Du kan ikke stole på dit teleselskabs net-hastighed

Teleselskaberne lover dig ikke noget som helst, når de skriver "op til" foran din bredbåndshastighed, mener Forbrugerrådet.

Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Læs også:

Fiber-boss: Teleselskaber snyder med hastigheden

Telebranchen: Derfor går din nethastighed op og ned

"Gennemsigtigheden er røget sig en tur."
 
Sådan siger økonom Martin Salamon fra Forbrugerrådet om teleselskabernes markedsføring af bredbåndsprodukter via telefonstikket.
 
Årsagen er, at teleselskaberne skriver "op til" foran de hastigheder, som de markedsfører i bredbåndsprodukter.
 
"Det stiller kunderne ringere, og det giver selskaberne meget friere mulighed for at udskyde investeringer i og opgraderinger af nettet. Ingen kan komme efter dem, for de lover jo ikke noget," siger Martin Salamon.

Eksempelvis kan der stå "op til 20 megabit", selvom hastigheden i nogle tilfælde er noget lavere.
 
Telebranchen: Det øger gennemsigtigheden
Telebranchens brancheorganisation Telekommunikationsindustrien mener dog, at "op til" øger gennemsigtigheden, fordi forbrugeren på den måde bliver opmærksom på, at det ikke altid er muligt at levere den markedsførte hastighed.
 
Men det er ifølge Forbrugerrådet ikke godt nok.
 
"Teleselskaberne bør fortælle kunderne, hvad de sælger til dem, og hvad det er, kunderne betaler for," lyder det fra Martin Salamon.
 
Han mener ikke, at den model var gået i andre brancher.
 
"Man kan jo overføre 'op til' til andre produkter og så vurdere, om man så havde lyst til at købe dem," siger han.
 
Forbrugerrådet er ikke ene om at kritisere den praksis med at skrive "op til" foran bredbåndshastighederne.
 
Anders B. Christjansen, der er administrerende direktør hos elselskabernes udbyder af fiberbredbånd, Waoo, langer også ud efter "op til"-priserne. Han mener, at det bidrager negativt til et i forvejen dårligt image hos teleselskaberne.
 
Læs også:

Fiber-boss: Teleselskaber snyder med hastigheden

Telebranchen: Derfor går din nethastighed op og ned

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S