Nu kommer Nokias nye flagskib i butikkerne

Nokia meddeler, at selskabets formentlig mest omtalte mobil i flere år nu forlader samlebåndet.

Artikel top billede

Nu skulle det være ganske vist.

Nokia sender sin meget omtalte smartphone N9 ud til forhandlerne.

Telefonen har vakt enorm opsigt, fordi det er en topmodel med en hel ny brugeroplevelse baseret på mobilplatformen MeeGo, som Nokia kun denne ene gang satser på.

Som noget nyt sker al navigation ved at køre en finger henover skærmen - kendt som swipe.

"Det første man vil lægge mærke til ved Nokia N9 er, at den ikke har nogen hjem-knap, og det er fuldstændig bevidst. Med swipe-teknologien har vi nemlig fundet en løsning, der gør hjem-knappen helt unødvendig, og en løsning, som gør brugeroplevelsen langt mere flydende end den, vi kender i dag. Men det skal opleves frem for at forklares," fortæller produktchef Niels Kjelstrup fra Nokia Danmark i en pressemeddelelse.

Mobilen har desuden fået meget omtale, fordi den har udløst interne magtkampe i Nokia-koncernen. Den nu tidligere teknologichef i koncernen, Richard Green, mente, at produktet var så lovende, at Nokia fortsat skulle satse på MeeGo-systemet.

Det var topchef Stephen Elop imidlertid uenig i, og det endte med, at Richard Green først tog på orlov i juni, og i sidste uge forlod teknologichefen endegyldigt selskabet, da han blev udskiftet med Henry Tirri.

Begrænset antal apps

Analytikere har generelt taget positivt imod N9'eren, fordi den teknisk set har været lovende under præsentationer.

Alligevel er der ikke den store tro på, at selve telefonen bliver en overvældende salgssucces, da den er baseret på MeeGo-platformen, hvor udvalget af apps er og bliver begrænset.

"Nokia har beskedne forventninger til den, selvom det er en flot telefon, for selskabet har kommunikeret, at det bliver den eneste med MeeGo, og det er et spørgsmål, om der er opbakning til den fra udviklerne," har aktieanalytiker Robert Jakobsen fra Jyske Bank tidligere fortalt til Computerworld.

Nokia er presset

Den finske mobilproducent, der stadig er verdens største, har de seneste år haft det meget svært på det tunge smartphone-marked, hvor selskaber som Apple, HTC og Samsung regerer.

Problemerne i denne del af markedet blev udstillet tidligere på året, da både Apple og Samsung passerede Nokia på listen over verdens største producenter af smartphones.

Investorerne i Nokia håber, at N9 bliver beviset på, at Nokia fortsat kan producere mobiltelefoner, der kan det ypperste inden for moderne mobilteknologi.

N9 vil ifølge Nokia Danmark blive solgt til 4.500 eller 5.500 kroner inklusive moms, alt efter om der er 16 eller 64 gigabytes hukommelse installeret. I første omgang er der kun en sort 64 gigabytes-version i butikkerne.

Computerworld mødte først på måneden hovedmanden bag telefonen, chefdesigner Marko Ahtisaari, og du kan læse interviewene med ham ved at klikke nedenstående links.

Nokias chefdesigner: Derfor er vores design bedst

Nokia vil af med knapperne i nyt design

Her er Nokias hemmelige Windows-alternativ

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Jyske Bank

IT Category Manager

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S