Torsdagstippet: Slip for Caps Lock-fejl

Vi har alle prøvet at komme til at trykke på Caps-Lock-tasten ved en fejl og først opdaget det, når der er skrevet en halv Word-side - med store bogstaver. Men med en enkel ændring i Windows kan du blive advaret med en lyd, hvis du kommer til at trykke på Caps Lock, Screen Lock eller Num Lock. Se her hvordan, og se hvordan du ændrer store bogstaver til små, hvis uheldet alligevel er ude.

Arrgh! Du kigger ved skærmen og opdager, at du for tre linjer siden er kommet til at trykke på Caps Lock-tasten - en klassisk fejl som vi alle har prøvet.

Men vil du undgå det fremover, så kan du benytte Windows' indbyggede handicap-hjælp. Sådan gør du:

XP:
Gå ind i 'Kontrolpanel' og vælg 'Hjælp til handicappede'. Hak af i boksen ud for 'Brug Til/fra-taster'.

Vista:
Gå ind i 'Kontrolpanel', 'Øget tilgængelighed' og klik på 'Rediger tastaturets funktionsmåde'. Sæt hak ud for 'Aktiver til/fra-taster' og klik på 'Gem'.

Så enkelt er det. Fremover vil du høre en lyd, hvis du kommer til at trykke på Caps Lock, Screen Lock eller Num Lock, så husk at have lyd på computeren, hvis du vil bruge dette tip.

Hvis uheldet er ude

Har du alligevel været uheldig og er kommet til at trykke på Caps Lock og først opdaget det efter fem linjer med store bogstaver, så er her en måde at ændre dem til små bogstaver i Word:

Marker teksten, gå ind i menuen 'Formater' og vælg 'Store og små bogstaver'. Vælg 'Benyt kun små bogstaver' og klik 'Ok'.

Derefter er der naturligvis et par små bogstaver, der manuelt skal ændres til store, men det er dog hurtigere end at skrive hele teksten om.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere