CSC-strejke: Hårdt mod hårdt skaber ingen fremtid

Computerworld mener: CSC-folk er klar til at gå planken ud med storstrejke for at skade den virksomhed, som de arbejder for, mest muligt. Det er der ikke meget fremtid i.

Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

Computerworld mener: I morgen onsdag går den største strejke i nyere dansk it-historie i gang, når 330 Prosa-organiserede CSC-medarbejdere nedlægger arbejdet.

Hensigten er at få det til at gøre så ondt på CSC's kunder - og dermed selskabet - at der bliver fremtvunget en løsning, som Prosas medlemmer tror bliver bedre end den aftale, som Prosas forhandlere ellers gav CSC håndslag på i fredags. Det kan du læse mere om her.

Parterne har været i konflikt i snart fire måneder.

Undervejs har der været mange møder, mange prøveballoner og mange forhandlinger, men lige lidt har det hjulpet.

Hårdt skal sættes mod hårdt

Det skyldes, at et flertal af Prosas medlemmer slet ikke har været interesserede i at finde en mindelig forhandlingsløsning.

I stedet har der bredt sig en stemning af fjendskab og et ønske om at sætte hårdt-mod-hårdt.

Mandagens medlemsmøde - hvor det blev et nej til den frem-forhandlede løsning - viser da også tydeligt, at hovedparten af Prosa-medlemmerne er interesserede i at få skubbet sagen helt ud til kanten.

Prosa vil se knald eller fald og en klar vinder i konflikten - også selv om det kan koste på fællesskab, medansvar, værdigrundlag, samarbejdskulturer, lønniveauer, fremtidspotentiale og mange andre af de ting, som man bygger fremgangsrige vidensvirksomheder af.

Det mest voldsomme våben

Mange i Prosa har endda givet udtryk for, at de glæder sig til strejken, der begynder onsdag morgen, ligesom det har været antydet, at de seneste dages forhandlinger med CSC ligefrem har været skinforhandlinger, som Prosa har været tvunget til at deltage i, hvis ikke foreningen skulle miste strejkeretten.

Strejken er da også uden sammenligning Prosas mest voldsomme våben og den eneste måde, hvorpå forbundet har en chance for at stramme tommelskruen helt i bund om CSC - hvis altså forbundet tirsdag eftermiddag får medhold i Arbejdsretten om, at CSC ikke må tage vikarer/konsulenter ind for at varetage de strejkendes job.

Satser det hele på sidste fase

Strejken er sidste fase i konflikten. Den vil vare ved, til en af parterne er mør nok til at lade den anden part få sin vilje. Eller til Folketinget griber ind, hvilket vil kræve, at en strejke rammer en række vitale offentlige it-systemer hårdt og brutalt.

Prosa-medlemmerne satser nu hele butikken på, at de får deres vilje og kan beholde en række af deres i den danske it-branche særegne privilegier også i fremtiden.

Det kan være, at det lykkes, og det kan være, at det vil være til gavn for mange af de nuværende CSC-medarbejdere.

Men for CSC's fremtid vil det ikke være godt. Det er en kortsigtet løsning, som ikke er gangbar i en tid, hvor it-virksomhederne konkurrerer globalt.

Dette er et vilkår, som enhver it-ansat i Danmark er nødt til at forholde sig til.

Tiderne er skiftet, siden snakken gik på de gammeldags overenskomst-mæssige standardfraser med 'sidst ind, først ud', automatiske lønstigninger, tjenestemandslignende vilkår og lignende.

I den globaliserede og stærkt konkurrenceorienterede it-branche er det medejerskab, fleksibilitet, forandringsvillighed og manøvredygtighed, der på længere sigt skiller fårene fra bukkene og bestemmer, hvilke virksomheder der skal overleve - og som Danmark skal leve af i fremtiden.

Hvis medarbejderne skader virksomheden, som de arbejder for, skader de jo også sig selv. Har man et fjendebillede af den virksomhed, som man arbejder for, er man måske det forkerte sted.

Husk det, når strejken bryder løs onsdag morgen.

Læs også
Prosa: Derfor blev det nej til CSC-udspil

Prosa-folk siger nej til overenskomst: Går i strejke.

Overblik: Sådan vil CSC-strejke ramme Danmark

Se alle CSC-systemerne der kan lamme Danmark

Overblik: Så alvorlig er situationen i CSC

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S