N96 er nyt flagskib fra Nokia

N96 er Nokias nye bud på den ultimative multimedia-mobil. Men kan den stå distancen mod konkurrenterne? Eller for den sags skyld: sin egen forgænger? Vi har en anmeldelse klar.

N96 er nyt flagskib fra Nokia

Da Nokia N95 kom frem for godt halvandet år siden, blev den kendt som "mobilen med det hele".

Dengang var det en fantastisk tanke, at man kunne få kamera, musik, video, GPS, hurtigt internet og spil - i ét og samme apparat.

I dag skal der mere til at imponere. Så kan N96 levere varen?

Ligesom forgængeren er N96 en skydetelefon med to skud i bøssen. Hvis du skyder skærmen op, afdækkes nummer-tasterne som sædvanlig. Skyder du i stedet skærmen ned, afdækkes fire knapper til medie-afspilning (afspil/pause, stop, frem og tilbage).

Umiddelbart virker det overflødigt, for de samme knapper byder sig til lige under skærmen. Men fidusen er, at de øverste knapper skal bruges i bredformat, og skærmen skifter automatisk til vandret visning, når man skyder dem frem. En lille, men rar detalje.

Tyk plastklods

Selve mobilen er alt andet end lille. Faktisk er den næsten lige så stor som HTC Touch Pro, der gemmer på et komplet bogstav-tastatur.

Til gengæld er N96 forholdsvis let, for Nokia har ikke flottet sig med metal eller andre dyre materialer. Dette er en udpræget plastic-klods, der knirker og giver sig en smule, når man trykker på den. Vi ved, at Nokia kan gøre det bedre, så hvorfor skal den dyre N-serie pakkes så billigt ind?

En anden forudsætning for godt design er, at man evner begrænsningens kunst. Og her kniber det også lidt for Nokia. Under skærmen sidder hele 12 knapper, som er mast tæt sammen. Og både menu- og nummertasterne er helt flade, så man dårligt kan ramme dem i blinde.

Grovkornet skærm

Skærmen måler 2,8 tommer - og er altså vokset 0,2 tommer i forhold til den originale N95. Desværre er opløsningen uændret (320 x 240), så fotos, video og websider fremstår knap så klart, som på konkurrenterne.

For eksempel har HTC Touch Diamond en skærm i samme størrelse - men med fire gange flere billedpunkter. Og så er den tilmed trykfølsom.

Med tredje generation af Serie 60 har N96 en velprøvet og velfungerende brugerflade. Rundt om i hjørnerne er betjeningen forbedret en smule, men menuerne virker efterhånden lidt trætte og "usexede".

Her er intet, der får os til at sige wow. Og var det ikke meningen med N-serien? Her kunne Nokia lære af HTC, som løbende udvikler brugerfladen (senest med Touchflo 3D).

Trods den lidt kedelige præsentation er N96 en habil mediemaskine. Lydkvaliteten er fin - også fra de indbyggede højttalere.

En lille fod på bagsiden kan klappes ud, så mobilen kan stå på bordet, mens du ser video. Du kan tilkoble dine egne hovedtelefoner (i toppen), og hukommelsen kan udvides med MicroSD-kort (i siden).

Med et internt lager på hele 16 gigabyte behøver du næppe købe hukommelseskort lige med det første, men muligheden er en stor gevinst.

Godt kamera

Kameraet praler med autofokus, fem megapixel og effektiv støjreduktion, og det er på niveau med de bedste konkurrenter. Som altid får du det bedste resultat i dagslys, men ellers kan du falde tilbage på to LED-lamper.

De er ikke så effektive som en rigtig blitz, til gengæld virker de også med video-optagelser. De levende billeder kan indfanges i fuld VGA-opløsning (640 x 480), hvilket er bedre end de fleste. Men igen: ikke bedre end forgængeren.

Det lille kamera på fronten fortæller, at N96 naturligvis er en 3G-mobil (HSDPA). Du får også WiFi og GPS med i pakken.

Der medfølger endda en cigarlader til bilen - men ingen sugekopholder.

Vi plantede mobilen i kopholderen, men skærmen er for lille til, at man kan overskue den under kørslen. Og betjeningen lider under, at skærmen ikke er trykfølsom.

Hvis du alligevel vil bruge N96 som vejviser, skal du regne med ekstra udgifter til både software og kort-overførsler. Så selv om GPS i mange situationer er rar at have i mobilen (eksempelvis med Google Maps), bliver det ikke N96, der får Garmin og TomTom til at ryste i bukserne.

Sket for lidt

Batteriets levetid forekommer at være bedre end i N95, men det er en billig baggrund at brillere på. Hvis du bruger de trådløse forbindelser, skal mobilen under alle omstændigheder til opladning hver aften. De officielle tal lyder på 150 minutters tale eller 200 timers standby på 3G-nettet.

N96 har samme kvaliteter som N95, men også mange af de samme svagheder. Her er for få forbedringer, og flere af dem er ikke særlig relevante (eksempelvis DVB-H mobil-tv, som ikke findes herhjemme).

Der er sket meget det seneste halvandet år, og til prisen er der simpelthen for mange alternativer, som virker mere attraktive. Ikke bare de trykfølsomme design-modeller fra HTC og Apple - men også Nokias egen N95 8GB, som efterlader et bedre kvalitetsindtryk og ser dyrere ud, selv om den ifølge nettets prisdatabaser er næsten 2000 kroner billigere.

Kom igen Nokia - og helst inden der igen er gået halvandet år.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S