Det danske dækningskort for mobilt bredbånd kan se helt anderledes ud, når denne måned udløber.
Søndag den 1. maj får de fire danske teleoperatører TDC, Telenor, Telia og 3 lov til at benytte flere af deres licenser til mere moderne teknologier såsom 3G- og 4G-mobilt bredbånd frem for traditionel mobiltelefoni, som licenserne via lovgivning i dag er låst fast til.
Helt konkret kommer det til at betyde, at den danske 3G-mobildækning får et større løft, fordi teleselskaberne fra denne dato må udbyde mobilt bredbånd i 900 megahertz frekvensbåndet.
Det er et frekvensbånd, som har længere rækkevidde end det bånd, som teleselskaberne i dag udbyder 3G-mobilt bredbånd i. Selskaberne kan på den måde udbygge deres 3G-dækning i tyndt befolkede områder forholdsvis billigt, fordi afstanden mellem masterne bliver længere.
Tung proces
Der ligger et større politisk og regulatorisk arbejde bag ændringen, der altså træder kraft i næste måned.
Alle mobileoperatører køber licenser af staten til at udbyde mobiltelefoni og mobilt bredbånd i frekvensbånd, da der kun er en begrænset mængde frekvenser. Det er en knap ressource, ligesom staten også sælger koncessioner til udvinding af olie.
I dag er 900 megahertz-frekvensbåndet låst fast til GSM, det vil sige tale- og sms-tjenester, hvilket også er tilfældet i 1800 megahertz-frekvensbåndet.
Men fra 1. maj giver IT- og Telestyrelsen de fire danske teleselskaber lov til at udbyde hvilken som helst teknologi i de to frekvensbånd. Det sker, efter at det på EU-plan i juli 2009 blev besluttet at åbne frekvensbåndene op for andre teknologier end GSM.
Finland tog allerede frekvensbåndet i brug til 3G i november 2007, men IT- og Telestyrelsen ønskede at afvente EU-afgørelsen. Efterfølgende sendte styrelsen åbningen af 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene i høring.
Høringsprocessen var en af de mere komplicerede, fordi TDC, Telenor og Telia allerede havde frekvensblokke i de to frekvensbånd, mens 3 stod uden frekvensblokke, da teleselskabet kom senere ind på det danske mobilmarked end de tre konkurrenter.
Derfor vurderede IT- og Telestyrelsen, at det ville være urimeligt for 3, hvis ikke mobilselskabet fik mulighed for at byde på licenser til de to frekvensbånd.
Telia og TDC måtte derfor - imod deres vilje - tilbagelevere frekvensblokke, som IT- og Telestyrelsen senere sendte i udbud på en auktion, hvor 3 var eneste byder. Hele denne omfordelingsmanøvre bliver kaldt refarming.
Kan give 4G et boom
IT- og Telestyrelsen besluttede i december 2009, at mobiloperatørerne fik lov til at anvende 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene til anden teknologi end GSM, men ændringen skulle meldes med et års varsel.
Dermed har de danske mobiloperatører siden 1. januar i år kunnet bruge de to frekvensbånd til andet end GSM, men det har endnu ikke været tilladt for selskaberne at udbyde det kommercielt.
Årsagen er, at IT- og Telestyrelsen fandt det urimeligt for 3, der først sikrede sig adgang til frekvensbåndene i oktober sidste år, at selskabet ikke fik en indkøringsfase. Styrelsen valgte derfor at indføre en såkaldt stand still-periode fra 1. januar og frem til 30. april, hvor selskaberne har kunnet teste deres udstyr i frekvensbåndene, men ikke lade dem blive taget i brug af kunder.
4G bredes ud
Udover adgang til 900 megahertz-frekvensbåndet, som teleselskaberne ønsker at bruge til 3G, vil de også få adgang til 1800 megahertz-frekvensbåndet.
Telia har tidligere oplyst, at det får stor betydning for selskabets 4G-dækning, at 1800 megahertz-frekvensbåndet bliver åbnet for 4G. Selskabet forventer at nå 75 procent af danskerne med 4G inden årets udgang.
Det er et frekvensbånd, der er ideelt til 4G-mobilt bredbånd baseret på LTE-teknolgien, og det forventes, at 4G-nettet senere bliver suppleret med 800 megahertz-frekvensbåndet, så også de tyndere befolkede egne i Danmark kommer med på 4G-vognen.
Generelt er det sådan, at et ideelt mobilnet har høje og lave frekvenser. I byer er det ideelt med høje frekvenser, som rækker kort, men som har meget kapacitet.
I landområder er det derimod ideelt med lave frekvenser, som rækker langt. De har derimod ikke den samme kapacitet som en høj frekvens, men det har mindre betydning, da der er færre brugere per antenne i disse områder.
