Canons Ixus 90IS er en oplagt rejsekammerat

Canon seneste version af det populære Ixus-mærke har billedstabilisering og flere automatiske indstillinger, end du orker. Vi har haft det lille og gode Ixus 90IS med på rejse og er tilbage med masser af fotos. Se her om småt også er godt fra Canon.

Canons Ixus 90IS er en oplagt rejsekammerat

Når man normalt, som jeg, bærer rundt på mere fem kilo kameraudstyr til en almindelig ferietur, skal der meget til for at få en til at skifte til et kompaktkamera.

Men af og til må selv en udstyrselsker som undertegnede bøje sig for praktikaliteterne, bide i det sure æble og tage det som en mand.

Sådan forholdt det sig under en nylig tur til Shanghai, hvor jeg i forvejen havde mere udstyr med, end hvad godt var. Så i stedet for den massive fotorygsæk, blev min lomme fyldt med det lille og helt nye Ixus 90 IS.

<b>Lang historie for Ixus</b>
Canons Ixus linje strækker sig utallige år tilbage, faktisk helt tilbage til dengang SD-kort stadig var så eksotiske, at de første Ixus-modeller kom med Compactflash kort.

Ixus 90 IS er dog en helt moderne udgave af slagsen og sluger villigt de små og nu billige SD-kort.

Med kameraets sensor på hele 10 megapixel gør du dog klogt i at købe nogle stykker, for i den bedste kvalitet og med højeste opløsning fylder de fleste billeder omkring fire megabyte stykket.

Du kan selvfølgelig vælge at sætte kvalitet eller opløsning ned, men det svarer til at køre rundt i sin Porsche med håndbremsen trukket fordi, du ikke kan lide fart. Så brug hellere lidt penge på et par ordentlige ekstra SD-kort.

Fælles for Ixus-modellerne gennem tiden har været deres aluminiumskontruktion, som både er pæn at se på og rimelig holdbar.

IXUS 90 IS bryder ikke den tradition, men tilføjer i stedet til den med en glat overflade, hvor alle knapper og funktioner er lagt ned i kameraet, sådan at overfladen fremstår helt flad.

Desværre betyder det, at det roterende hjul, hvormed du vælger de fleste funktioner, er en smule glat og svært at betjene for med denne anmeldelsers tommelfinger.

Vejen til succes

For at blive en succes skal et kamera dog kunne mere end blot at have et Canon-mærke på forsiden. I kompaktkamera-markedet sikres den succes ved at levere gode billeder i en brugervenlig indpakning. Og det gør Ixus 90 IS.

Først og fremmest hjælper det lille ”IS” efter modelnummeret. Det indikerer, at der er tale om indbygget billedstabilisering, som hjælper dig med at få skarpe billeder, selvom der ikke er nok lys. Du kan læse mere om billedstabiliseringen i denne nyhedshistorie om IXUS 90 IS.

Ansigtsgenkendelse

Dernæst byder 90 IS, i lighed med de fleste andre kameraproducenter, på ansigtsgenkendelse, som automatisk genkender ansigter i motivet og sørger for, at de er i fokus.

På menuhjulet kan du desuden vælge mellem automatiske indstillinger baseret på undervandsfoto, portrætter, billeder af akvarium, og hvad man ellers måtte komme ud for på ferien. Det er fint og lige til målgruppen. Der er også funktioner, som vi ikke kan gennemskue, blandt andet den digitale makro som vist bare er en avanceret form for digital zoom.

Kameraet byder også på muligheden for manuelle indstillinger, mest bestående af muligheden for at indstille lukketiden og justere blænden en smule. Det er fint, men Canons ingeniører har nok ret i at gemme disse indstillinger der, hvor næsten ingen normale brugere kommer.

Film med gode resultater

IXUS 90 IS kan også optage film i rimelig kvalitet og byder desuden på en mulighed for at optage interval-film, som kan give sjove og levende effekter. Vi har tidligere vist hvordan man selv kan lave den slags, men det er meget nemmere, når det er indbygget i kameraet.

Der er ingen tvivl om, at Canon har haft den almindelige forbruger i tankerne, da de designede det lille IXUS 90 IS.

Det passer fint i lommen, er nemt at lære at bruge, og der er ikke mange funktioner, som kan forvirre. Vi synes måske, at der er lige lovligt mange motivprogrammer at vælge imellem - specielt når det kan være svært at se forskel på resultaterne. Men i praksis vil de fleste nok blot skifte mellem to til tre stykker (automatisk og portræt) så problemet er nok til at overse.

Billedmæssigt er resultaterne gode uden at være prangende. Her er kameraet, ligesom alle andre kompaktkameraer, fanget i megapixelræset, udstyret med flere megapixel end hvad optikken kan levere skarphed til. Det skal dog ikke særskilt lastes IXUS 90 IS, som alt i alt er en oplagt rejsekammerat, der passer lige ned i lommen.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Solution Manager til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

GenAI Specialist i PET

Københavnsområdet

Kræftens Bekæmpelse

IT-driftsleder

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S