Nortons backup hitter ikke

Norton er veteran inden for backupløsninger, men den nye Save & Restore 2.0 til hjem og hjemmekontorer er ikke et hit.

Nortons backup hitter ikke

Fakta er, at alt for mange undlader at tage backup af deres vigtige data. Nogle fordi de ikke er bevidste om, at de kan miste deres feriefotos og regnskaber, og andre fordi de bare ikke har taget sig sammen til at installere et backupprogram.

Desværre hjælper det ikke meget at læse om backup, når skaden først er sket, så lad denne anmeldelse af Norton Save & Restore 2.0 (herefter NS&R) være en inspiration til at få anskaffet et backupsystem af en eller anden slags. Backup er absolut tiden og besværet værd, og med et dedikeret program til at klare opgaven, kan man altid føle sig sikker.

Filbackup med mere

Først og fremmest kan NS&R selvfølgelig kopiere udvalgte filer eller mapper fra harddisken til en anden harddisk eller brændbare cd/dvd'er og andre eksterne medier. Det er backup i en nøddeskal, og NS&R har selvfølgelig også en funktion til at søge i backupfilerne, når man skal gendanne en slettet eller ødelagt fil.

Backups kan også planlægges med en kalender, så den udføres automatisk uden brugerens indblanding, og backups kan startes automatisk ved vigtige hændelser såsom ved installering af et nyt program, eller når nye brugere logger på pc'en.

Komplet backup af pc'en

Men NS&R kan også oprette en komplet kopi af pc'en og samtidig lave en opstartsdisk. Hvis pc'ens operativsystem en dag ikke kan starte, kan man boote denne disk, og NS&R vil herefter gendanne pc'en og alle ens data. Altså en funktion man bliver glad for ved systemnedbrud.

Backupfilerne bliver desuden krypteret, så skulle nogle rende med dvd'en eller den eksterne harddisk, hvor man gemmer sin backup, vil de altså ikke få adgang til at læse dataene. Sådan skal det være.

Nemt at bruge og med lækre detaljer

Især brugergrænsefladen i NS&R skal roses. Backup er i forvejen noget, man ikke gider bruge for meget tid på, så det er vigtigt med et behageligt og intuitivt program, og det er NS&R. At tage en backup kan gøres med meget få museklik.

Programmet har desuden flere små fikse detaljer, der er værd at nævne. Tag for eksempel backup af en bestemt dokumenttype: Ønsker man blot backup af alle sine billeder, gennemsøger NS&R hele harddisken for filer af typen jpeg, tiff, bmp og så videre og sikkerhedskopierer dem.

Det samme kan gøres med musik, Office-dokumenter og så videre. En anden lækker detalje er, at NS&R også kan tage backup af Linux-harddiske. Den slags er der jo nogle, der har brug for.

Tung og defekt

Desværre har NS&R også et par minussider. Den første opdager man, når man starter pc'en og Windows, hvor NS&R insisterer på at åbne et "Welcome to Norton Save & Restore"-vindue, hvor man kan vælge at starte programmet eller afslutte det.

Vælger man at starte NS&R, kommer et applikationsvindue frem, og derefter dukker samme "Welcome to Norton Save & Restore"-vindue op igen, hvor man kan starte endnu en kopi af programmet. Det kan man blive ved med, indtil man klikker Exit og stopper legen. Denne fejl er selvfølgelig bekymrende, men det er også ganske irriterende, at NS&R overhovedet skal gøre opmærksom på sig selv ved login.

Programmet bør holde mund og klare sine backupopgaver ubemærket som en baggrundsproces, indtil man selv vælger at kalde det frem.

En mere graverende fejl er dog kaldet E4BC0012. Denne kode giver selvfølgelig ingen mening, men den kom ofte frem under backupprocessen, som derefter blev afbrudt. Af et datalager på 50 gigabyte blev kun 37 gigabyte kopieret de første gange.

Først senere kom alle 50 gigabyte med, og det er aldeles uholdbart. E4BC0012 har i øvrigt noget at gøre med, at en database er låst. Det skriver NS&R, men hvad kan man bruge den slags fejlbeskeder til?

Endelig er der NS&R's glubende appetit på cpu-kræfter. Testmaskinen var en AMD Athlon 64 (3200+) med 1 gigabyte hukommelse og SATA2-harddiske samt en Windows Vista Ultimate. Alle baggrundsprocesser blev slået fra inklusive antivirus, så cpu-forbruget lå på under 10 procent. Men når NS&R lavede backup, steg cpu-forbruget til gennemsnitligt 80 procent, og det er altså frygteligt meget.

Disse problemer ville tilsammen sende et produkt ned i bunden af karakterskalaen, så det var på sin plads at lade Symantec få lov at kommentere situationen.

Symantec siger

Tre alvorlige fejl er ved at sende Norton Save & Restore 2.0 til tælling, så Symantec havde en naturlig interesse i situationen. Problemerne er 1) Velkomstskærmen bliver ved med at dukke op igen og igen, når man starter pc'en. 2) En fejl E4BC0012 stopper backup-processen. 3) Når der tages backup bruges cirka 80 procent af pc'ens cpu-kræfter.

Vedrørende det første problem, har Symantec intet forudgående kendskab til problemet, men de foreslår at programmet forsøges installeret på en anden pc.

Da NS&R installeres på en notebook med Windows XP forsvinder problemet med velkomstskærmen da også, hvorfor fejlen må tilskrives enten testmaskinens Windows Vista eller et simpelt tilfælde. Alligevel må vi notere os, at problemet altså kan opstå, og at NS&R har en fejl et eller andet sted.

Angående det andet problem med fejl E4BC0012, som stopper backup-processen, skriver Anders Wik fra Symantec Support, at det skyldes en ødelagt katalogfil i biblioteket C:\ProgramData\Symantec\FileBackup og at en ny backup sandsynligvis vil rette problemet.

Vi prøvede dog at køre flere backups uden held, så Anders Wik måtte bede os slette den ødelagte fil manuelt, så programmet kunne genskabe den.

Problem nummer to er altså kendt hos Symantec, og man kan håbe, at der frigives en opdatering som sørger for, at brugeren aldrig skal opleve ødelagte filer eller skal slette dem manuelt.

Endelig vedrørende det alarmerende cpu-forbrug, blev vi henvist til Ydelses-indstillingen i programmet, hvor man skruer op og ned på programmets ressourceforbrug. Denne indstilling havde vi allerede set, men vi gav den nogle flere forsøg i håb om et bedre resultat. Desværre skete der ingen forskel, og NS&R's cpu-forbrug forblev oppe på 80 procent eller mere.

Prøv før du køber

For den første generation af pc-brugere vil Norton-navnet altid vække minder om gode tider. Det skyldes nok Norton Commander fra de glade DOS-tider, hvor Norton var betragtet som gedigent ekspertsoftware. Derfor ville undertegnede også gerne kunne anbefale Norton Save & Restore 2.0, men det lader sig ikke bare lige gøre.

Programmet er som udgangspunkt brugervenligt og lækkert, og selv om NS&R ikke skal ned i bunden af karakterskalaen, er der nogle områder, der trænger til forbedringer.

Derfor ender vi på tre ud af seks stjerner, fordi programmet faktisk godt kan bruges, men man også kan risikere at løbe ind i problemer med det. Konklusionen er altså: Download og afprøv Symantecs prøveversion på din pc, før du køber licens til NS&R.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Teknisk stærk senior IT-projektleder til PET

    Københavnsområdet

    Schilling ApS

    Support Specialist

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse