Danske udviklere må kigge langt efter app-støtte

I Norge er der offentlig støtte til de bedste udviklere, der bygger apps på offentlige data. I Danmark må udviklerne nøjes med æren. Hvordan kan det være?

Artikel top billede

Læs også:
Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Sådan tjener du millioner på offentlige data

Det offentlige Danmark ligger inde med bunkevis af data, der kan komme forbi snedige app-udviklere og derefter videre ud på folks mobiltelefoner og internettet og gøre udviklerne rigere, sætte gang i erhvervslivet og gøre hverdagen lettere for den almindelige dansker.  

Derfor har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) og hendes forgænger, Helge Sander, haft travlt med at promovere programmet ODIS - Offentlige Data i Spil.  

ODIS betyder i al sin enkelthed, at offentlige, ikke-personhenførbare data kan blive udleveret af danske myndigheder med henblik på skulle indgå i sindrige applikationer til eksempelvis mobiltelefonen, på pc'en eller via internettet. På den måde vil offentlige data være råstoffet til udviklingen af applikationer.  

Sådan en applikation kunne eksempelvis være den energiberegner til huset, som ophavsmanden nu er begyndt at tjene mange penge på. 
 
Norske app-udviklere får offentlig støtte
I efteråret blev nogle af landets ypperste app-programmører så headhuntet af videnskabsministeren for at udvikle apps på en dag. 
 
I Norge er der derimod lidt mere kontant belønning for at brygge brugbare applikationer.
 
Den norske it-minister, Rigmor Aasrud, uddelte i sommers i alt 2,5 millioner norske kroner (2,38 millioner kroner) med et mindstebeløb på 40.000 norske kroner og et loft på 200.000 norske kroner til 17 applikationer ud af 137 kandidater. 
 
Rigmor Aasrud kaldte ifølge avisen dagensit.no udpegelsen af vinderne for "et luksusproblem", da hun uddelte hovedpræmier til blandt andet en applikation til mobiltelefonen, som trækker et nummer i en offentlig kø.
 
Det betyder, at hvis man eksempelvis skal have arbejdstilladelse i Norge behøver man derfor ikke stille sig i kø i timevis, men blot lade mobilen trække nummeret og advisere dig om, hvornår det er din tur.
 
Ingen kopi af Norge i Danmark
I Danmark må udviklerne nøjes med æren i at blive headhuntet til app-udvikling for at vise potentialet i, hvad offentlige data kan bruges til. 
 
For der er ingen tvivl om, data kan blive penge værd.
 
I mandags kunne IT- og Telestyrelsen med rapporten Kvantificering af værdien i åbne offentlige data så fremvise et markedspotentiale på helt op mod 25 milliarder kroner. 
 
Så hvorfor kopierer man ikke bare den norske model og hiver den store gulerod frem i form af kolde kontanter til udvikling af killer-applikationer bygget på offentlige data?
 
"Det er ikke vores indtryk, at det egentlig er betaling af app-udvikling, som er the missing link i Danmark. Nok snarere er der et simpelt behov for, at flere simpelthen får øjnene op for mulighederne - og her mener vi både private og offentlige myndigheder," forklarer kommunikationsmedarbejder Cathrine Lippert fra IT- og Telestyrelsen.
 
Pengepræmier skaber opmærksomhed
Kontant støtte med store pengepræmier for app-udvikling med offentlige data er ikke aktuelt herhjemme, så der kommer næppe norske tilstande med gyldne gulerødder i Danmark lige med det samme.
 
Det kan godt ærgre Kåre Kjelstrøm, partner og konsulent fra it-konsulethuset Silverbullet, der har bygget en række applikationer på offentlige data - eksempelvis vejrudsigten fra DMI til Android-telefoner, der er blevet downloadet gratis omkring 100.000 gange.
 
"Konkurrencer med pengepræmier kunne godt være en god kortsigtet strategi i Danmark for virkelig at få åbnet døren og skabe opmærksomhed omkring applikationer bygget på offentlige data," siger Kåre Kjelstrøm og henviser til, at der på nuværende tidspunkt findes over 700 datasæt på IT- og Telestyrelsens site, digitaliser.dk, men at der endnu kun er en begrænset mængde applikationer bygget på disse datasæt. 
 
Han mener dog også, at det offentlige selv kunne promovere offentlige data bedre internt for at få skudt gang i festen med apps bygget på offentlige data.
 
"Når en offentlig myndighed ikke har budgetteret med at frigive og ordne data, så er det altså lidt opad bakke med forståelsen for at få fingre i data," lyder det fra Kåre Kjelstrøm.

Læs også:

Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Sådan tjener du millioner på offentlige data

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Product Manager til Digitale services

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S