Mark Hurd - kunsten at skifte loyalitet på to uger

Portræt: Oracles nye co-direktør, Mark Hurd, fik en varm debut på Oracles Open World-konference efter HP-fyring. Men har han, hvad der skal til for at afløse Larry Ellison som topchef i Oracle?

Artikel top billede

Oracles nye direktør, Mark Hurd, fik omkring 15 minutters optræden på Open World-konferencen. Men med tiden kan han komme til at spille en altdominerende rolle for Oracle. Foto:Hartmann Studios/Oracle. (Foto: Oracle / Hartmann Studios)

"We invest to be the best," siger den karismatiske mand iklædt sort jakkesæt og Oracle-farvet rødt slips mandag morgen klokken otte på Open World-konferencen 2010 i San Franciscos Moscone-konferencecenter.

Og det lyder virkelig, som om han mener det, når han siger, at Oracles investering på omkring 25 milliarder kroner i forskning og udvikling vil bringe selskabet endnu et skridt mod den absolutte sværvægter-elite inden for få år.

"Hvordan vil Oracle ikke se ud på Open World i 2014, når de fire milliarder dollar begynder at manifestere sig i produkter?" spørger han retorisk, mens publikum klapper energisk som svar på spørgsmålet. 

Den 53-årige amerikaner er da også en dreven taler, selv om han i sit tidligere job sjældent gik på konference-scener eller gav interviews til pressen.

På Open World 2010 taler han dog højt og tydeligt om, at Oracle ligger nummer et på flere end 50 it-områder, og han gør det med en underliggende humor og sympati, der får stemningen til at stige i den tætpakkede sal med over 10.000 tilhørere i Moscone-konferencecentret.

Verdens bedste

Navnet på taleren er Mark Hurd, og han har arbejdet hos Oracle i mindre end to uger, inden han hylder software-virksomheden som verdens bedst positionerede it-selskab.

Inden sin dramatiske fyring fra HP den 8. august hyldede han Hewlett-Packard-koncernen som verdens bedste it-selskab - og med god grund.

For Mark Hurd har om nogen selv været manden, der sendte HP helt op som verdens største it-selskab målt på omsætningen, hvor selskabet i 2007 med en omsætning på 104 milliarder dollar (592 milliarder kroner) som det første it-selskab nogensinde brød den magiske omsætningsgrænse på 100 milliarder dollar.

Og netop fremvisning af resultater, omstillingsparathed og viljen til at være den bedste er nogle af de kerneværdier, som har fået Oracle-boss Larry Ellison til at hyre sin private ven og tennispartner som direktør for Oracle.

Den unge Mark Hurd

I lighed med sin nye chef er Mark Hurd oprindelig fra New York.

Men modsat Larry Ellison, der er født af en ugift 19-årig kvinde, som sendte den helt unge Larry til en opvækst hos hans onkel og tante i Chicago, var Mark Hurd anderledes privilegeret fra fødslen.

Han kom til verden i det mondæne Upper East Side-kvarter på Manhattan, New York, hvor hans Yale-uddannede far med et solidt job i finanssektoren sendte Mark på den prestigefyldte drengeskole Browning School i det store æble.

Siden gik han på high school i Florida og tog en bachelorgrad inden for forretningsadministration på det baptistiske Baylor-universitet i Texas.

Han blev siden hængende i det amerikanske Midwest, fordi han fik job hos den texanske afdeling af it-selskabet NCR, hvor han hurtigt steg i graderne og blev kendt som en som en mand, der var rede til at tage tunge beslutninger og havde stor succes med salget, hvor han blandt andet i flere år var ansvarlig for NCR's datawarehousing.

Mark Hurd blev præsident for NCR i 2001 og administrerende direktør året efter, inden han i februar 2005 blev hyret som direktør for HP.

Bliver næppe taget på sengen

I en artikel fra 2009 i erhvervsmagasinet Fortune beskriver Mark Hurd, at hjemme i Californien står han op klokken kvart i fem om morgen helt uden hjælp fra sit vækkeur.

Det skyldes, at han ikke vil risikere at blive taget på sengen af konkurrenterne på den amerikanske østkyst, som har et tre timers forspring på grund af tidsforskellen i USA.

Mark Hurd har da også fået noget ud af dagene hos HP, som har gjort til verdens største it-selskab og verdens største pc-producent samt for alvor sat skub i udviklingen med at dreje hardware-supertankeren ind på en bane med fokus på udvikling af software-produkter i langt større omfang end tidligere.

Ingen tvivl om, at hans succes hos HP til en vis grad er grundlagt af forgængeren Carly Fiorina, der blev fyret efter en farceagtig tvist i HP-bestyrelsen om hendes evner som direktør. Men Mark Hurd har om nogen været manden bag HP's økonomiske trimning i de seneste år, hvor han eksempelvis med hård hånd har fyret over 50.000 medarbejdere i sin femårige regeringsperiode.

Berygtet som hård hund

Den kraftige fokus på bundlinjen er en direktørs naturlige drivkraft, men Mark Hurd er berygtet for at have et endnu skarpere fokus på regnskabet end mange af sine direktørkolleger.

Er han Larry Ellisons afløser?

Senest er hans ledelsesstil blevet kritiseret af IBM's topboss, Sam Palmisano, der beskylder Mark Hurd for at have udvandet HP ved at skære HP's årlige investeringer i forskning og udvikling ned fra fire procent af omsætningen til 2,5 procent.

Om det er Mark Hurds hårde hånd og besættelse af omkostningsreduktioner, der har givet anledning til hjemmesiden Fuck You Mark Hurd, er uvis. Sitet er dog angiveligt oprettet af en HP-medarbejder i 2009 på grund af Mark Hurds heftige nedskæringer i lønnen.  

Og meget tyder på, at Mark Hurds hårde ledelsesstil i en tid med finanskrise ikke passede mange nuværende og tidligere HP-medarbejdere, som Computerworlds amerikanske modermagasin har været i kontakt med.

Også på blandt ledere er Mark Hurd kendt som en hård nyser, hvis en direktør ikke lever op til forventningerne.

"Det er virkelig ligegyldigt, hvem du er, om du kommer dårligt ud af det med ham, eller hvordan din personlighed er. Hvis du får vækst ud af din forretning, er han din ven," har tidligere direktør Ben Horowitz fra Opsware udtalt til Fortune, efter HP købte Opsware i 2007 for knap 10 milliarder kroner.

Hvis Mark Hurd modsat er utilfreds med en medarbejders arbejde, gør han gerne opmærksom på det i andres påhør, har en anonym kilde fra direktionsgangene fortalt til Fortune Magazine.

"Det føles som om væggen lukker sig omkring en," fortalte den anonyme kilde til Fortune i 2009.

Sideløbende med beslutninger om fyringer, nedskæringer og brug af andre ubehagelige omkostningsværktøjer er Mark Hurd generelt rost for at have en næse for gode opkøb.

Især købet af EDS for 70 milliarder kroner står centralt i rosen. Og så betyder det måske ikke så meget, at Carly Fiorina allerede i starten af årtusindet havde udset sig selv samme EDS, men hun blev dengang nedstemt af bestyrelsen.

Ny topchef for Oracle?

Den gode opkøbsnæse kan nu komme til sin ret, da Mark Hurd efter otte år som administrerende direktør for henholdsvis NCR og HP nu til at spille andenviolin efter Oracles ubestridte leder, Larry Ellison.

Flere medier har dog kørt teorier i stilling om, at Mark Hurds sekundære placering på Oracles parkeringsplads kun handler om overgangsperiode.

Det skyldes, at Mark Hurd ifølge medie-teorierne med tiden skal afløse den nu 66årige Larry Ellison som toplederen for Oracle, som med sin nye fokus på software og hardware-integration netop lige nu kan bruge Mark Hurds mangeårige mix af hardware- og software-erfaring samt gode næse for opkøb for at fortsætte Oracles aggressive vækststrategi. 

Det første spæde skridt blev i hvert fald taget i denne uge, hvor det var tydeligt, at Mark Hurd som chef for salg, marketing og support hos Oracle i første omgang skal koncentrere sig om salget af de integrerede software- og hardwaremaskiner. 

Det drejer sig blandt andet om Oracles succesrige Exadata-maskine samt selskabets cloudparate Exalogic-maskine. Og så kommer Mark Hurd givetvis til at spille en nøglerolle i lanceringen af Oracles kommende business middleware-suite Fusion Applications, der er selskabets største produktlancering nogensinde.

Om Mark Hurd så er Larry Ellisons afløser og manden, der skal gøre Oracle til verdens største it-selskab, vil tiden vise.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job