Googles Android mobiltelefon er (næsten) klar

Efter utallige år med rygter er hemmelighedsfulde Google endelig klar til at vise en prototype af deres Android-mobil frem. Vi har historien og billederne klar.

Google er måske verdens mest hemmelighedsfulde selskab, når det kommer til fremtidige planer. Derfor har internettet de sidste par år summet med rygter og halve sandheder om Googles mobilløsninger – og i bedste konspirationsstil har det endda været diskuteret, om der overhovedet var en Google-mobil på vej.

I november 2007 kunne vi imidlertid løfte sløret for Googles mobilsatning, kaldet Android. Et navn som i øvrigt dækker over en robot, der er designet til at ligne et menneske. Du kan læse mere om Android i vores artikel her, hvor du også kan se en videodemonstration af systemet.

Hardware demonstrationer klar

Nu er hardwaredemonstrationerne imidlertid også klar og bliver vist frem på Mobile World Congress i Barcelona.

Det er producenter som Freescale, Marvell, NEC Electronics, Qualcomm og Texas Instruments, som viser deres version af Android frem. Fælles for dem er, at de regner med at have færdige telefoner klar i sidste halvdel af 2008.

Som det fremgår af billederne, er der stor variation med hensyn til, hvor langt de enkelte producenter er kommet med at integrere de små Arm-processorer med chipsets og Googles software. Samtidig er ingen af producenterne særligt kendte blandt telefonkøberne.

Næste skridt for Google er derfor at finde telefonproducenter, som vil lave selve designet og telefonen, så vi i sidste ende kan købe telefonen.

Svært at lave nye mobil-systemer

Derfor handler det om at komme ud i butikkerne, men det er efterhånden et trængt marked.

Microsoft har vundet rimeligt frem med deres Windows Mobile system, men mest blandt high-end smartphones. Nokia sælger tusindvis af telefoner i minuttet over hele verden baseret på deres Symbian-system, og Apple har skabt meget opmærksomhed (men solgt få enheder) med deres iPhone.

Google og Androids styrke kan meget vel være, at de vil koncentrere sig om at lade styresystemet integrere de kendte Google-programmer - og lade det være op til den enkelte producent at forme hardwaren.

Mobile World Congress fortsætter indtil torsdag og har allerede budt på X1-topmodellen fra Sony Ericsson og den nye Nokia N96.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S