Datatilsynet farer i flæsket på KL over cloud-flop

En sikkerhedsbrist i det danske køreprøve-bookingsystem i skyen er ved at blive undersøgt af Datatilsynet. Læs tilsynets mange nærgående spørgsmål til Kommunernes Landsforening her.

Artikel top billede

Læs også:
Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Svenske cloud-kommuner skal granskes for lovbrud

Cloud computing er en ordentligt mundfuld at holde styr på - både teknisk og juridisk.
 
Det må Kommunernes Landsforening (KL) sande, efter Datatilsynet på eget initiativ er gået i haserne på KL's forsøg på at sende kommunernes køreprøvebooking ud i Microsofts Azure-sky.
 
KL har i starten af april allerede droppet skyen på grund af tekniske udfordringer ifølge Version2.
 
Udover den artikel er Datatilsynet af Dansk Kørelærer-Union blevet gjort opmærksom på sikkerhedsbrister i den indtil videre droppede cloud-løsning, der ifølge KL ellers skulle have tjent sig selv hjem allerede på et år.
 
Hvem behandler data hvor?
Efter det forgæves forsøg på at få kørekortbooking-systemet ud i skyen er det nu tilbage på NNIT's servere.
 
Udover at sluge den bet, skal KL i gang med at hoste nogle svar op til Datatilsynet på ikke færre end ni kritiske spørgsmål i den valgte cloud-løsning.
 
Datatilsynet kræver blandt andet en redegørelse for, hvilken rolle KL har spillet i forbindelsen med at sende køreprøvebooking-systemet ud i skyen.
 
"I forhold til overførslen til cloud-løsningen er det Datatilsynets indtryk, at beslutningen er truffet af KL og ikke hver enkelt kommune. Det rejser efter Datatilsynets opfattelse et spørgsmål om, hvorvidt KL reelt har handlet som dataansvarlig i denne henseende," skriver Datatilsynet i et brev til KL.
 
Kommunernes Landsforening skal også hoste op med, hvilke oplysninger såsom navne, personnumre og resultater af køreprøver samt ikke mindst, hvor mange personer, det drejer sig om.
 
Dertil kommer, at KL skal anmelde ændringer i behandlingen af køreprøveoplysninger.
 
"I kommunernes anmeldelser af 'Udstedelse af pas og kørekort' ses hverken Microsoft eller NNIT anført som databehandler," skriver Datatilsynet i sit brev til KL, som også efterspørger klarhed over, hvilke fysiske lokationer data er blevet sendt til.
 
"Hvis personoplysninger har været behandlet på lokationer uden for EU, bedes KL redegøre for, hvordan man har iagttaget persondatalovens paragraf 27," lyder det videre i brevet. 

Gennemsigtighed i løsningen

KL skal også levere en komplet oversigt over, hvilke systemer der føder køreprøve-bookingsystemet. 

"Det bedes endvidere oplyst, hvordan adgangen til data fra sådanne systemer sker, og om de opståede fejl kan have givet nogen uvedkommende mulighed for at tilgå data i fødesystemerne," forlanger Datatilsynet. 

Tilsynet vil desuden have fremsendt KL's databehandler-aftale med Microsoft i Irland samt en redegørelse for, at alle personoplysninger hos Microsoft er blevet slettet i henhold til persondataloven og Sikkerhedsbekendtgørelsen. 

Slutteligt skal KL gøre rede for, om organisationen har kontaktet berørte personer og kommuner i forbindelse med, at sikkerhedsbristen er blevet opdaget. 

KL har indtil fredag den 6. maj til at svare på Datatilsynets spørgsmål.

Læs også:
Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Svenske cloud-kommuner skal granskes for lovbrud

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S