Brian Mikkelsen ny it-ordfører for De Konservative

Det bliver et kendt kort, der skal repræsentere Det Konservative Folkeparti på it-fronten på Christiansborg. Hvor meget den nye it-ordfører ved om it, er dog stadig et åbent spørgsmål.

Artikel top billede

Den tidligere mangedobbelte minister fra Det Konservative Folkeparti, Brian Mikkelsen, er blevet udnævnt som it-ordfører for Det Konservative Folkeparti.
 
Partiet, der er blevet Folketingets mindste efter et fiasko-valg, har desuden udpeget Brian Mikkelsen til at bestride en lang række andre ordførerskaber.
 
Ud over at jonglere med informationsteknologien og være næstformand i folketingsgruppen skal Brian Mikkelsen også gabe over at være De Konservatives skatteordfører, erhvervsordfører, forbrugerordfører, forskningsordfører og idrætsordfører.
 
Det skriver Børsen.

Mange kasketter

Selv om De Konservatives stærkt minimerede folketingsgruppe tæller Mike Legarth, der har siddet som partiets it-ordfører indtil for nylig, er it-pilen havnet på Brian Mikkelsen.
 
Det kan umiddelbart synes noget besynderligt, da Brian Mikkelsen ikke har den fjerneste erfaring med hverken it- eller teleområdet.
 
Brian Mikkelsen har dog under Anders Fogh Rasmussens (V) og Lars Løkke Rasmussens (V) regeringer siddet som minister på forskellige områder, hvor der var store it-projekter under opsejling.
 
Det drejer sig om posten som kulturminister fra 2001 til 2008.

Derefter sad Brian Mikkelsen som øverste chef i Justitsministeriet i en periode, da Den digitale tinglysning var på tegnebrættet, og logningsbekendtgørelsen kunne fejre et års jubilæum. 
 
Indtil rød blok får dannet regering, sidder Brian Mikkelsen i dag som fungerende økonomi- og erhvervsminister. I den forbindelse har han blandt andet markeret sig med fortrydelser over, at Danmark har solgt sit kobber fra.  
 
Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Brian Mikkelsen angående udnævnelsen til it-ordfører.

Læses lige nu

    Københavns Universitet

    Identity management specialist

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    D&A Management Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Sektionschef til Datagovernance – Dataplatform og Digitalt Fundament

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S