Google har på sin officielle blog annonceret styresystemet Google Chrome OS. Og mens detaljerne endnu er få, så er målet at skabe et simpelt styresystem, inspireret af Googles minimalistiske Chrome browser, med en lancering engang i 2010.
Og nej, systemet er ikke en trussel mod Microsofts eksistens. Windows-platformen udgør omkring 25 procent af Microsofts omsætning - og består af meget andet end det Microsoft-baserede styresystem som 94,5 procent af PC Worlds brugere anvender.
Den kamp handler mere om forretning end teknik - som Politikens interview med undertegnede dokumenterer. Og chefredaktør på Computerworld Jan Horsagers bud på Microsofts reelle udfordringer.
Derimod er det interessant, at Google nu vil lave styresystemer - ligesom det var interessant da Microsoft lancerede deres store pallette af (gratis) online-tjenester.
Men for Google er der andre og væsentlige udfordringer, som skal overvindes for ikke at ende som endnu et floppet styresystem.
1. Der er forskel på entusiaster og almindelige mennesker. Entusiaster og teknikinteresserede har en tendens til at overse, hvor mange tusinde timer de har brugt på deres hobby - og hvilken enorm viden og føling de, i forhold til almindelige computerbrugere, har skabt sig. For dem er et nyt styresystem en spændende udfordring, men for mange computerbrugere er selv små ændringer store.
Et godt eksempel er, da netbook-bølgen tog fart i 2008. Her blev der solgt rigtigt mange maskiner med Linux, folk blev med andre ord eksponeret for et system - netop som Linux-miljøet har drømt om.
Resultatet var, at retur-raten steg for netop de maskiner, som blev leveret med Linux. Sådan som blandt andre MSI, der står bag MSI Wind, fortæller i dette interview. Og min kontakt hos MSI bekræfter historien - folk forventede, uanset om det er dumt eller ej, at de fik noget, der lignede det Windows, de kendte.
Man kan sikkert sagtens indvende, og min mailboks vil helt sikkert modtage mange af de indvendinger, at det var den forkerte Linux-variant, der blev brugt (Vi anbefaler Ubuntu 9.0.4 - læs mere her). Samtidig kan MSI og alle de andre producenter kritiseres for, at de ikke var gode nok til at supportere Linux. Eller at producenterne havde så travlt med at konkurrere på prisen, at de ikke brugte tid på at oplyse forbrugerne om, at det ene styresystem ikke er lig det andet.
Men faktum er, at returraterne steg, og flere fik en skidt oplevelse. De, deres venner og mange naturligt forsigtige forbrugere vil vælge det, som de kender. Husk: Da VHS-videoen var det mest udbredte forbrugerelektroniske produkt, synes mange, at det var for besværligt at indstille uret på den.
2. Markedet for løse styresystemer er meget lille. Ifølge Microsoft er det fire procent, der køber Windows i løs vægt - og i 2009 regner softwaregiganten med, at blot to procent vil gå hjem med en fin kasse under armen. I stedet stammer Microsofts dominans fra det store netværk af producenter, som leverer Windows sammen med din maskine. Og det kan selv ikke EU-kommisionens milliardforlig med Microsoft ændre på.
Skal Google lykkedes med Chrome OS, kræver det, at de aftaler, som Google har lavet med de store leverandører som Dell, HP, Acer, Lenovo og Asus, holder - og kommer i nok maskiner. For eksempel kom MSI Wind ikke officielt til Danmark i andet end Windows-udgaven.
At håbe folk i massevis af sig selv efterinstallerer et helt fremmed operativsystem, fordi de synes, at Google har en god søgemaskine, er en vrangforestilling, som Google nok ikke lider af.
3. Kender du Moblin? Intel er, sammen med Microsoft og Google, et af verden største it-firmaer med afgørende indflydelse på alt fra USB- og WiFi-standarder, til hvordan dit styresystem opfører sig på din nye hardware.
Men Intel har også tusindvis af dygtige programmører, der laver programmer og drivere til deres store hardware- og løsnings-salg. Intel lancerede for ikke så længe siden deres styresystem til netbooks kaldet Mobil 2.0 beta.
Selv i krisetider omsatte Intel for 7,1 milliarder dollar alene i første kvartal 2009 - og de står bag hardwaren i næste samtlige netbooks. Altså det marked som Google har udset sig. Og alligevel har tavsheden været overvældende. Måske fordi Intel har et dårligt produkt, fordi de ikke har sikret sig partneraftaler med producenter som Dell, HP, Lenovo eller Acer eller måske fordi, at når det kommer til styresystemer, så skal der skal mere til end blot et godt produkt i beta.
En mulig succes på den lange bane
Ingen troede rigtigt på netbooks i første omgang, og selv analytikere slog ideen ihjel. Alligevel blev netbooks en succes - læs historien om den overraskelse her.
Så selvom Google har et arbejde at gøre, som reelt måske er større end selve programmeringen, så kan de lykkes. Med Android, som dog viste sig ikke at være et billigere alternativ til Windows Mobile, iPhone eller Nokia, har de vist vilje til at stå bag et angreb på et nyt marked.
Og netop styresystemets nye rolle som ankerplads for adgangen til onlinebaserede tjenester gør, at det er værd at kaste penge i. Det bliver bare ikke særligt nemt.
