S og SF: Sådan kan vi spare enorme beløb med it

S og SF har en klar plan for, hvordan Danmark skal spare hundredvis af millioner kroner med it. Se her, hvor pengene skal komme fra.

Artikel top billede

Læs også:
Videokonferencer en fed fidus for Nets

Mød den virtuelle receptionist fra Guldborgsund

I går diskede oppositionen så efter længere ventetid endelig op med sin økonomiske køreplan mod 2020 - "Sammen om Danmark" - som er Socialdemokraternes og SF's bud på fremtidens Danmark, hvis de to partier overtager magten efter det kommende valg.
 
På digitaliseringssiden har de to oppositionspartier fået flere forslag med, der adskiller sig fra den siddende regerings hidtidige udspil.
 
Blandt andet vil oppositionen styrke videobrugen i det offentlige ved først og fremmest af erstatte personale på flere af landets borgerservicecentre og rådhuse.
 
I stedet skal betjeningen ske ved hjælp af videoskærme, så personalet kan betjene flere borgere på én gang og ikke skal sidde standby og vente på, at borgerne dukker op.
 
Tilfredsstillende forsøg
Forslaget tager udgangspunkt i et video-forsøg i Guldborgsund Kommune, som igen er blevet inspireret af lignende forsøg i USA, hvor der flere steder trods alt er endnu større afstande mellem borgerservice-centrene end i Danmark.
 
"Evalueringen har vist, at den videobetjente reception og borgerservice har fungeret tilfredsstillende for såvel borgere som medarbejdere," lyder det i udspillet fra Socialdemokraterne og SF.
 
De to partier forventer, at besparelserne svarer til op mod 100 millioner kroner om året, hvis videoskærmene kan rulles ud på landsplan.

Tolke og kommunikation

Oppositionen slår helt generelt et slag for, at video skal bruges meget mere som et kommunikationsværktøj mellem det offentlige og borgere.
 
"Det kan for eksempel dreje sig om kronikerområdet og ældreområdet. Socialdemokraterne og SF vil i dialog med kommuner og regioner opstille klare, bindende mål for graden af digitalisering, så man bevæger sig fra forsøgsbasis til implementering i større skala," lyder det i forslaget fra Socialdemokraterne og SF, uden partierne dog sætter konkrete tal på det samlede besparelsespotentiale.
 
Derudover vil oppositionen også gennemføre, at video skal bruges i langt højere grad, når der årligt skal tolkes fremmedsprog en halv million gange i den offentlige sektor.
 
Med tal fra Finansministeriet om, at der i gennemsnit kan spares 20 minutter på en tolkning, når den foregår over video, vurderer oppositionen, at der kan spares 40 millioner kroner ved brug af videotolkning.

Læs også:
Videokonferencer en fed fidus for Nets

[b]Mød den virtuelle receptionist fra Guldborgsund[/b]

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS