Blot ved hjælp af en kendelse fra den lokale fogedret kan rettighedshavere som IFPI få teleselskaberne til at lukke for adgangen til hjemmesider, hvor der findes copyright-beskyttet materiale - endda uden at hjemmesidens ejer orienteres, endsige får lov at komme med indsigelser.
Dermed kan danskerne få blokeret for deres adgang til sites som YouTube og Facebook på samme måde som der allerede er blokeret for adgangen til Pirate Bay - men uden at hverken internetbrugerne eller ejerne af YouTube og Facebook ville blive hørt.
Dette og andre huller i retssikkerheden for personer mistænkt for at krænke ophavsretten blev påvist af Københavns Universitet i slutningen af sidste år.
Ophavsretsekseperten Clement Salung Petersen, der er adjunkt, phd ved universitetet, dokumenterede, at den særlige danske lovgivning og retspraksis, som blandt andet benytter en unik udlægning af EU's infosoc-direktiv, giver store retssikkerhedsmæssige problemer.
Mens organisationer som IFPI og andre rettighedshavere har vide beføjelser til at få lukket for hjemmesider og internetforbindelser, tager dansk lovgivning og retspraksis overhovedet ikke hensyn til den internetbruger eller hjemmeside-ejer, som lukningen går ud over.
Retssikkerheds-hullerne er blevet forelagt Kulturministeriet - blandt andet sekretariatet for den møderække, som skal undersøge lovgivning og muligheder i forbindelse med indgreb mod piratkopiering på nettet.
Men i udkastet til den afsluttende rapport, som Kulturministeriet præsenterede for møderækkens medlemmer i tirsdags, var Clement Salung Petersens kritik af retssikkerheden i den eksisterende lovgivning ikke nævnt med et ord.
Næsten samme grad af fortielse blev brugt, da kulturminister Carina Christensen tidligere i februar blev bedt om en udtalelse om emnet.
"Det er min vurdering, at de gældende regler i tilstrækkelig grad balancerer hensynet til en effektiv håndhævelse af ophavsrettigheder i forhold til internetbrugerens muligheder for at udnytte internettjenester til legale formål. Jeg finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for en kulegravning af reglerne", skrev kulturministeren i et udtalelse til videnskabsminister Helge Sander.
Baggrunden var, at folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten havde forelagt en ComON artikel om Clement Salungs kritik i Folketingets it-udvalg. Per Clausen ville desuden gerne vide, om der ville blive foretaget en kulegravning af lovgivningen på området.
Helge Sander kunne henvise til svaret fra sin ministerkollega, og dermed var den sag lukket.
Men få dage senere blev videnskabsministeren igen konfronteret med kritikken af retssikkerheds-hullerne i den danske ophavsretslovgivning - denne gang fra hans egen politiske side.
Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, der er Venstres it-ordfører, er blandt de få politikere, der har reageret på Clement Salung Petersens kritik.
Det førte først til en klumme om sagen, og i sidste uge fremlagde Michael Aarestrup Jensen så sin bekymring ved et af de ordførermøder, som løbene holdes mellem regeringspartiernes fag-ordførerer og den relevante minister - i dette tilfælde Helge Sander.
ComON udbad sig efterfølgende et interview med Helge Sander for at høre om hans syn på sagen.
Anmodningen resulterede i et skriftligt svar, som kort bekræftede, at lovgivningen giver mulighed for at blokere for adgang til hjemmesider med ulovligt indhold. Desuden fremførte ministeren, at regeringen har taget initiativ til møderækken i Kulturministeriet, og at han afventer en rapport derfra før han tager stilling til eventuelle politiske tiltag på området.
At der i udkastet til den rapport ikke står noget om retssikkkerhedsproblemerne, undrer flere iagttagere - blandt andre Clement Salung Petersen:
"Jeg synes, at det er stærkt overraskende, at de ikke har nævnt den. Det er jo ingenting i kritikken, der er blevet imødegået," fremhæver han.
Den afsluttende færdige rapport fra møderækken vil dog muligvis have en enkelt henvisning til Clement Salung Petersens kritik, erfarer ComON. I det færdige papir, som regeringen ventes at bygge sin antipirat-politik på, kan man forvente, at retssikkerhedsproblemet kommer med som en fodnote.
