skyld sorteret efter testdato, så der ikke hersker tvivl om hvilke, som er de nyeste modeller.



1. MIO A501
Testdato: 15. november 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Mio A501 led også af det klassiske Mio-problem med en meget snakkesalig stemme. Hver kommando bliver gentaget så mange gange, at man til sidst vælger at slukke for lyden – simpelthen fordi man bliver træt af at blive dirigeret til højre tre gange – hver gang...På trods af de lidt negative kommentarer, så fortjener Mio faktisk samlet set rosende omtale. "
Læs testen her



2. Tomtom 720
Testdato: 8. oktober 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Der er et stort potentiale i MapShare-funktionen, og vi glæder os til at se, hvad TomTom får ud af det....Men på trods af det, så er vores samlede indtryk af TomTom GO 720 stadig præget af, at den lider under nogle af de samme problemer, som tidligere modeller også har lidt under. "
Læs testen her



3. Navigon 5110
Testdato: 6. september 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Navigon 5110 er en ganske habil GPS. Den har alle de gode - og dårlige - sider fra storebroderen 7110. Så har man ikke brug for hverken Bluetooth eller bredformatsskærm, men gerne vil have det pæne design og de smarte funktioner – især RealityView - så er Navgion 5110 et godt bud på en stærk GPS med kort over Europa, der tilmed let kan opdateres fremover på nettet."
Læs testen her



4. Navigon 7110
Testdato: 23. august 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Navigon 7110 er en flot GPS, der har masser af gode, avancerede funktioner - og tilmed til en rimelig pris...Men selvom Navigon 7110 er blevet langt lettere at bruge, så er der stadig et par knaster, der kan trænge til at blive rettet til."
Læs testen her



5. Nokia 6110 Navigator
Testdato: 20. august 2007
Karakter: 6/6
PC World siger: "GPS-navigation sluger rigtig meget batteri, så det er næsten et must, hvis man bruger den til længere ture. Derudover er tasterne lidt for små til vores smag, og de reagerede ikke altid, som man kunne forvente. Men det er i småtingsafdelingen, og ser man bort fra det, så er der ingen tvivl om, at Nokia har lavet et fantastisk godt produkt, der fortjener karakteren 6 ud af 6. "
Læs testen her



6. Garmin nüvi 250
Testdato: 10. juli 2007
Karakter: 5/6
PC World siger: "Vi oplevede stort set ingen problemer under hele vores test, hvor nüvi 250 var en fornøjelse at bruge."
Læs testen her



7. Garmin nüvi 250W
Testdato: 10. juli 2007
Karakter: 5/6
PC World siger: "En større skærm giver mere information vist på skærmen. Men det er også langt lettere at ramme det rigtige sted på skærmen, når man taster adressen ind. Spørgsmålet er, om disse funktioner er de ekstra 500 kroner værd, som W-modellen koster i forhold til nüvi 250?"
Læs hele testen her



8. Tomtom One XL
Testdato: 10. juli 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Der er ikke meget at udsætte på TomToms navigation. Det er let at gå til, og vi oplevede ikke problemer undervejs. Det samme kan man ikke sige om den måde, som One XL skal monteres på i bilen. Sugekoppen er absolut ikke særligt god, og det er besværligt at få den i og ud af holderen, da den skal "slides" ovenud, og dermed kommer man ofte i karambolage med bakspejlet."
Læs hele testen her



9. Navman N60i
Testdato: 10. juli 2007
Karakter: 3/6
PC World siger: "Ved tidligere lejligheder har vi brokket os over Navmans GPS'er, og især over den indbyggede software. Der er stadig et stykke vej, før Navman kan matche de bedste, når det kommer til brugervenlighed, men det er så afgjort blevet bedre, og det er rimelig let at finde rundt i menuerne og få den til at køre."
Læs hele testen her



10. Mio DigiWalker C220
Testdato: 10. juli 2007
Karakter: 2/6
PC World siger: "Mio DigiWalker C220 er ikke nogen udpræget fornøjelse at have som navigator. Den snakker meget, og vi blev så mistroiske overfor den, at vi vil have svært ved at stole på den igen."
Læs hele testen her



11. Mio DigiWalker C520t
Testdato: 10. juli 2007
Karakter: 3/6
PC World siger: "Mio C520t koster lidt over 3.100 kroner, og det er en ganske rimelig pris for de specifikationer, man får på papiret."
Læs hele testen her



12. Gamin nüvi 660
Testdato: 7. februar 2007
Karakter: 6/6
PC World siger: "Vi kan ellers ikke sætte en eneste finger på Garmin nüvi 660. Det er uden tvivl en af de allerbedste GPS-navigatorer, man kan få pt. Så lader man sig ikke skræmme væk af prisen, så er Garmin nüvi 660 hermed anbefalet."
Læs hele testen her



13. Nokia 330 Auto Navigation
Testdato: 7. februar 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Nokia 330 er en billig GPS-navigator, der tilmed har kortdata for hele Europa og en fin database over interessepunkter. Den kan finde vej fra A til B uden de store dikkedarer, og det fungerer fint. Men vi kan ikke komme uden om, at vi havde forventet en del mere fra finnerne, og derfor er vi nok lidt skuffede."
Læs hele testen her



14. MyGuide Silverguide 5000
Testdato: 7. februar 2007
Karakter: 2/6
PC World siger: "Alt i alt er vi ikke særligt imponerede over SilverGuide 5000. På trods af, at specifikationerne umiddelbart lyder tiltalende med kort over hele Vesteuropa, TMC-modul og masser af hukommelse, så er der tale om en sløv GPS-modtager og dårlig software."
Læs hele testen



15. Mio DigiWalker H610
Testdato: 7. februar 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Mio DigiWalker H610 er på overfladen en af de flotteste og mindste GPS-navigatorer, man kan få, men funktionaliteten lader noget tilbage at ønske. Man kan sagtens blive guidet fra A til B, men det kræver, at man bruger god tid på at sætte sig ind i systemet, og at man forstår den særlige indre logik i programmet."
Læs hele testen her



16. Mio DigiWalker C250
Testdato: 7. februar 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "Brugervenligheden og funktionerne i C250 berettiger ikke til mere end tre stjerner ud af seks mulige, men den særdeles fornuftige pris betyder, at DigiWalker C250 får en ekstra."
Læs hele testen her



17. FujitsuSiemens Pocket LOOX N100
Testdato: 8. januar 2007
Karakter: 4/6
PC World siger: "På trods af dette er der ingen tvivl om, at Loox N100 er en lille, lækker og ganske habil navigator. Den har ikke alle de avancerede funktioner, som konkurrenternes topmodeller, men den kan sagtens konkurrere på kerneydelsen: Navigation. Og så slår den alle andre på størrelsen."
Læs hele testen her



18. Tomtom Go 910
Testdato: 15. september 2006
Karakter: 6/6
PC World siger: "Under hele vores test var vi meget begejstret for TomTom 910, vi kunne kun finde få ankepunkter. Der er dog ingen tvivl om, at størrelsen og designet ikke er videre heldigt."
Læs hele testen



19. Tomtom Go 700
Testdato: 14. marts 2006
Karakter: 5/6
PC World siger: "Skærmen er god og tydelig, og stemmerne går klart og tydeligt igennem, når de kommer med anvisninger. Derudover kan du indstille lydstyrken efter din hastighed."
Læs hele testen her

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura