Indhold
Patent- og Varemærkestyrelsen, Ingeniørforeningen i Danmark og andre diskuterer softwarepatenter. Hvorfor skal vi diskutere softwarepatenter, når der allerede er copyright på software?
Forskel på patent og copyright
Copyright og patenter udgør to forskellige former for ejendomsret til programmer.
Når du har købt et program, har du retten til at bruge dette eksemplar. Du kan sælge dit eksemplar videre til en anden. Men copyright forbyder dig at kopiere programmet og sælge disse eksemplarer.
Copyright sikrer, at ingen kopierer bøgerne på biblioteket og sælger dem videre. Men det er frit for læserne at skrive deres egen historie. Læserne kan bruge ideerne fra litteraturen til at skrive nogle nye historier. Hvilket tusinder skolebørn gør, når de genskriver de klassiske historier om det gode og onde i dansktimerne.
Opfindere kan med patenter sikre sig rettigheden på deres opfindelser, så de er sikret mod fjendtlig kopiering. Teknologiens historie og industriens udvikling er fyldt med opfindelser og patenter. Men i modsætning til copyright dækker et patent ideen i opfindelsen. Patentet indeholder en beskrivelse af den ide, som er beskyttet. Enhver konstruktion, der identificeres som værende lig denne beskrivelse, bliver erklæret som en krænkelse af patentet. Det gælder også, selvom dem der har genopfundet patentet, har udført udviklingsarbejdet fra bunden af. Har man brugt samme ide, da har man krænket patentet og bliver stillet over for krav fra patenthaveren.
Patentet går ikke på det enkelte produkt, men på en ide, der kan gå igen i mange tusinde forskellige produkter.
Kan man patentere software i Europa?
Ja, det er muligt at få patent på opfindelser i software. Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark beskriver det i deres publikation : Patent på software, som kan hentes på deres web-sider: http://www.dkpto.dk/. Men i Europa er det et krav, at software-opfindelsen løser et teknisk problem. Et patent gives kun, hvis der er en teknisk nyskabelse i opfindelsen. European Patent Office (EPO) formulerer det på den måde, at software som sådan ikke kan patenteres. Tilsvarende kan der heller ikke tages patent på kunstværker, litteratur og abstrakte arbejdsmetoder. Der er ikke tale om tekniske konstruktioner.
Diskussion om softwarepatenter
Med væksten i softwareindustrien er antal patenter på software vokset. Det er i særdeleshed en amerikansk tendens. USA har en mere liberal lovgivning for softwarepatenter. Der er ikke det samme krav til, at software kun kan patenteres, hvis det indeholder en teknisk opfindelse.
Der er i en række tilfælde givet patenter på ting, som bliver afvist i Europa. Virksomheder får patenter på symboler som en indkøbsvogn på en web-side, eller på grafik-formater og protokoller. I USA er det muligt at få patent på det symbolske sprog, som programmerne benytter. Det vil sige man kan patentere specifikke elementer i programmernes "look & feel".
De nyeste patentsager findes f.eks. inden for e-handel. Amerikaner får patent på e-handel: https://www.computerworld.dk/Vis_artikel.asp?ArticleID=7828
På baggrund af den globale konkurrence på Internet er diskussionen om softwarepatenter taget op i Europa. Der er fortalere for, at den europæiske begrænsning på software´ opfindelser bør fjernes. I Danmark kører Patent- og Varemærkestyrelsen en diskussion på deres web-sider: http://www.dkpto.dk/.
IDA, Ingeniørforeningen i Danmark har en diskussion om patenter på deres web-sider. Følgende artikel erklærer f.eks. at Software befinder sig i ingenmandsland. http://www.ing.dk/m/arkiv/3400/pc.html
