Mobiltelefonen kan snart læse dine tanker

Vores bærbare grej bliver så avanceret, at det vil kunne forstå ønsker, opførsel og sammenhænge, siger Intels tekniske chef.

SAN FRANCISCO: Teknologien i mobile gadgets er nu ved at være så avanceret, at de bliver i stand til at forstå kontekst, sanse vores humør og læse vores tanker. Det er budskabet fra Intel, der er begejstret for mulighederne i "context-aware computing," altså enheder, der er i stand til at forstå den sammenhæng de bliver brugt i.

Intels tekniske chef, Justin Rattner, fortalte på tredjedagen af Intel Developer Forum 2010 om mulighederne med kontekst-bevidst teknologi og proklamerede, at selv om vores computere og forbrugerteknologi måske ikke har været gode til at forstå vores behov og ønsker over de sidste par årtier, står vi på dørtærsklen til en stor revolution.

"Kontekst-bevidst databehandling vil fundamentalt ændre den måde, hvorpå vi interagerer med vores enheder," sagde Rattner. "Fremtidens enheder vil lære om dig, din dag, hvor du er og hvor du er på vej hen samt hvad du vil."

"De vil vide hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide," tilføjede han.

Hårde og bløde sensorer

Forståelsen af brugerens ønsker og behov opnås ved at kombinere såkaldte hårde sensorer såsom GPS, kameraer, accelerometere og berøringsfølsomme overflader med bløde sensorer, altså data som kalenderinformation, historik over dine indkøbsvaner, rejsemønstre og hvad du kan lide at se på tv.

"Accelerometere bruges allerede i dag til at vende brugerinterfacet," sagde Lama Nachman, forsker hos Intel Labs. 
 "Men du kan tage skridtet videre og analysere menneskelig opførsel og brugeradfærd. Sansning er essentielt for kontekst-bevidste enheder," sagde hun.

Intel eksperimenterer allerede med enheder, der forstår os og demonstrerede en prototype, der mest af alt lignede en avanceret GPS.

Maskinen er rettet mod turister og er i stand til at analysere brugerens rejsepræferencer, hvor man gerne vil overnatte, hvad man har lyst til at foretage sig af aktiviteter og ens favoritområder. Det koordineres med kalenderinformationer og tidligere handlingsmønstre til at give anbefalinger om, hvor man kan tage hen, hvad man skal se og foretage sig. Den er endda i stand til autogenere en rejseblog og fotogalleri efter turen.

Du vil se sport, hun vil se reality-tv

Et andet brugerscenarie er foran stuealteret, hvor fjernbetjeningen er i stand til at indsamle data fra de forskellige personer, der bruger den. Intel viste netop en sådan fjernbetjening og fortalte, at den er i stand til at identificere brugere og derefter anbefale film og tv-indhold, der passer til den pågældendes smag og interesser.

Der er dog et par problemer, der skal overvindes, før vores gadgets bedre kan forstå os, blandt andet må sensorerne næsten ikke bruge noget strøm.

"Vi kan ikke lade enhederne på gå på standby og så vække dem, når vi har brug for dem," sagde Rattner.

"Sensorerne er nødt til at køre hele tiden og gøre det med et minimalt strømforbrug."

Intel-chefen forventer, at de næste års kommende smartphones og tablets vil være væsentlig bedre til at forstå os, vores ønsker og kontekst. Han mener dog også, at det er på tide, at vi tager en seriøs debat om, hvordan dataene fra sensorerne bruges og deles med andre enheder, tjenester og firmaer.

"Hvis du tror at privatlivstruslen er et problem i dag, så forestil dig, når hele din kontekst er vidt tilgængelig på nettet," sagde han.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics