Ny SSD-disk fra Intel lover hæsblæsende hastigheder

Chipproducenten Intel har netop præsenteret seneste skud på stammen af SSD-diske, der lover en fordobling af hastigheden i forhold til forrige generation. Er den gammeldags harddisk for alvor sendt ud i mørket? Få svaret her.

Artikel top billede

Ny SSD-disk fra Intel lover hæsblæsende hastigheder

Flash-baserede SSD-diske (solid state-diske), som er afløseren for de gamle mekaniske harddiske, har i det seneste års tid vundet stadigt større indpas på markedet.

Der er løbende kommet flere producenter til, blandt andet Plextor, og de kæmper alle om at levere de hurtigste og mest stabile diske på markedet.

Intel er en af de ældre spillere og har efterhånden leveret en række forskellige modeller - vi har tidligere testet firmaets X25-M G2, som fik ros med på vejen. Det var anden generation, men nu er tredje undervejs.

Intel SSD 510 hedder den nye serie af SSD-diske. Intel lover teoretiske dataoverførselshastigheder på op til 500 megabyte per sekund, hvilket er en fordobling af læsehastigheden i forhold til de nuværende modeller. Derudover tredobles den teoretiske skrivehastighed, som nu er helt oppe på 315 megabyte per sekund på den største model.

Det kræver dog, at du har adgang til det nye SATA 6Gb/s-interface (gigabit per sekund), hvis du vil opnå de hastigheder, som Intel disker op med. Læs mere om SATA 6Gb/s her.

Også til det gamle interface

SSD 510-serien kommer i to forskellige størrelser, nemlig 120 og 250 gigabyte. Der er små forskelle i specifikationerne på de to diske. Den mindre 120 gigabyte udgave kan på et SATA 6Gb/s-interface henholdsvis læse og skrive med 450/210 megabyte per sekund, hvor storebroren kan præstere 500/315 megabyte per sekund.

Skulle du være så uheldig, at du stadigvæk kun har det gamle SATA 3Gb/s-interface i din computer, kan du forvente, at 120 gigabyte-udgaven kan levere 265/200 megabyte per sekund. Igen er den store udgave en smule hurtigere, dog kun i skrivehastigheden, den kan levere 265/240 megabyte per sekund.

Intel mener selv, at de nye modeller er ideelle til gamere, medie-professionelle og til folk, som bare ikke tåler ventetid foran computeren. Intels egen SSD-disk, X25-M G2, har allerede barberet pænt af ventetiden, men med en fordobling af læsehastigheden og en tredobling af skrivehastigheden er der alligevel noget at se frem til for brugere med hang til hastighed.

Det vides endnu ikke, hvornår de nye SSD-diske kommer på markedet i Danmark, men Intel demonstrerer dem på GDC-konferencen i San Francisco i løbet af de næste par dage, og de bliver forhåbentligt tilgængelige kort tid efter.

Tålmodighed påkrævet

Hvad prisen angår, kommer vi desværre også til kort. Vi har dog fået oplyst, at den store 250 gigabyte udgave koster 3.270 kroner, mens den mindre 120 gigabyte version står til 1.590 kroner. Det er dog kun gældende, hvis man køber 1.000 eksemplarer. Dertil kommer dansk moms samt fortjeneste til forhandlerne.

Du må derfor selv holde øje med din hardwarepusher og vente på, at de nye diske lander på butikshylderne.

Vi monterer naturligvis SSD-disken på vores testbænk, så snart vi får lejlighed til det.

Opdateret: De nye SSD-diske er nu set i danske butikker. Hos MM-Vision koster SSD'en på 120 gigabyte knap 2.000 kroner, mens den store 250 gigabyte version koster omkring 4.000. Vi har også fundet de nye diske hos Komplett.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen