Avatar billede Strawberry Seniormester
14. januar 2020 - 19:16 Der er 6 kommentarer

Offentlig transport priser

Jeg vil gerne vide lidt mere om bus, tog og metro...

Er der nogen der ved om der er planer om at der skal gøres så der kommer en fornuftig sammenhæng mellem pris, rejsetid, antal km, zoner og eventuelt også tidspunkt man rejser på?

Hvad med om der også blev gjort så man ikke betaler forud og dermed risikerer at man får betalt for noget som man ikke får brugt. Det kunne eventuelt gøres med rejsekortet så der er en maks. grænse for hvor meget man kommer til at betale pr. måned, ved rejser i de zoner man har periode til.

Grunden til at jeg spørger er at jeg har været ude for en del gange at jeg har købt periode på mit rejsekort og så har jeg næsten ikke fået det brugt. Så det havde været bedre bare at betale for hver enkelt rejse uden at bruge månedskort.

Nogen gange har jeg også været ude for det modsatte, at jeg på nogle få dage har brugt offentlig transport så meget at det bedre havde betalt sig at jeg havde periode på mit rejsekort også kaldet månedskort.

Jeg mener der er så mange muligheder rent teknisk med rejsekort.
Avatar billede claes57 Ekspert
14. januar 2020 - 21:13 #1
Det kommer ikke. Strækninger fra station til station i Jylland er langt større end mellem stationer på s-tog i København. En ens km-pris vil aldrig sælge billetter udenfor Storkøbenhavn.
Avatar billede eurositi Ekspert
15. januar 2020 - 07:50 #2
Rejsekort og takstzoner er ikke primært opfundet for passagerernes skyld. Priserne er lagt, så de transportselskaber, som betjener bestemte ruter har et incitament til at være med i Rejsekort-ordningen - og egentlig kun derfor.

Det er grunden til, at det ofte er helt uigennemskueligt, hvorfor det f.eks. er dyrere at afslutte sin rejse i en såkaldt "skiftezone" end på en station længere væk. Det er også grunden til, at en rejse fra A til B er dyrere, hvis den går ad én rute frem for en anden.

Derudover er DSB og andre selskaber ofte politisk forpligtet til at betjene et helt område (en hel region eller hele landet), uanset om nogle ruter/stationer kun har 4-5 passagerer i døgnet, mens andre er propfyldte det meste af tiden. Dét betyder selvfølgelig, at selskaberne "tjener på gyngerne, hvad der tabes på karrusellerne". Eller kort og godt: Pendlerne på hovedruterne betaler mere, end de burde (hvis ruten var drevet kommercielt), af hensyn til kravet om betjening af yderområderne.

Men især togdrift er ret svært at skabe reel konkurrence på, fordi kapaciteten på skinnenettet er meget begrænset. Der er mao. ikke rigtig plads til flere tog... Og så er staten jo også hovedaktionær i DSB.
Avatar billede Strawberry Seniormester
15. januar 2020 - 18:12 #3
Jeg forstår bare ikke at det skal koste mere at jeg holder pause en halv time, en time eller måske mere undervejs.

Der kunne godt være forsekl på prisen afhængig af hvilken zone man rejser i. Det var det jeg mente med at der også skulle være sammenhæng mellem zoner. Så er der mulighed for at gøre så man på bestemte strækninger kan rejse længere for samme pris end på andre strækninger.

Så jeg er ikke helt enig i de 2 kommentarer der er kommet.

Det kan være der er noget galt med de zoner der er på nuværende tidspunkt, både i størrelse og geografisk placering.

Jeg ved godt at der er nogen politiske beslutninger som folketinget har vedtaget, som DSB, Movia og Metro er nødt til at rette sig efter. Mit spørgsmål gik på om selskaberne har planer om at lave ændringer og om der også var planer om at lave ændringer rent politisk.

Så jeg har slet ikke på nogen måde fået svar på mit spørgsmål.
Avatar billede claes57 Ekspert
15. januar 2020 - 19:06 #4
det er som at ændre på en lagt kabale - kort ligger der, og enhver flytning ender i noget, der ikke går op. Politikere vil ikke pille ved det (se fx afskaffelse af mimrekort - det er ikke populært), og trafikselskaber rører ikke ved zoner og priser uden, at politikere har sat en beløbsramme.
Og da vi pt har en rød regering, så vil du ikke møde en trafikminister, der sætter priser op, og næste valg i kommuner/regioner er 16. november 2021, så de går ikke ud nu.
Fra et valg (4 års periode), så sætter de prisen op i år 2, og holder dem stabile i år 3 og 4. År 1, hvor de lige er valgt, så sætter de prisen efter deres valgløfter (få procent ned). Koldt, kynisk vælgerbedrag - lev med det.
Avatar billede Strawberry Seniormester
19. januar 2020 - 18:40 #5
#4 Det lyder meget rigtigt, kunne dog godt tænke mig at høre om der er andre der mener det samme
Avatar billede claes57 Ekspert
19. januar 2020 - 19:28 #6
>Strawberry - jeg er ældre (62) og efterhånden kynisk - derfor mine holdninger. Yngre mennesker tror stadig på, at 'det offentlige' vil dit bedste, og ikke bare sikre deres eget job.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester