Oracle fremlægger planerne for Sparc

Oracle har offentliggjort femårsplanen for Suns Sparc-baserede servere og håber dermed at kunne lægge låg på spekulationerne om platformens fremtid.

Artikel top billede

Computerworld News Service: John Fowler, der er tidligere chef hos Sun og i dag leder Oracles forretningssystemer, fremlagde tirsdag femårsplanen for Suns Sparc-baserede servere i en webcast fra Oracles hovedkvarter. Dels for at mane negative rygter i jorden, dels i håbet om at stoppe tendensen til faldende salg.

Inden da medvirkede han i et interview, hvor han bekræftede rapporterne om, at Oracle har nedlagt udviklingen af x86-baserede servere med chip fra Advanced Micro Devises (AMD) og i stedet har valgt Intel-processorer som standard.

Oracle vil fortsat udsende regelmæssige opdateringer til Suns Sparc-processorer i hvert fald de næste fem år, ligesom virksomheden vil "fordoble applikations-ydelsen i hvert fald hvert andet år" på Sparc-baserede systemer, sagde John Fowler.

Sparc-serverne vil blive skalerede fra 32 kerner og 4TB hukommelse i dag, til 128 kerner og 64TB hukommelse i 2015, sagde han.

John Fowler fortalte desuden, at Solaris 11, som er den næste store opdatering til Suns styresystem Solaris, vil komme på hylderne til næste år. Den vil indeholde "store opdateringer på næsten alle niveauer," sagde han og nævnte Suns netværks-virtualiseringsteknologi fra Project Crossbow som eksempel.

Solaris 11 vil blive skaleret til "en tocifret terabyte hukommelse og flere tusinde processortråde," sagde han.

Det har været vigtigt for Oracle at fremlægge et road map for Suns Sparc-baserede systemer, som har oplevet et stærkt faldende salg på grund af usikkerheden i kølvandet på Oracles overtagelse af Sun. Oracle har hele tiden sagt, at man ville fortsætte udviklingen af Sparc, men virksomheden har ikke givet mange flere detaljer end det.

Men selv efter tirsdag står der stadig flere spørgsmål tilbage. Oracle ejer to processor-familier baseret på Sparc - den multitrådede Ultrasparc-chip, som virksomheden selv har udviklet til server-serien T, og de Sparc64 chip, der bliver produceret af Fujitsu og solgt i Oracles high-end server-serie M.

Usikkerhed omkring udgivelse

John Fowler talte ikke specifikt om de to chip-serier, men lagde vægten på Sparcs fremtid i det hele taget. En analytiker siger, at Oracle muligvis vil vælge at anvende Ultrasparc i begge server-familier, M og T.

Da han inden webcasten blev spurgt til de specifikke planer for de to chip-familier, svarede John Fowler, at han kun ville tale om emnet helt generelt.

De to platforme er baseret på de samme underliggende arkitektur og kan køre på præcis det samme software, så kunderne "er ikke så fokuserede på det," sagde han.

Det er desuden uklart, hvorvidt den nye processor Ultrasparc T3, der vil indeholde dobbelt så mange kerner som den nuværende T2 Plus, rent faktisk vil blive sat til salg i slutningen af i år, som det ellers var Oracles plan.

Under interviewet fortalte John Fowler, at han ikke længere kunne bekræfte en udgivelse i år.

John Fowler bekræftede desuden tidligere rapporter om, at Oracle har stoppet udviklingen af servere baserede på chip fra AMD, og at virksomheden i hvert fald indtil videre har valgt at holde sig til Intel-processorer.

Oracles x86-strategi vil ikke være at tilbyde servere "i alle størrelser, former og farver," tilføjede John Fowler.

Oracle vil fortsat sælge x86-servere med to sokler, som kunderne kan købe for sig, men hovedmålet er at skabe systemer til større, "missions-kritiske" miljøer, som for eksempel dem, der anvender Oracles cluster-software.

"I forhold til vores strategi, hvor vi har en kerneplatform, som vi udbygger med integration og value add-on, så er det ikke så vigtigt for os at kunne tilbyde enhver tænkelig variation af processorer og systemer," forklarede John Fowler.

Oracles overordnede Sun-strategi har ikke ændret sig. Virksomheden vil fortsat sælge servere for sig og storage-systemer, der kan køre applikationer fra andre leverandører, men det største fokus er på at bygge systemer, der kan integrere Suns og Oracles teknologier.

Ved selv at eje servere og andre delelementer mener Oracle, at virksomheden kan skabe systemer med bedre ydeevne, som er nemmere at styre end rivalernes.

Det "ultimative eksempel" på det, er det Exadata-system til OLTP og data warehousing, som Sun og Oracle annoncerede sidste år, sagde John Fowler.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S