Sådan vil Lykke Friis sikre det it-baserede elnet

Strøm skal bruges smartere, og klima- og energiminister Lykke Friis (V) mener, at Danmark er godt rustet til det intelligente elnet - også kaldet smart grid.

Artikel top billede

Fotograf: Anders Birch. (Foto: Copyright; Photographer Anders Birchwww.andersbirch.com+45 60136060anders@andersbirch.com / Anders Birch)

Læs også:
Sådan revolutionerer it vores energisystem

IT-Branchen vil have national satsning på smart grid

Et dansk smart grid i fuld udstrækning vil kunne medføre betydelige samfundsmæssige og miljømæssige gevinster. Hvordan vil du sikre, at det ikke bare forbliver en vision, men også ender som reel virkelighed i Danmark?

"Vi skal først have forankret smart grids ved at mobilisere aktører inden for og uden for energibranchen med en aktie i smart grids.

Vi skal se på hvilke virkemidler og demonstrationsprojekter, der kan fremme udviklingen, samt få ideer fra forskningsverdenen, fra it-industrien og fra internationale virksomheder.

Derfor har jeg nedsat et ekspertnetværk på 22 organisationer, der skal sparre med Klima- og Energiministeriet om, hvordan vi fremmer et dansk smart grid."

Amerikanerne og kineserne investerer tocifrede milliardbeløb i smart grids. Hvordan undgår vi at blive kørt fuldstændig bag af dansen i lille Danmark?

"Kina og USA har brugt store summer på at opgradere deres net efter en periode med under-investeringer og for at imødegå et stigende elforbrug.

Det danske net er stærkt i dag, og vi er foran, når det gælder om at indpasse store mængder vindenergi i energisystemet. Desuden har der været en lang tradition for at samtænke produktion, transmission og elforbrug i Danmark.

Men vi skal selvfølgelig også fremtidssikre elnettet til nye opgaver, som flere elbiler og varmepumper, og her kommer smart grids ind i billedet."

Nyt tarif-system?

Mange eksperter taler om, at der er behov for en omlægning af tarif-systemet i elnettet, så man som forbruger får et incitament til at starte vaskemaskinen om natten. Hvordan vil du fra politisk side imødekomme det behov?

"Det prisfleksible og intelligente elforbrug skal først udbredes der, hvor det giver størst gevinst. Det er ikke hos den almindelige husholdningsforbruger, hvor elforbruget typisk er lavt.

Større kunder med "nye" anvendelsesområder - f.eks. elpatroner i fjernvarmeværker, men også private elbiler - har et forbrug, hvor gevinsten bedre modsvarer omkostningerne. Dynamisk tarifering skal løses af elsektoren.

Jeg har opfordret Dansk Energi til at lancere forsøg med dynamiske tariffer. Dansk Energi vil gå aktivt ind i arbejdet med udviklingsprojekter for dynamisk tarifering."

Hvem skal betale regningen?

For at et smart grid overhovedet kan realiseres, kræver det betydelige investeringer i intelligente måle- og styrings-enheder i elnettet. Hvem skal betale for det udstyr?

"I sidste ende vil det naturligvis være forbrugerne, der via elregningen betaler investeringer og drift af nettet - ligesom fordelene også tilfalder forbrugerne.

Formålet med smart grid-løsninger er jo netop at finde løsninger, der minimerer elregningerne i forhold til, hvad traditionelle løsninger ville have ført til."

Hvornår kan vi som helt almindelige forbrugere i Danmark forvente at være koblet op til et nationalt smart grid med alle de fordele, det vil medføre for samfundet og os som individer?

"Det giver umiddelbart ikke mening at spørge til en præcis dato for, hvornår systemet bliver smart. Der er masser af styring i elsystemet i dag - også avanceret styring og kommunikation.

Smart grids i en dansk kontekst er indbygning af endnu mere kommunikation imellem de forskellige komponenter og således en fortsættelse af en lang udvikling af elnettet.

Jeg er sikker på, at rejsen mod det intelligente elnet bliver spændende, og at den danske it-branche samt Computerworlds læsere vil bidrage, hvor de kan."

Læs også:
Sådan revolutionerer it vores energisystem

IT-Branchen vil have national satsning på smart grid

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra NetNordic

    De danske virksomheders kritiske infrastruktur er under pres

    Geopolitiske spændinger og NIS2-direktivet gør det stigende nødvendigt at have styr på sikkerheden omkring sin IT-infrastruktur.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S