It-branchens top: Nu skal vi det udbudskaos til livs

Nu er det nok, mener it-brancheforeningen, der er stærkt utilfreds, efter SKI har aflyst 16 rammeaftaler. Også ITEK taler med store bogstaver på virksomhedernes vegne.

Artikel top billede

"Vi har nu brug for helt klare linjer," siger direktør Morten Bangsgaard fra IT-Branchen. Foto: Helle Moos.

SKI har netop opsagt 16 aftaler, efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var efter SKI-aftalernes juridiske holdbarhed.

Nu melder IT-Branchen ud, at der simpelthen må komme styr på tingene.

"Vi har nu brug for helt klare linjer. De offentlige indkøb bør organiseres med færre og ordentligt gennemarbejdede rammeaftaler, som alle har en større omsætning."

"Ellers kommer vi aldrig dette udbudskaos til livs. Det kan hverken kunder eller leverandører leve med," siger direktør Morten Bangsgaard fra IT-Branchen.

En del af de mange aflyste udbud skal genudbydes, mens en stribe aftaler har fået nye betingelser koblet på sig.

Det er alt sammen noget, der udløser ekstra arbejde for leverandørerne.
 
Helligere end paven
Og IT-Branchen er tilsyneladende heller ikke helt tilfreds med styrelsens arbejde i sagen.

"Det er meget beklageligt, at Konkurrencestyrelsen tolker EU's udbudsregler på den skrappest mulige måde, som betyder nye opsagte rammeaftaler."

"Det koster hårdt for it-virksomhederne og resten af erhvervslivet. Det ender med, at vi er helligere end paven," siger han. 

Direktøren håber, at det stopper her.

"For hvert spadestik i de offentlige it-udbud dukker nye lig op. Det her er en meget ubehagelig nytårshilsen til it-erhvervet," siger Morten Bangsgaard.

I sommer kendte Konkurrencestyrelsen 28 KMD-kontrakter ulovlige ude i landets kommuner, da de var indgået uden om udbud.

Hvem skal betale?

Også ITEK under Dansk Industri er irriteret over SKI's rod:

"Det er møgirriterende og belastende for erhvervet, at man nu - endnu én gang - skal ud i nye udbud," siger direktør Tom Togsverd.

"Der er brugt to-ciferede millionbeløb, som nu går i vasken. Hvem skal vi sende regningen til?" spørger ITEK-direktøren.

Han opfordrer SKI til at lave et leverandør-forum, som skal sørge for, at man aldrig havner i samme situation igen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S