Nytårs-fuser: Otte millioner mindre til sundheds-it

Det er slut med Digital Sundhed fra nytår, og allerede nu står det klart, at afløseren får færre penge til sine projekter.

Artikel top billede

Siden organisationen Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) fik dødsstødet i august, er der blevet arbejdet på at finde ud af, hvordan det skal sikres, at it taler sammen på tværs af sundhedsvæsenet.

Brikkerne er så småt på plads, og til januar ser afløseren, National Sundheds It (NSI) under Sundhedsministeriet, lyset.

"Den primære opgave bliver at sørge for at koordinere den fælles indsats af it på tværs af de forskellige aktører på området. Formålet er at få fælles journalsystemer uafhængig af, om det er data fra sygeshuse, læger eller kommuner," forklarer Otto Larsen, der lidt endnu er direktør i Digital Sundhed og fortsætter som direktør for NSI efter nytår.

Med finansloven for 2011 er der blevet afsat 22 millioner kroner til NSI.

Det er hele otte millioner kroner mindre omj året, end der var afsat til Digital Sundhed.

Der bliver dog også nogle penge og medarbejdere fra igangværende projekter med Fælles Medicinkort og EU-samarbejdet EpSOS, som vil blive overført fra Digital Sundhed til NSI.

Otto Larsen fortæller, at han ikke har nogen mening om de færre afsatte penge.

"Det må lovgiverne bestemme. Vi prøver at løse vores opgaver inden for de økonomiske rammer, der er," siger Otto Larsen.

Rift om stillingerne

De i alt 36 medarbejdere i Digital Sundhed blev med nedlæggelsen opsagt fra årsskiftet. Det betyder, at de nye stillinger i NSI har været mulige at søge for alle.

Otto Larsen vurderer, at den nye organisation ender på 21 til 22 medarbejdere, og der har været rift om stillingerne.

"Der har været cirka 140 ansøgere til de opslåede stillinger," siger Otto Larsen og fortæller, at mange fra Digital Sundhed har søgt de nye stillinger, men at der også er nogle, der har fået andet arbejde.

"Jeg kan ikke sige noget om, hvordan den endelige kabale kommer til at se ud. Men der vil komme folk ind, som ikke har arbejdet i Digital Sundhed," siger Otto Larsen.

Mere til regionerne

Hovedforskellen mellem den gamle organisation og den nye er, at der skal ske mere decentralt.

Det betyder for eksempel, at regionerne igennem deres sundheds-it organisation, RSI, selv skal drive arbejdet med EPJ-systemer, som før foregik i Digital Sundhed.

Det betyder også, at det nye NSI får et mere rent nationalt fokus, end det var tilfældet i Digital Sundhed.

"Jeg synes, det er fint, at regionerne selv tager ansvar for deres systemer og dermed også har mulighed for at komme længere ned i nogle interne systemer, som vi ikke kunne som fælles organisation, hvor der både var nationale, regionale og kommunale interesser," forklarer Otto Larsen.

Samtidig mener Otto Larsen, at mere decentralt arbejde med projekterne kan kompensere for, at NSI får færre penge end Digital Sundhed.

Du kan læse mere om regionernes planer for koordinering af it på tværs af sygehusene her: Sådan vil ny chef sikre succesfuld it i regionerne

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S