Ministerier sat i gang med digital oprydning

Samtlige ministerier skal rydde op i de bunker af love og regelsæt, der hindrer en effektiv digital kommunikation mellem borgerne og det offentlige. Oprydningen betyder, at 450 love og regler i den nærmeste fremtid skal ændres.

Regeringen vil udnytte ventetiden på den digitale signatur til at gøde vandene og gøre regelsæt og love klar til at favne den digitale tidsalder.

Samtlige ministerier har i de seneste måneder gennemgået love og regler og er nu klar med en oversigt over, hvor det kan lade sig gøre at ændre regler og love, så det fremmer den digitale kommunikation med borgerne.

Det betyder, at der i den kommende tid vil blive gennemført omkring 450 ændringer i den danske lovgivning, der alle sigter mod at gøre det lettere at kommunikere digitalt med det offentlige.

- Gennemgangen har vist, at langt de fleste love allerede er parate til den digitale tidsalder. Nu vil de sidste så vidt muligt også blive moderniseret, siger justitsminister Lene Espersen (K).

Mindre ændringer med stor effekt

Langt de fleste af ændringerne vil være administrative og kan derfor udføres i de enkelte ministerier uden videre, mens et mindre antal kræver lovændringer, som regeringen håber at kunne få gennemført etapevis.

I langt de fleste tilfælde drejer det sig dog om udfyldelse af blanketter eller andre papirer, der fremover skal kunne indleveres digitalt. Det kræver en minimal ændring i ordlyden i de pågældende bekendtgørelser.

Selv om mange af de pågældende ændringer kan forekomme ubetydelige, vil flere dog kunne mærkes for mange danskere. Justitsmininsteriet arbejder således med at gøre det muligt at indlevere anmeldelser og klager til politi og anklagemyndigheder digitalt.

Der findes dog samtidig også områder, hvor regeringen ikke ønsker at indføre muligheden for at kommunikere digitalt med det offentlige. Det drejer sig blandt andet om valg, hvor regeringen afviser, at borgerne fremover skal kunne stemme digitalt, ligesom det heller ikke i fremtiden vil blive muligt at gifte sig hjemme foran computeren.

Du finder samtlige ministeriers handlingsplaner for den digitale oprydning her.

Annonce

Kalundborg Refinery A/S

Applikationsspecialist til Kalundborg Refinery

Region Sjælland

LB Forsikring

Afdelingschef for IT ServiceDesk

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S